REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 518: Spm. om, hvordan samarbejdet mellem politiet og sociale medier såsom Facebook og Twitter formelt fungerer, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. maj 2018

Politikontoret

Rune Bæk Krogh

2018-0030-0890

689759

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 518 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. marts 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 518: Spm. om, hvordan samarbejdet mellem politiet og sociale medier såsom Facebook og Twitter formelt fungerer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 518 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan samarbejdet mellem po-

litiet og sociale medier såsom Facebook og Twitter formelt fun-

gerer og ligeledes forholde sig til, om disse sociale medier i til-

strækkelig grad er myndighederne behjælpelige med at bistå

med data, når det efterspørges, i bestræbelsen på opklaring af

grov kriminalitet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1.

Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der ikke er etable-

ret et egentligt formelt samarbejde mellem politiet og de sociale

medier. Samarbejdet med de sociale medier, herunder Face-

book, Twitter, Instagram og Snapchat, sker således ad hoc på

baggrund af konkrete sager.

Det er imidlertid overordnet Rigspolitiets opfattelse, at samar-

bejdet med de sociale medier er velfungerende, og at de sociale

medier lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser.

Politiets indhentning af oplysninger fra sociale medier, f.eks.

som led i efterforskningen af en konkret straffesag, sker som of-

test ved brug af den adgang for retshåndhævende myndigheder,

som er tilgængelig på de pågældende sociale mediers hjemme-

sider eller via relevante kontaktpersoner i de pågældende virk-

somheder.

For så vidt angår samarbejdet med Facebook, hvortil de fleste

sager er knyttet, kan det oplyses, at Facebook som udgangs-

punkt udleverer oplysninger til politiet på baggrund af en rets-

kendelse fra en dansk domstol, hvis der er tale om oplysninger,

som opbevares på servere hos Facebook i Irland. En anmodning

til Facebook om udlevering af oplysninger på baggrund af en

dansk retskendelse sendes i sådanne tilfælde til Facebook via

Facebooks hjemmeside. Udlevering af oplysninger, der opbeva-

res på servere hos Facebook i USA, forudsætter som udgangs-

punkt, at dansk politi sender en anmodning om international

retshjælp til de amerikanske politimyndigheder med henblik på

indhentelse af en retskendelse fra en amerikansk domstol.

Det kan mere generelt oplyses, at der til brug for konkrete

straffesager kan anmodes om efterforskningsmæssig bistand fra

udenlandske myndigheder via en retsanmodning. Er der tale om

et land i EU eller Norden, fremsendes anmodningen direkte til

de lokale politimyndigheder, mens anmodninger til tredjelande

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 518: Spm. om, hvordan samarbejdet mellem politiet og sociale medier såsom Facebook og Twitter formelt fungerer, til justitsministeren

sendes via Rigsadvokaten til de centrale myndigheder i modta-

gerlandet. Forud for fremsendelsen skal der som udgangspunkt

indhentes en retskendelse. Politiet kan

–

og vil typisk

–

forud

herfor anmode det pågældende sociale medie om at foretage en

såkaldt hastesikring af de relevante oplysninger med henblik på,

at de opbevares af det sociale medie, indtil der kan fremsendes

en retskendelse.

For så vidt angår den tidsmæssige udstrækning for indhentelse

af oplysninger fra de sociale medier kan det oplyses, at denne

afhænger af den konkrete situation, herunder sagens kompleksi-

tet og forbrydelsens karakter. Den tidsmæssige udstrækning kan

således f.eks. være længere i sager, hvor anklagemyndigheden i

det pågældende land skal indhente en kendelse fra den lokale

domstol. I flere konkrete tilfælde er der således gået mere end et

halvt år, fra politiet har sendt en anmodning om udlevering af

oplysninger, til oplysningerne er blevet udleveret.”