Spørgsmål nr. 518 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan samarbejdet mellem po-
litiet og sociale medier såsom Facebook og Twitter formelt fun-
gerer og ligeledes forholde sig til, om disse sociale medier i til-
strækkelig grad er myndighederne behjælpelige med at bistå
med data, når det efterspørges, i bestræbelsen på opklaring af
grov kriminalitet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1.
Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der ikke er etable-
ret et egentligt formelt samarbejde mellem politiet og de sociale
medier. Samarbejdet med de sociale medier, herunder Face-
book, Twitter, Instagram og Snapchat, sker således ad hoc på
baggrund af konkrete sager.
Det er imidlertid overordnet Rigspolitiets opfattelse, at samar-
bejdet med de sociale medier er velfungerende, og at de sociale
medier lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser.
Politiets indhentning af oplysninger fra sociale medier, f.eks.
som led i efterforskningen af en konkret straffesag, sker som of-
test ved brug af den adgang for retshåndhævende myndigheder,
som er tilgængelig på de pågældende sociale mediers hjemme-
sider eller via relevante kontaktpersoner i de pågældende virk-
somheder.
2.
For så vidt angår samarbejdet med Facebook, hvortil de fleste
sager er knyttet, kan det oplyses, at Facebook som udgangs-
punkt udleverer oplysninger til politiet på baggrund af en rets-
kendelse fra en dansk domstol, hvis der er tale om oplysninger,
som opbevares på servere hos Facebook i Irland. En anmodning
til Facebook om udlevering af oplysninger på baggrund af en
dansk retskendelse sendes i sådanne tilfælde til Facebook via
Facebooks hjemmeside. Udlevering af oplysninger, der opbeva-
res på servere hos Facebook i USA, forudsætter som udgangs-
punkt, at dansk politi sender en anmodning om international
retshjælp til de amerikanske politimyndigheder med henblik på
indhentelse af en retskendelse fra en amerikansk domstol.
3.
Det kan mere generelt oplyses, at der til brug for konkrete
straffesager kan anmodes om efterforskningsmæssig bistand fra
udenlandske myndigheder via en retsanmodning. Er der tale om
et land i EU eller Norden, fremsendes anmodningen direkte til
de lokale politimyndigheder, mens anmodninger til tredjelande
2
sendes via Rigsadvokaten til de centrale myndigheder i modta-
gerlandet. Forud for fremsendelsen skal der som udgangspunkt
indhentes en retskendelse. Politiet kan
–
og vil typisk
–
forud
herfor anmode det pågældende sociale medie om at foretage en
såkaldt hastesikring af de relevante oplysninger med henblik på,
at de opbevares af det sociale medie, indtil der kan fremsendes
en retskendelse.
For så vidt angår den tidsmæssige udstrækning for indhentelse
af oplysninger fra de sociale medier kan det oplyses, at denne
afhænger af den konkrete situation, herunder sagens kompleksi-
tet og forbrydelsens karakter. Den tidsmæssige udstrækning kan
således f.eks. være længere i sager, hvor anklagemyndigheden i
det pågældende land skal indhente en kendelse fra den lokale
domstol. I flere konkrete tilfælde er der således gået mere end et
halvt år, fra politiet har sendt en anmodning om udlevering af
oplysninger, til oplysningerne er blevet udleveret.”
3