Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 1717
Doknr.
557324
Dato
06-04-2018
Folketingets Retsudvalg har d. 9. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 507 (alm.
del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 507:
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til at børn, unge og yngre voksne med
flygtningebaggrund alderstestes på en lægefaglig måde, for at undgå at voksne
frihedsberøves sammen med børn og unge på sikrede afdelinger?”
Svar:
Regelgrundlag og praksis for aldersbestemmelse af asylansøgere henhører under
Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort. Til brug for besvarelsen har jeg derfor
indhentet følgende bidrag:
”En asylansøger, som ved indrejsen oplyser at være mindreårig, vil blive registreret og
behandlet som mindreårig. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at der er tvivl om den
oplyste alder, f.eks. fordi den pågældende ud fra en umiddelbar vurdering fremtræder
ældre eller yngre end den oplyste alder, og hvis der ikke foreligger tilstrækkelig doku-
mentation for alderen, iværksættes en aldersundersøgelse af den pågældende. En
sådan aldersundersøgelse foretages af Retsmedicinsk Institut. Det er som udgangs-
punkt muligt at få foretaget en aldersundersøgelse inden for ca. 14 dage og endnu
hurtigere, hvis der er hastende forhold i sagen.
Det er i vigtigt at være opmærksom på, at selv om en undersøgelse ved Retsmedi-
cinsk Institut er baseret på objektive fund, vil resultatet altid være forbundet med en
vis usikkerhed.
Udlændingestyrelsen vil på baggrund af resultatet af den retsmedicinske undersøgel-
se, de oplysninger, som ansøgeren selv har givet om sin alder, og øvrige relevante
oplysninger i sagen træffe beslutning om, hvorvidt der er grundlag for at ændre asyl-
ansøgerens alder.
Erfaringen viser, at en stor del af de asylansøger, der oplyser at være mindreårige,
ikke er det. I 2015 har ca. 2 ud af 3 afgørelser om asylansøgers alder resulteret i, at
den pågældende asylansøger blev vurderet at være 18 år eller derover. I 2016 var det
i ca. 3 ud af 4 afgørelser om asylansøgers alder.”
Jeg synes, at det er fornuftigt, at der foretages lægefaglige aldersundersøgelser af
asylansøgere, der har oplyst, at de er mindreårige, når der er tvivl om, det reelt er
tilfældet. Både for at undgå, at der er voksne, der frihedsberøves sammen med børn