Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1815662_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
9. november 2017
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Rune Werner Christen-
sen
Sagsnr.: 2017-0030-0363
Dok.:
539155
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 49 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. oktober 2017. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Uggerhøj-Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om ministerens kommentar til, Flemming Vinther, formanden for Hærens Konstabel og Korporalforening, udtalelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 49 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes kommentere, at Flemming Vinther, forman-
den for Hærens Konstabel og Korporalforening, til Information
fredag 6. oktober 2017 i artiklen
”Soldater
i Københavns gader
sat ind uden klart lovgrundlag”, udtaler: »De militære love og
regler er jo ikke skabt til at løse skarpe opgaver i København.
Det har simpelthen ikke været muligt at få alt det her på plads
før indsættelsen. Det havde ellers i dén grad været at foretrække.
Men når først politikerne trykker på knappen, forventer de jo, at
hele verden står klar. Det er vi ikke altid helt. Det er da ikke
sjovt.«”
Svar:
I forhold til den artikel, som der spørges til, har jeg noteret mig, at Politifor-
bundets formand og formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening
ønsker, at der indføres et samlet og detaljeret lovgrundlag for forsvarets bi-
stand til politiet.
I lyset af, at forsvarets bistand til politiet er blevet øget i de seneste år, er jeg
enig i, at tiden er kommet til at fastsætte et samlet regelsæt på området.
Det fremgår derfor også af regeringens lovprogram, at Justitsministeriet vil
fremsætte et lovforslag, der har til formål at fastsætte et samlet regelsæt for
forsvarets bistand til politiet direkte i politiloven.
Dette lovforslag udspringer ikke af den nylige indsættelse af soldater til bl.a.
bevogtningsopgaver eller tvivl om, hvorvidt der er mulighed herfor efter det
gældende retsgrundlag.
Lovforslaget har helt generelt til formål
i lyset af, at forsvarets bistand til
politiet i flere omgange er blevet øget i de seneste år
at fastsætte et samlet
regelsæt på området.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 46 (Alm.
del), som Folketingets Retsudvalg har stillet den 12. oktober 2017.
2