Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1873373_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
26. marts 2018
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Camilla Marta Giordano
Sagsnr.: 2018-0030-0861
Dok.:
679279
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 479 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm., om danske indsatte beholder deres sygesikringskort under afsoning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 479 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, om danske indsatte beholder deres sy-
gesikringskort under afsoning?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”Sundhedsloven
indeholder bestemmelser om sundhedsydelser
til personer, der er optaget i Kriminalforsorgens institutioner.
Det følger af sundhedslovens § 11, at sundhedsministeren fast-
sætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser efter
afsnit V og X tilkommer personer, der er optaget i Kriminalfor-
sorgens institutioner.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 23 af 9. ja-
nuar 2007 om begrænsningen i adgangen til ydelser for visse
persongrupper. Heri er det fastsat, at personer, der er optaget i
anstalter og arresthuse under Kriminalforsorgen, ikke har ad-
gang til ydelser efter sundhedslovens afsnit V om praksissekto-
rens ydelser og afsnit X om tilskud til lægemidler, hvis der under
ophold i de nævnte institutioner er draget omsorg for de pågæl-
dendes ydelser efter lovens afsnit V og X, og opholdet skønnes
at ville vare 3 måneder eller mere.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at en person, der op-
tages i en af de nævnte institutioner, så vidt muligt skal aflevere
sit sundhedskort til institutionen. Institutionen skal oplyse om
optagelsen til den kommune, hvor den pågældende står folkere-
gistreret. Kommunen skal ændre den sikredes status til hvilende
sikret og udsteder et sundhedskort i overensstemmelse hermed.
Under afsoningen får disse personer således en hvilende ret til
ydelser efter sundhedslovens afsnit V og X.
Sundhedsministeren har forstået, at sundhedsbetjeningen under
Kriminalforsorgen tilbyder indsatte et bredt udsnit af sundheds-
ydelser ift. de ydelser, som i det almindelige sundhedsvæsen fo-
restås i praksissektoren, og leverer medicin til indsatte.
Det almindelige sundhedsvæsen er dog efter sundhedslovens
formulering fortsat forpligtet til at levere sygehusydelser samt
kommunale sundhedsydelser til indsatte efter sundhedslovens
afsnit IX, hvor det efterspørges, samt til at tilbyde alle sundheds-
lovens ydelser til personer, der er indsat i under 3 måneder.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm., om danske indsatte beholder deres sygesikringskort under afsoning, til justitsministeren
Kriminalforsorgens institutioner skal ved udskrivning fra insti-
tutionen underrette den kommune, hvor den pågældende har bo-
pæl, om, at den sikrede ikke længere er hvilende sikret. Kom-
munen forsyner herefter den sikrede med et nyt sundhedskort.
Den sikrede afleverer tidligere udstedt sundhedskort til kommu-
nen eller tilintetgør det.”
3