Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1873349_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. marts 2018
Økonomikontoret
Sara Stensgård
2018-0030-0843
674285
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 468 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. februar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Rune Nørr
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om, hvordan man vil sikre, at der ikke opstår problemer med Det Centrale Kriminalregister og sker et kompetencetab som følge af udflytningen af registeret fra Høje Taastrup til Holsterbro, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 468 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan man vil sikre, at der
ikke opstår problemer med Det Centrale Kriminalregister og
sker et kompetencetab som følge af udflytningen af registeret
fra Høje Taastrup til Holsterbro?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan til brug for besvarelsen oplyse, at Det Centrale
Kriminalregister indgår som del af en samlet udflytning af poli-
tiets Administrative Center Øst (ACØ) fra Høje Taastrup med
henblik på sammenlægning med Administrativt Center Vest
(ACV) i Holstebro i en ny samlet enhed
Politiets Administra-
tive Center.
I Kriminalregisteret opbevares blandt andet oplysninger om rej-
ste sigtelser og om afgørelser truffet i strafferetssager. Kriminal-
registeret opbevarer også oplysninger af politimæssig betyd-
ning, f.eks. data vedrørende borgeres førerret, som færdselspo-
litiet kan tjekke på stedet. Kriminalregisteret løser derfor en for-
retningskritisk opgave, og eventuelle fejl eller større forsinkel-
ser i ajourføringen af registeret vil have betydning for bl.a. po-
litiets arbejde.
Arbejdet med Kriminalregisteret kræver primært viden om
straffesagskæden og indgående kendskab til de it-systemer, som
anvendes. Generelt er arbejdet med Kriminalregisteret karakte-
riseret ved en høj grad af manuelt tastearbejde i gamle it-syste-
mer, som kræver betydelig oplæring at anvende.
I forbindelse med udflytningen af ACØ er Det Centrale Krimi-
nalregister et særligt opmærksomhedspunkt, hvilket bl.a. skyl-
des, at opgaverne på dette område i dag kun varetages i ACØ.
Derfor vil politiet i planlægningen og i processen have et særligt
fokus på, at den nødvendige viden følger med opgaven.
Politiet har for få år siden flyttet Kriminalregisteret fra Køben-
havn til Høje Taastrup uden væsentlige problemer. Udflytnin-
gen fra Høje Taastrup til Holstebro vil dog kræve en anderledes
proces end sidst, fordi der skal tages højde for, at de nuværende
ca. 30 medarbejdere umiddelbart har tilkendegivet, at de ikke
ønsker at flytte med opgaven. Det er dog politiets vurdering, at
varetagelsen af Kriminalregisteret er uden geografiske bindin-
ger, og at opgaveløsningen kan flyttes fra Høje Taastrup til Hol-
stebro.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om, hvordan man vil sikre, at der ikke opstår problemer med Det Centrale Kriminalregister og sker et kompetencetab som følge af udflytningen af registeret fra Høje Taastrup til Holsterbro, til justitsministeren
For at minimere risikoen for kompetencetab i forbindelse med
udflytningen er politiet aktuelt ved at tilrettelægge en grundig
og inddragende udflytningsproces. Politiet er som et led heri på
nuværende tidspunkt ved at afklare, om medarbejderne og ledel-
sen i Kriminalregisteret eventuelt i en periode vil flytte til Hol-
stebro med henblik på at genetablere Kriminalregisteret. Af-
hængig af denne afklaring vil der kunne tages forskellige HR-
mæssige tiltag, f.eks. fastholdelsespakker til medarbejderne. Pa-
rallelt hermed arbejder politiet på at rekruttere kvalificerede
medarbejdere til ansættelse i Holstebro, hvilket giver mulighed
for, at oplæring kan finde sted over en længere periode.
Politiet planlægger et vist omfang af dobbeltbemanding i udflyt-
ningsperioden for at mindske risikoen for underbemanding ved
mange eventuelle samtidige opsigelser i ACØ og for at imødegå
det produktivitetstab, der må forventes ved oplæring af mange
nye medarbejdere.”
3