Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1815670_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
9. november 2017
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Rune Werner Christen-
sen
Sagsnr.: 2017-0030-0360
Dok.:
539148
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 46 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. oktober 2017. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Uggerhøj-Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om ministeren kan forklare forholdet mellem forsvarsloven § 7 og politiets mulighed for brug af almindelig hjælp og særlig hjælp fra forsvaret, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 46 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes forklare forholdet mellem forsvarsloven § 7
og politiets mulighed for brug af
”almindelig
hjælp” og
”særlig
hjælp” fra forsvaret?”
Svar:
Lovgrundlaget for forsvarets bistand til politiet findes navnlig i forsvarslo-
vens § 7 og
for så vidt angår bistanden til søs og i luften
i forsvarslovens
§ 15. Det fremgår af forsvarslovens § 7, at forsvaret efter forsvarsministe-
rens nærmere bestemmelse og efter forhandling med vedkommende mini-
ster kan løse andre opgaver end de (kerne)opgaver, som er beskrevet i for-
svarslovens §§ 3-6. Det omfatter efter bestemmelsens forarbejder bl.a., at
forsvaret efter aftale mellem forsvarsministeren og justitsministeren kan yde
bistand til politiet. Det følger af de nævnte forarbejder, at forsvaret kan bistå
politiet permanent eller lejlighedsvist med at løse opgaver, enten fordi det
er en hensigtsmæssig følge af den virksomhed, som det militære forsvar i
øvrigt udfører, eller er et udtryk for, at politiets ressourcer på det pågæl-
dende område ikke er tilstrækkelige eller ligeså egnede som forsvarets res-
sourcer.
De opgaver, som forsvaret for nylig er blevet bedt om at yde bistand til,
varetages således i henhold til forsvarslovens § 7.
Når forsvarets personale bistår politiet i forbindelse med dets varetagelse af
politimæssige opgaver, sker det under politiets ledelse, ligesom det er poli-
tiet, der er ansvarlig for opgavens løsning i overensstemmelse med de regler,
der gælder for politiets virksomhed. Det påhviler i den forbindelse politiet
at underrette forsvaret om rammerne for opgavens løsning.
Den anførte bestemmelse i forsvarsloven udgør det relevante retsgrundlag,
uanset om der er tale om, at forsvaret yder såkaldt
”almindelig hjælp”
eller
”særlig hjælp” til politiet.
2