Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1863745_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
5. marts 2018
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Camilla Marta Giordano
Sagsnr.: 2018-0030-0833
Dok.:
668127
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 455 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Zenia stampe (RV).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om, hvor stor en andel af de indsatte i et gennemsnitligt år er uddannelsesparate, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 455 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren oplyse, hvor stor en andel af de indsatte i et
gennemsnitligt år er uddannelsesparate?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der ikke fo-
retages registrering af, hvor mange indsatte der er uddannelses-
parate, idet man går ud fra, at der med begrebet menes, at den
pågældende har de fornødne faglige, personlige og sociale kom-
petencer til at indgå i uddannelsesaktiviteter.
Direktoratet kan i øvrigt oplyse, at de indsattes uddannelsesbe-
hov er belyst i ”Klientundersøgelsen 2011” (2013), hvoraf det
fremgår, at 68 pct. af fængselspopulationen ikke havde gennem-
ført uddannelse ud over grundskolen, mens 17 pct. havde gen-
nemført et ”erhvervsfaglig praktik- og hovedforløb”.
Direktoratet kan endvidere oplyse, at der med satspuljeindsatsen
”Øget uddannelse til indsatte” (2012-2015)
er sket en generel
styrkelse af uddannelsestilbuddene til indsatte. Et led i dette ar-
bejde har været at opprioritere og professionalisere fængslernes
uddannelses- og erhvervsvejledning blandt andet med henblik
på at sikre, at indsatte får afdækket deres uddannelsesmæssige
behov og bliver visteret relevant i forhold til kriminalforsorgens
uddannelsestilbud. Der findes i dag uddannelses- og erhvervs-
vejledere på alle fængsler samt i Københavns Fængsler.
For så vidt angår indsatte i fængsler, afdækkes behov for be-
skæftigelse, herunder uddannelse, som udgangspunkt under
modtagelsesproceduren gennem en systematisk screening af kri-
minogene behov i kombination med en socialfaglig vurdering.
Hvis der som resultat af screeningen viser sig et behov for ud-
dannelse, og hvis den indsatte har mere end 2 måneders afsoning
til forventet løsladelse, tilbydes den indsatte en afklarende sam-
tale med en uddannelses- og erhvervsvejleder. Herudover kan
den indsatte selv anmode om en samtale med en uddannelses-
og erhvervsvejleder, ligesom personalet kan motivere den
dømte hertil i løbet af afsoningen.
Som led i den forrige flerårsaftale for kriminalforsorgen blev det
bestemt, at uddannelse bør være et centralt element i afsonings-
planen for alle unge under 30 år. Det indebærer, at alle afsonere
under 30 år skal udredes i forhold til uddannelsesbehov.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om, hvor stor en andel af de indsatte i et gennemsnitligt år er uddannelsesparate, til justitsministeren
For så vidt angår indsatte i arrester vil eventuelle uddannelses-
mæssige behov typisk blive berørt under samtaler med arrest-
personalet som led i modtagelsesproceduren her.”
3