REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om, hvorvidt ministeren kan oplyse, om ministeren fortsat har den holdning ministeren gav udtryk for som ordfører til førstebehandling den 27. maj 2016 af lovforslag nr. L 171, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

13. juli 2006

Politikontoret

2005-2001-0042

2005-2001-0048

2005-2001-0049

ALJ40448

NOTAT

Justitsministeriets behandling og vurdering af anmodningerne om genoptagelse

af efterforskningen af branden på Scandinavian Star den 7. april 1990

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon: 33 92 33 40

Telefax: 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om, hvorvidt ministeren kan oplyse, om ministeren fortsat har den holdning ministeren gav udtryk for som ordfører til førstebehandling den 27. maj 2016 af lovforslag nr. L 171, til justitsministeren

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ................................................................................................................................................... 1

1.1

1.2

1.3

AGGRUND

................................................................................................................................................. 1

AMMENFATNING AF

USTITSMINISTERIETS OVERVEJELSER

....................................................................... 2

EDEGØRELSENS OPBYGNING

..................................................................................................................... 7

2 SAGENS FORLØB FRA BRANDEN DEN 7. APRIL 1990 TIL HØJESTERETS DOM AF 22.

NOVEMBER 1993 ................................................................................................................................................. 8

TIDLIGERE ANMODNINGER OM GENOPTAGELSE AF EFTERFORSKNINGEN ........................ 13

3.1

3.2

NMODNING OM GENOPTAGELSE AF EFTERFORSKNINGEN I

1996 ............................................................. 13

NMODNING OM GENOPTAGELSE AF EFTERFORSKNINGEN I

1999 ............................................................. 14

DE NYE ANMODNINGER OM GENOPTAGELSE AF EFTERFORSKNINGEN I SAGEN............... 15

4.1

4.2

IKE

XDALS ANMODNINGER OM GENOPTAGELSE

.................................................................................. 15

TØTTEGRUPPEN OG

ASSE

AGNUSSONS ANMODNINGER OM GENOPTAGELSE

...................................... 19

BETINGELSERNE FOR AT GENOPTAGE EFTERFORSKNINGEN I EN STRAFFESAG............... 21

JUSTITSMINISTERIETS OVERVEJELSER............................................................................................. 23

6.1

NDLEDNING

............................................................................................................................................. 23

6.2

ANSKE MYNDIGHEDERS JURISDIKTIONSKOMPETENCE

............................................................................ 24

6.2.1 Indledning

.......................................................................................................................................... 24

6.2.2 Overvejelserne vedrørende jurisdiktionskompetence

.................................................................... 25

6.3

JERFORHOLD

........................................................................................................................................... 26

6.3.1 Indledning

........................................................................................................................................... 26

6.3.2 Direktør Niels-Erik Lunds rolle i forbindelse med salget af Scandinavian Star.......................

6.3.3 Fogedforbudssagen mod Danmarks Radio

......................................................................................... 29

6.3.4 Begrebet ”Managing Owner”

............................................................................................................. 31

6.3.5 Pressenævnets kendelse af 16. oktober 2000......................................................................................

6.3.6 Oplysninger fra Bahamas Skibsregister i London

.............................................................................. 33

6.3.7 Oslo Tingsretts dom af 25. maj 2005

................................................................................................. 34

6.3.8 Justitsministeriets overvejelser............................................................................................................

6.4

ORSIKRINGSFORHOLD

............................................................................................................................. 41

6.4.1 Indledning

........................................................................................................................................... 41

6.4.2 Oplysningerne i sagen.........................................................................................................................

6.4.3 Justitsministeriets overvejelser

.......................................................................................................... 45

6.5

PLYSNINGER M

OM SELVE ILDSPÅSÆTTELSEN OG BRANDENS UDVIKLING

.......................................... 48

6.5.1 Indledning

.......................................................................................................................................... 48

6.5.2 Påstand om ildspåsættelsen

............................................................................................................. 49

6.5.3 Påstand om forsøg på at lade Scandinavian Star sænke..................................................................

6.5.4 Påstand om sabotage af brandslukningsarbejdet

.......................................................................... 52

6.5.5 Påstand om betaling for brandstiftelsen............................................................................................

6.5.7

6.5.8

De danske myndigheders efterforskning af ejerforholdene og den betydning denne del af

efterforskningen har haft for de norske myndigheders efterforskning af branden og dens årsag..

Justitsministeriets overvejelser........................................................................................................

III

Indledning

1.1 Baggrund

Den 7. april 1990 opstod der brand på skibet Scandinavian Star, der sejlede mellem Oslo og

Frederikshavn. I forbindelse med branden omkom 158 mennesker.

Umiddelbart efter branden blev der fremsat en anmodning om gennemførelse af en søforkla-

ring til fastlæggelse af alle omstændighederne i forbindelse med branden. Søforklaringen fandt

sted i Sø- og Handelsretten i København fra den 11. april 1990.

Få dage efter ulykken blev det endvidere mellem regeringerne i Norge, Sverige og Danmark

aftalt at nedsætte et undersøgelsesudvalg (Granskningsudvalget). Udvalget, der afgav rapport i

1991, skulle bl.a. vurdere ulykkens årsag, skibets tekniske standard, udrustning, besætning,

drift og redningsberedskab i forhold til gældende regler.

Efter branden blev det ligeledes mellem regeringerne i Norge, Sverige og Danmark aftalt, at

efterforskningen i sagen skulle opdeles således, at de norske myndigheder efterforskede bran-

den og dens umiddelbare årsag, at de svenske myndigheder efterforskede brandslukningsarbej-

det og de tekniske forhold på skibet, og at de danske myndigheder efterforskede skibets ejer-

og forsikringsforhold samt skibets almindelige sødygtighed og overensstemmelse med den sø-

retlige lovgivning.

De norske myndigheders undersøgelser pegede på, at branden var påsat, og at den mest sand-

synlige brandstifter var en dansk passager, der selv omkom ved branden.

Ved Højesterets dom af 22. november 1993 blev kaptajnen på Scandinavian Star, Hugo Lar-

sen, skibets reder Henrik Johansen og direktøren i rederiet Ole B. Hansen for overtrædelse af

lov om skibes sikkerhed straffet med hæfte i 6 måneder.

Efterfølgende har Rigsadvokaten og Justitsministeriet i henholdsvis 1996-1997 og 1999-2000

behandlet en række anmodninger om genoptagelse af de danske myndigheders efterforskning af

sagen.

Ved skrivelse af 2. maj 2002 rettede den norske rigsadvokat henvendelse til Rigsadvokaten og

oplyste, at en række personer havde begæret efterforskningen af sagen vedrørende Scandina-

vian Star genoptaget. Den norske rigsadvokat meddelte samtidig, at han havde truffet afgørelse

om, at der ikke var grundlag for at genoptage den del af efterforskningen, der blev varetaget af

de norske myndigheder. Den norske rigsadvokat oplyste endvidere, at en del af materialet i

anmodningerne om genoptagelse var knyttet til ejer- og forsikringsforhold for Scandinavian

Star, og at han ikke havde fundet det hensigtsmæssigt, at de norske myndigheder tog stilling til

denne del af begæringen, da de bagvedliggende oplysninger om rederiet har været efterforsket

af de danske myndigheder.

I anmodningerne om genoptagelse anføres, at der er oplysninger, som kunne tyde på, at bran-

den blev påsat af et eller flere besætningsmedlemmer, at branden blev påsat efter aftale med

skibets reelle ejer og personerne bag dette selskab, og at motivet til branden var at få skibet

totalskadet, således at skibets forsikringssum kunne blive udbetalt til den reelle ejer.

På baggrund af henvendelsen fra den norske rigsadvokat anmodede Rigsadvokaten Statsadvo-

katen for København, Frederiksberg og Tårnby om i samarbejde med Politimesteren på Frede-

riksberg at vurdere, om materialet kunne give grundlag for yderligere efterforskning og i givet

fald om at iværksætte en sådan efterforskning.

Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby fremsendte på den baggrund den 7.

maj 2003 en indstilling i sagen samt sagens akter. Statsadvokaten indstillede, at efterforsknin-

gen i sagen ikke genoptages.

Den 28. januar 2005 besluttede Rigsadvokaten ikke at genoptage den danske del af efterforsk-

ningen i sagen vedrørende Scandinavian Star.

Den 1. februar 2005 klagede Mike Axdal, overlevende og pårørende til omkomne ved ulyk-

ken, til Justitsministeriet over Rigsadvokatens afgørelse. Den 28. februar 2005 klagede Støtte-

gruppen efter Scandinavian Star-Ulykken, Norge, samt Hasse Magnusson, pårørende til om-

komne ved ulykken, ligeledes til Justitsministeriet over Rigsadvokatens afgørelse.

Justitsministeriet har på denne baggrund behandlet og vurderet klagerne over Rigsadvokatens

afgørelse.

1.2 Sammenfatning af Justitsministeriets overvejelser

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet ikke fundet grundlag for at ændre

Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005 om ikke at genoptage efterforskningen i sagen.

Som det fremgår af denne redegørelse, er Justitsministeriet enig med Rigsadvokaten i, at der

ikke foreligger oplysninger i sagen, som giver grundlag for at antage, at der ved yderligere

efterforskning vil kunne peges på en eller flere nulevende personer, som med rimelig grund

kan mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at selv om

det kunne fastslås, at et selskab eller personer har haft eller kan have haft en økonomisk fordel

af branden, er dette ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at genoptage sagen. En genopta-

gelse af efterforskningen i sagen forudsætter, at der kan peges på en eller flere personer, der

med rimelig grund kan mistænkes for at have påsat branden eller medvirket hertil.

Justitsministeriet er ligeledes enig med Rigsadvokaten i, at der ikke i denne sag vil være grund-

lag for at genoptage efterforskningen alene for at afklare tvivlsspørgsmål vedrørende ejer- og

forsikringsforholdene. Der er alene grundlag for at genoptage efterforskningen vedrørende

ejer- og forsikringsforholdene, hvis der er grundlag for at antage, at der herigennem vil kunne

peges på en eller flere nulevende personer, der med rimelig grund kan mistænkes for overtræ-

delse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.

Justitsministeriet er samtidig enig med Rigsadvokaten i, at der i sagen om Scandinavian Star er

forhold, der ikke er blevet belyst fuldt ud, men at disse forhold er uden betydning for den

strafferetlige vurdering af sagen.

Justitsministeriet har naturligvis forståelse for, at der – især hos de personer, som var direkte

berørt af branden – kan være et ønske om at søge alle spørgsmål i forbindelse med branden

undersøgt og klarlagt, men et sådant ønske eller den mulige almene interesse heri giver efter

Justitsministeriets opfattelse ikke i sig selv grundlag for at genoptage efterforskningen i sagen.

Det bemærkes endvidere, at det forhold, at der efterfølgende er fremkommet oplysninger, som

yderligere belyser sagen, ikke i sig selv giver grundlag for at genoptage efterforskningen, hvis

disse oplysninger ikke samtidig ændrer ved den strafferetlige vurdering af sagen. Det afgøren-

de er i den forbindelse, om de pågældende oplysninger giver grundlag for at antage, at der ved

gennemførelse af fornyet efterforskning vil kunne peges på personer, som med rimelig grund

kan mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.

For så vidt angår ejerforholdene til Scandinavian Star på tidspunktet for branden, er Justitsmi-

nisteriet enig med Rigsadvokaten i, at der ikke foreligger oplysninger vedrørende ejerforhol-

dene, som kan begrunde, at efterforskningen af sagen genoptages.

Justitsministeriet er herunder enig med Rigsadvokaten i, at salget af Scandinavian Star fra

SeaEscape Cruises Ltd. til K/S Scandinavian Star må antages at være et reelt salg, selv om

der er en række uafklarede spørgsmål i forbindelse med salget.

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det fremgår af sagen, at ejerforholdene til

Scandinavian Star blev gjort til genstand for visse undersøgelser i forbindelse med den oprinde-

lige efterforskning af branden. Det blev dog ikke endeligt fastlagt, hvem der skulle anses for

ejer

af skibet på tidspunktet for branden, da det i forbindelse med den danske del af efterforsk-

ningen om overtrædelse af lov om skibes sikkerhed var tilstrækkeligt at fastslå, hvem der var

reder

for skibet.

Justitsministeriet er ligesom Rigsadvokaten af den opfattelse, at det ved en fornyet efterforsk-

ning næppe vil være muligt at afklare ejerforholdene yderligere.

Justitsministeriet skal i den forbindelse understrege, at det allerede i forbindelse med den op-

rindelige efterforskning lå klart, at ejerskiftet endnu ikke var registreret i Bahamas skibsregi-

ster på tidspunktet for branden. Justitsministeriet finder imidlertid ikke, at tidspunktet for re-

gistreringen i skibsregisteret er afgørende for forholdet mellem køber og sælger.

Justitsministeriet er samtidig enig med Rigsadvokaten i, at ejerforholdet i første række har

civilretlig betydning mellem parterne, herunder i forhold til eventuelle erstatningskrav.

På den anførte baggrund har Justitsministeriet ikke – heller ikke på grundlag af Oslo Tings-

retts dom af 25. maj 2005 – fundet grundlag for at iværksætte fornyet efterforskning alene

med henblik på at søge ejerforholdene yderligere klarlagt.

I overensstemmelse med Rigsadvokatens vurdering skal Justitsministeriet samtidig bemærke,

at den omstændighed, at forholdene omkring salget og overdragelsen ikke er fuldt ud afklare-

de, ikke giver grundlag for at antage, at ejerforholdene bevidst er forsøgt slørede, eller at det-

te er sket som led i planlægningen af et strafbart forhold.

Justitsministeriet finder ligesom Rigsadvokaten endvidere anledning til at understrege, at selv

om det måtte kunne lægges til grund, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer på brand-

tidspunktet, og at der således oprindeligt ikke er givet korrekte oplysninger om ejerforholde-

ne, skaber dette ikke i sig selv nogen begrundet formodning om, at SeaEscape Cruises Ltd.

eller personer hos dette selskab har stået bag branden på skibet, herunder at personer hos

SeaEscape Cruises Ltd. har fået personer ombord på skibet til at påsætte branden.

For så vidt angår Niels-Erik Lund (hvis rolle i sagen fremgår nedenfor af afsnit

6.3.2),

finder

Justitsministeriet anledning til navnlig at fremhæve, at der ikke ses noget grundlag for at mis-

tænke ham for et strafbart forhold i forbindelse med branden på Scandinavian Star. Der er hel-

ler ikke grundlag for at antage, at han skulle have opnået en økonomisk fordel af branden. Den

omstændighed, at han af SeaEscape Cruises Ltd. i forbindelse med dette selskabs registrering af

sit ejerskab i skibsregisteret den 30. marts 1990 blev anført som "managing owner", giver ikke

Justitsministeriet anledning til at foretage yderligere undersøgelser, idet der ikke er grundlag

for at tillægge funktionen som "managing owner" den betydning, som anføres i anmodningerne

om genoptagelse. Justitsministeriet finder det herved ikke godtgjort, at registreringen af en

person som ”managing owner” i Bahamas Skibsregister medfører, at den pågældende kan an-

ses som reder eller ejer af det pågældende skib.

For så vidt angår forsikringsforholdene omkring Scandinavian Star, er Justitsministeriet enig

med Rigsadvokaten i, at der ikke er forhold i forbindelse med forsikringstegningen, som giver

anledning til at iværksætte yderligere efterforskning, ligesom det må anses for tvivlsomt, om

en genoptagelse af efterforskningen på nuværende tidspunkt ville kunne frembringe nye afgø-

rende oplysninger.

Justitsministeriet er i den forbindelse enig med Rigsadvokaten i, at omstændighederne vedrø-

rende forsikringstegningen ikke peger på, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer af ski-

bet på brandtidspunktet, men afspejler, at SeaEscape Cruises Ltd. var medforsikret for at sikre

sit salgspant.

Justitsministeriet finder i lighed med Rigsadvokaten ikke, at det var usædvanligt, at SeaEscape

Cruises Ltd. var medforsikret på brandtidspunktet, da salget af Scandinavian Star fra SeaEsca-

pe Cruises Ltd. til K/S Scandinavian Star ikke var registreret på overdragelsestidspunktet, lige-

som betalingen af købesummen ikke havde fundet sted.

Justitsministeriet finder det heller ikke på nogen måde usædvanligt, at SeaEscape Cruises Ltd.

efter branden fik udbetalt den del af forsikringssummen, der svarede til den endnu ikke betalte

del af købesummen. Efter Justitsministeriets opfattelse er det således uden betydning, om for-

sikringssummen blev udbetalt direkte til K/S Scandinavian Star eller SeaEscape Cruises Ltd.

Justitsministeriet finder endvidere ikke, at der er grundlag for at antage, at skibets salgspris

eller forsikringssum skulle være kunstigt højt fastsat. Justitsministeriet har herved navnlig lagt

vægt på, at forsikringsselskabet Fjerde Sø godkendte forsikringssummen, og at skibsmægler

Jørgen Kongstad vurderede, at skibet var salgsprisen værd, samt oplysningerne fra Niels-Erik

Lund til Politimesteren på Frederiksberg vedrørende omstændighederne omkring salget af

Scandinavian Star. Justitsministeriet finder heller ikke grundlag for at antage, at SeaEscape

Cruises Ltd. Eller K/S Scandinavian Star havde en økonomisk fordel af branden.

På den anførte baggrund er Justitsministeriet enig med Rigsadvokaten i, at omstændighederne

ved forsikringstegningen ikke peger på, at forsikringerne er tegnet som led i planlægningen af

en brandstiftelse med det formål at få forsikringssummen udbetalt.

Sammenfattende er det Justitsministeriets vurdering, at de foreliggende oplysninger om købs-

og salgspris samt forsikringsforhold ikke kan danne grundlag for en formodning om, at bran-

den er planlagt og gennemført som led i forsikringssvindel.

Herudover støttes anmodningerne om genoptagelse på en række andre forhold. Det drejer sig

om en række oplysninger og påstande, der navnlig går på, at maskinchefen på Scandinavian

Star – i ledtog med andre medlemmer af besætningen – efter aftale med skibets reelle ejere og

mod betaling skulle have påsat branden og forsøgt at sænke skibet med henblik på forsikrings-

bedrageri, ligesom maskinchefen sammen med chefelektrikeren efterfølgende skulle have mod-

arbejdet og saboteret brandslukningsarbejdet.

For så vidt angår denne del af anmodningerne om genoptagelse, er det Justitsministeriets sam-

lede vurdering, at der dels er tale om oplysninger, som ikke er nye i forhold til de oplysninger,

som forelå på tidspunktet for den oprindelige efterforskning af branden og dens årsag, dels om

oplysninger, som ikke kan dokumentere de fremførte påstande. Justitsministeriet har i den for-

bindelse bl.a. lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at der i forhold til visse personer er mod-

strid mellem, hvad disse personer ifølge anmodningerne om genoptagelse skulle have sagt, og

det, disse personer har tilkendegivet over for myndighederne.

Justitsministeriet har ligesom Rigsadvokaten endvidere lagt vægt på, at det er tvivlsomt, om

der ved fornyet efterforskning af disse forhold vil kunne fremkomme væsentligt nye oplysnin-

ger.

Justitsministeriet finder herefter ikke grundlag for at rette henvendelse til den norske rigsadvo-

kat om genoptagelse af efterforskningen af branden og dens årsag.

Sammenfattende finder Justitsministeriet således, at oplysningerne i sagen ikke giver

grundlag for at antage, at yderligere efterforskning i sagen kan føre til, at der vil kunne

rejses tiltale mod enkeltpersoner for overtrædelse af straffelovens § 180. I lighed med

Rigsadvokaten har Justitsministeriet heller ikke fundet, at der foreligger oplysninger i

sagen, som i øvrigt kan tale for, at spørgsmålet om medvirken til eller planlægning af

branden undersøges yderligere.

1.3 Redegørelsens opbygning

Formålet med Justitsministeriets behandling af klagerne har været at efterprøve Rigsadvokatens

afgørelse i sagen, herunder særligt spørgsmålet om der er en formodning for, at der ved yder-

ligere efterforskning vil kunne peges på en eller flere nulevende gerningsmænd, der har haft

forsæt til overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse, idet strafansvaret for

alle andre relevante lovovertrædelser på nuværende tidspunkt er forældet.

En redegørelse for Justitsministeriets behandling og vurdering af anmodningerne om genopta-

gelse af efterforskningen fremgår af afsnit 1 – 6.

I afsnit 2 redegøres for sagens forløb fra branden den 7. april 1990 til Højesterets dom af 22.

november 1993, og i afsnit 3 gennemgås de anmodninger om genoptagelse af efterforskningen,

der er fremsat efter Højesterets dom samt afgørelserne vedrørende disse anmodninger. I afsnit

4 redegøres for de nye anmodninger om genoptagelse af efterforskningen, der var baggrunden

for, at den norske rigsadvokat rettede henvendelse til Rigsadvokaten. Afsnit 5 indeholder nogle

generelle bemærkninger om betingelserne for at genoptage efterforskningen i sagen, herunder

en kort gennemgang af de relevante lovbestemmelser. I afsnit 6 redegøres for oplysningerne i

sagen og Justitsministeriets vurdering i sagen.

Justitsministeriets vurdering af sagen bygger udover gennemgangen af de nye anmodninger om

genoptagelse på de akter, der indgik i straffesagen, som blev afgjort ved Højesterets dom af

22. november 1993, herunder Granskningsudvalgets rapport fra 1991. Endvidere har Justits-

ministeriet gennemgået de akter, der er fremsendt til ministeriet og Rigsadvokaten i forbindelse

med bl.a. tidligere anmodninger om genoptagelse af efterforskningen. Justitsministeriet har

desuden gennemgået materiale m.v., der er modtaget fra klagerne efter Rigsadvokatens afgø-

relse af 28. januar 2005, herunder bl.a. Oslo Tingsretts dom af 25. maj 2005. Endelig har Ju-

stitsministeriet den 18. november 2005 afholdt et møde med Mike Axdal og advokat Henrik

Bonné, som herved fik lejlighed til at fremkomme med uddybende bemærkninger til brug for

Justitsministeriets behandling af sagen.

Justitsministeriet har ikke foretaget en vurdering af de oplysninger og påstande om selve ilds-

påsættelsen og brandens udvikling, som fremgår af anmodningerne om genoptagelse, idet den-

ne del af efterforskningen er blevet varetaget af de norske myndigheder, og den norske rigsad-

vokat som nævnt i 2002 er nået frem til, at der ikke foreligger oplysninger, som giver de nor-

ske myndigheder anledning til at genoptage efterforskningen.

Justitsministeriet har dog ligesom Rigsadvokaten foretaget en vurdering af visse af oplysnin-

gerne om, hvem der ifølge anmodningerne om genoptagelse kan mistænkes for at have påsat

branden, fordi det i anmodningerne om genoptagelse er anført, at visse besætningsmedlemmer

"har været i ledtog" med de personer, som planlagde branden, og at deres motiv har været

forsikringsbedrageri.

Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet i det følgende på en lang række punkter har valgt at

beskrive sagen efter samme systematik som Rigsadvokatens redegørelse om sagen af 28. januar

2005. Justitsministeriet har i den forbindelse ikke fundet det nødvendigt i dette notat at kom-

mentere samtlige punkter i Rigsadvokatens redegørelse, herunder især den mere detaljerede

beskrivelse m.v. af akterne i sagen.

Justitsministeriet har imidlertid som nævnt gennemgået samtlige sagens akter, herunder Rigs-

advokatens redegørelse og de oplysninger, der ligger til grund for redegørelsen. Justitsministe-

riet har i den forbindelse vurderet samtlige elementer i Rigsadvokatens redegørelse.

Herudover har Justitsministeriet fundet det nødvendigt særligt at vurdere visse elementer af

ejer- og forsikringsforholdene i forhold til Scandinavian Star samt spørgsmålet om dansk juris-

diktionskompetence. Hvor der er fundet særlig grund til at fremhæve dette, vil Justitsministeri-

ets overvejelser i forhold til Rigsadvokatens, for så vidt angår disse punkter, fremgå af notatet.

Sagens forløb fra branden den 7. april 1990 til Højesterets dom af 22. november

1993

Scandinavian Star blev den 1. april 1990 indsat på ruten mellem Frederikshavn og Oslo. Efter-

følgende foretog Scandinavian Star seks sejladser i perioden 2. april – 6. april 1990. Den ot-

tende og sidste sejlads blev påbegyndt med afgang fra Oslo den 6. april 1990, kl. 21.45. Der

var 99 besætningsmedlemmer og 383 passagerer ombord. Efter planen skulle Scandinavian

Star være ankommet til Frederikshavn den 7. april 1990, kl. 07.00. Imidlertid opstod der på

turen til Frederikshavn brand på skibet den 7. april 1990 omkring kl. 02.00.

Ved branden omkom 158 mennesker.

I forbindelse med branden på Scandinavian Star blev der fra den 11. april 1990 afholdt søfor-

klaring i Sø- og Handelsretten i København.

Som nævnt ovenfor fik de danske myndigheder til opgave at efterforske skibets ejer- og forsik-

ringsforhold samt skibets almindelige sødygtighed og overensstemmelse med den søretlige lov-

givning. Den danske del af efterforskningen blev varetaget af Politimesteren på Frederiksberg,

idet spørgsmålet om tiltalerejsning imidlertid blev forelagt for Statsadvokaten for Sjælland og

Rigsadvokaten.

Efter anmodning fra Politimesteren på Frederiksberg afgav Søfartsstyrelsen den 5. april 1991

udtalelse om tiltalespørgsmålet. Søfartsstyrelsen anførte bl.a. følgende:

"I) Gældende ret for "Scandinavian Star"

a) Jurisdiktion

Tildeling af skibes ret til at føre et lands flag medfører efter den almindelige folke-

ret, at skibet i retlig henseende bliver en del af flagstatens territorium. I nærværen-

de sag, hvor "Scandinavian Star" førte Bahama-flag, er det således Bahama, der

som udgangspunkt har den strafferetlige jurisdiktionskompetence.

Det kan imidlertid lægges til grund, at væsentlige dele af den tilsidesættelse eller

overtrædelse af regler, der måtte være sket på tidspunktet for ulykkens indtræden,

den 7. april 1990, tillige var til stede, da skibet i tiden forud herfor anløb dansk

havn og besejlede dansk søterritorium. Det fremgår således af bilag 77 til politirap-

porterne, at "Scandinavian Star" i perioden den 1. – 6. april 1990 var i havn i Fre-

derikshavn fire gange.

Idet straffelovens § 6, stk. 1, nr. 1, hjemler dansk straffemyndighed for handlinger

begået i den danske stat, hvortil søterritoriet henregnes, er der mulighed for at rejse

tiltale for overtrædelse af danske bestemmelser, uanset at "Scandinavian Star" var

under fremmed flag."

Søfartsstyrelsen indstillede, at der blev rejst tiltale mod skibsfører Hugo Larsen for overtrædel-

se af § 24 i lov om skibes sikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 29. september 1988,

samt at der blev rejst tiltale mod reder Henrik Johansen og direktør Ole B. Hansen for over-

trædelse af § 23 i samme lov.

Den 3. juli 1991 traf Rigsadvokaten principbeslutning om at rejse tiltale mod de pågældende

for overtrædelse af de nævnte bestemmelser i lov om skibes sikkerhed. Forud for, at der blev

rejst tiltale, blev sagen imidlertid forelagt for Justitsministeriet med henblik på, at ministeriet

søgte afklaret, hvorvidt de norske myndigheder ville anmode Danmark om at overtage retsfor-

følgningen vedrørende de forhold, der var begået, mens skibet befandt sig på norsk territori-

um.

Ved skrivelse af 12. juli 1991 forespurgte Justitsministeriet herefter i medfør af artikel 8, stk.

1, litra d, i Den europæiske konvention af 15. maj 1972 om overførsel af retsforfølgning de

norske myndigheder om, hvorvidt de norske myndigheder ønskede at fremsætte anmodning om

overtagelse af retsforfølgningen for så vidt angår den del af sejladsen, der fandt sted på norsk

søterritorium.

Den 27. august 1991 anmodede de norske myndigheder om, at de danske myndigheder foretog

retsforfølgning af Henrik Johansen, Ole B. Hansen og Hugo Larsen for forhold begået i Nor-

ge.

Det fremgår endvidere af sagen, at myndighederne på Bahamas var repræsenteret under søfor-

klaringen.

Bahamas’ Ministry of Transport oplyste ved skrivelse af 7. januar 1991 til Justitsministeriet, at

myndighederne på Bahamas endnu ikke havde truffet beslutning om, hvorvidt Bahamas ville

indlede strafforfølgning som følge af ulykken. På forespørgsel fra kaptajn Hugo Larsens advo-

kat bekræftede myndighederne på Bahamas på ny den 7. marts 1991, at der fortsat ikke var

truffet beslutning om, hvorvidt der ville blive indledt strafforfølgning, men myndighederne

bekræftede, at der i national ret på Bahamas var forbud mod dobbelt strafforfølgning. Efter det

oplyste har myndighederne på Bahamas ikke rejst tiltale mod skibsføreren eller rederen for

forhold i forbindelse med skibets drift i perioden 1. – 7. april 1990.

Ved anklageskrift af 10. februar 1992 rejste Politimesteren på Frederiksberg tiltale mod Henrik

Johansen, Ole B. Hansen og Hugo Larsen for overtrædelse af lov om skibes sikkerhed.

Hugo Larsen blev tiltalt for overtrædelse af § 24 i lov om skibes sikkerhed ved som skibsfører

at have ført Scandinavian Star på dansk og norsk søterritorium i rutefart mellem Frederikshavn

og Oslo, uden at han på en række nærmere angivne punkter havde sørget for, at skibet var i

sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, og at arbejdet om bord kunne tilrettelægges således, at det

kunne udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Henrik Johansen og Ole B. Hansen blev tiltalt for overtrædelse af § 23 i lov om skibes sikker-

hed ved som henholdsvis reder og direktør hos samme at have ladet Hugo Larsen føre Scandi-

navian Star på dansk og norsk søterritorium i rutefart mellem Frederikshavn og Oslo, uden at

de på en række nærmere angivne punkter havde sikret, at Hugo Larsen havde mulighed for at

opfylde de forpligtelser, der påhvilede ham, navnlig med hensyn til at skibet var i sikkerheds-

mæssig forsvarlig stand, og at arbejdet om bord kunne tilrettelægges således, at det kunne ud-

føres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Der blev endvidere nedlagt påstand om, at Henrik Johansen og Ole B. Hansen i medfør af

straffelovens § 79 blev frakendt retten til at udøve rederivirksomhed og at disponere over skibe

i øvrigt samt til at deltage heri og medvirke hertil under nogen som helst form.

Ved beslutningen om at rejse tiltale lagde anklagemyndigheden vægt på, at forarbejderne til lov

om skibes sikkerhed tog højde for, at kompetencen til at træffe de væsentlige afgørelser vedrø-

rende et skib kan ligge hos andre end den, der ejer skibet, herunder hos en person, selv om

skibet blev ejet af et selskab. Tiltalen blev rejst mod Henrik Johansen personligt - og ikke mod

et selskab - fordi det var anklagemyndighedens opfattelse, at Henrik Johansen, uanset at han

ikke personligt var ejer af skibet, måtte anses for at være reder. Denne opfattelse byggede på, at

alle væsentlige beslutninger, som en reder træffer, i sagen vedrørende Scandinavian Star blev

truffet af Henrik Johansen. Henrik Johansen besluttede således, at der skulle købes et skib. Han

besluttede, hvem skibet skulle chartres til og på hvilke vilkår. Henrik Johansen bestemte også,

hvor skibet skulle sejle, og hvornår det skulle sejle. Det var således anklagemyndighedens op-

fattelse, hvilket også blev tiltrådt af Sø- og Handelsretten, at Henrik Johansen udøvede alle de

beføjelser, som en reder udøver.

Straffesagen blev behandlet i Sø- og Handelsretten i København den 6. oktober – 3. december

1992, hvor retten afsagde dom i sagen.

Ved Sø- og Handelsrettens dom af 3. december 1992 blev de tiltalte fundet skyldige i overtræ-

delse af lov om skibes sikkerhed. Straffen blev for Hugo Larsens vedkommende fastsat til hæf-

te i 60 dage, mens Henrik Johansen og Ole B. Hansen blev straffet med hæfte i 40 dage. Sø-

og Handelsretten frifandt Henrik Johansen og Ole B. Hansen for den nedlagte påstand om ret-

tighedsfrakendelse.

Forsvareren for Henrik Johansen gjorde under sagen bl.a. gældende, at Henrik Johansen ikke

var reder og derfor ikke havde pligt til at sikre sig, at skibsføreren havde mulighed for at op-

fylde sine forpligtelser, jf. § 23 i lov om skibes sikkerhed m.v. Det blev således gjort gælden-

de, at tiltalen burde være rettet mod det ansvarlige selskab VR DaNo ApS, jf. lovens § 28, stk.

2, hvorefter der kan pålægges virksomheden som sådan bødeansvar, hvis overtrædelsen er be-

gået af en juridisk person.

Vedrørende Henrik Johansens rolle som reder fremgår følgende af dommens præmisser:

"Tiltalte var repræsentant for sin hustru og sine børn i den selskabskonstruktion,

han havde valgt af skattemæssige, registreringsmæssige og andre grunde, og var

bestemmende i økonomisk henseende ved beslutning om indkøb af skib og valg af

det tidspunkt, på hvilket det blev sat i drift. Dette må medføre, at tiltalte må anses

som den, der som reder har truffet beslutning om at sætte skibet i drift den 1. april

1990, hvorfor han tillige havde pligt til at sørge for, at skibsføreren havde mulighed

for at opfylde sine sikkerhedsmæssige forpligtelser."

Sø- og Handelsrettens dom blev af de tiltalte anket til Højesteret principalt med påstand om fri-

findelse og subsidiært med påstand om formildelse.

Ved Højesterets dom af 22. november 1993 blev Sø- og Handelsrettens dom ændret, således

at alle tre tiltalte blev straffet med hæfte i 6 måneder, ligesom Henrik Johansen og Ole B. Han-

sen indtil videre blev frakendt retten til at udøve rederivirksomhed og erhvervsmæssigt at di-

sponere over skibe i øvrigt eller medvirke hertil under nogen som helst form.

I præmisserne for dommen er bl.a. følgende anført:

"Højesteret tiltræder, at § 23, 2. pkt., i lov om skibes sikkerhed i overensstemmelse

med reglens ordlyd pålægger rederen en almindelig – strafsanktioneret – pligt til at

sikre, at skibsføreren har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler

ham.

Efter det, der af Sø- og Handelsretten er lagt til grund vedrørende tiltalte Henrik

Nygaard Johansens beføjelser med hensyn til indkøbet og driften af "Scandinavian

Star", tiltrædes det, at han er anset som reder i relation til § 23, 2. pkt.

Højesteret tiltræder af de af Sø- og Handelsretten anførte grunde, at de almindelige

bestemmelser om strafferetlig medvirken finder anvendelse i relation til bestemmel-

sen i § 23, 2. pkt.

…

Henrik Nygaard Johansen og Hans Ole Busch Hansen er som henholdsvis reder og

rederens nærmeste medarbejder fundet skyldige i overtrædelse af lov om skibes sik-

kerhed § 23, idet det er anset for bevist, at det burde have stået dem klart, at

"Scandinavian Star" den 1. april 1990 og de følgende dage ikke var og ikke kunne

være forsynet med en besætning, der var instrueret og indøvet i opgaverne og funk-

tionerne ifølge en sikkerhedsmæssig forsvarlig nødplan, hvorfor de ikke har givet

skibsføreren mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhvilede ham. Også dis-

se tiltaltes adfærd vidner om en sådan mangel på ansvarsfølelse for passagerers og

besætningsmedlemmers sikkerhed, at Højesteret finder, at deres lovovertrædelser

er så grove, at straffen for hver af dem bør bestemmes til de 6 måneders hæfte, der

var den maksimale straf på gerningstidspunktet."

Det kan tilføjes, at Den Særlige Klageret ved kendelse af 27. januar 2006 afviste en begæring

fra den tidligere kaptajn på Scandinavian Star Hugo Larsen om genoptagelse af sagen, hvor

han ved Højesterets dom af 22. november 1993 blev dømt for overtrædelse af lov om skibe

sikkerhed.

Tidligere anmodninger om genoptagelse af efterforskningen

3.1 Anmodning om genoptagelse af efterforskningen i 1996

I 1996 anmodede Mike Axdal Rigsadvokaten om genoptagelse af efterforskningen i sagen.

Rigsadvokaten traf den 12. april 1996 afgørelse om, at han ikke fandt grundlag for at genopta-

ge efterforskningen.

Såvel Støttegruppen efter Scandinavian Star som Mike Axdal klagede til Justitsministeriet over

afgørelsen.

Mike Axdal gjorde over for Justitsministeriet gældende, at der efter hans opfattelse var grund-

lag for at iværksætte ny efterforskning med henblik på at undersøge, hvorvidt ejerskab og

driftsansvar vedrørende Scandinavian Star på ulykkestidspunktet var knyttet til en bredere per-

sonkreds end Henrik Johansen og Ole B. Hansen. Mike Axdal anførte bl.a., at oplysningerne

om de forsikrings- og registreringsmæssige forhold efter hans opfattelse bekræftede, at Scandi-

navian Star frem til den 30. august 1990 var ejet af selskabet SeaEscape Cruises Ltd., og der

derfor burde have været rejst tiltale mod personkredsen omkring dette selskab.

Støttegruppen henviste til, at det burde undersøges, hvorvidt personkredsen omkring selskabet

SeaEscape Cruises Ltd., der den 30. marts 1990 overdrog skibet Scandinavian Star til selskabet

K/S Scandinavian Star, kunne drages strafferetligt til ansvar som ejer og reder. Som begrun-

delse anførte støttegruppen, at Henrik Johansen havde haft samarbejde med denne personkreds

i relation til andre skibe, at denne personkreds etablerede et nyt selskab i Danmark samtidig

med, at Scandinavian Star blev sat i drift, og at denne personkreds i 1996 stod for driften af

Scandinavian Star. Det var derfor støttegruppens opfattelse, at den reelle ejerkreds i 1990 også

omfattede denne delvis amerikanske personkreds.

Justitsministeriet meddelte ved skrivelse af 29. januar 1997, at ministeriet ikke fandt grundlag

for at ændre Rigsadvokatens afgørelse i sagen. Justitsministeriet henviste i lighed med Rigsad-

vokaten til, at et eventuelt strafansvar for overtrædelse af lov om skibes sikkerhed måtte anses

for forældet. Justitsministeriet tilføjede imidlertid, at der, selv om der ikke var indtrådt foræl-

delse i sagen, heller ikke efter ministeriets opfattelse i øvrigt ville have været grundlag for at

genoptage efterforskningen i sagen.

Justitsministeriet anførte i den forbindelse følgende:

"Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at de oplysninger om ejerforholdene

vedrørende "Scandinavian Star" på ulykkestidspunktet, som fremgår af det nu

fremlagte materiale — i alle tilfælde for så vidt angår de oplysninger som er væ-

sentlige for den strafferetlige vurdering — også forelå på tidspunktet for tiltalerejs-

ningen.

Det fremlagte materiale indeholder herudover navnlig oplysninger om ejerforhol-

dene vedrørende "Scandinavian Star" før og efter ulykken i 1990 og beskrivelser af

det samarbejde, som Henrik Johansen ifølge Dem og Støttegruppen har med per-

sonkredsen omkring selskabet "SeaEscape Ltd.".

Det er således Justitsministeriets opfattelse, at materialet ikke indeholder oplysnin-

ger, som giver en formodning om, at yderligere efterforskning i sagen ville have

kunnet få betydning for anklagemyndighedens vurdering af, hvem der måtte anses

som reder for "Scandinavian Star" på ulykkestidspunktet og dermed kunne have

pådraget sig et strafferetligt ansvar efter lov om skibes sikkerhed. "

3.2 Anmodning om genoptagelse af efterforskningen i 1999

Den 7. oktober 1999 anmodede Mike Axdal på ny Rigsadvokaten om genoptagelse af efter-

forskningen i sagen.

Mike Axdal gjorde gældende, at det reelle ejerforhold til Scandinavian Star ikke blev belyst

under den afsluttede straffesag, og at der kunne være tale om, at branden om bord på Scandina-

vian Star kunne være påsat for vindings skyld i relation til erstatningsbeløb for skibet.

Mike Axdal anførte endvidere, at han burde være tilkendt erstatning efter amerikanske regler,

da den reelle ejer af Scandinavian Star efter hans opfattelse var det amerikanske selskab

SeaEscape Cruises Ltd. Rigsadvokaten meddelte den 8. december 1999 Mike Axdal, at han

ikke fandt grundlag for at genoptage efterforskningen i sagen.

Afgørelsen blev af Mike Axdal påklaget til Justitsministeriet.

Mike Axdal gjorde over for Justitsministeriet fortsat gældende, at Scandinavian Star på brand-

tidspunktet var ejet af SeaEscape Cruises Ltd. I den forbindelse henviste Mike Axdal bl.a. til

oplysninger i Bahamas Skibsregister. Mike Axdal anførte herudover, at rederiet efter hans op-

fattelse selv stod bag branden, idet skibets maskinchef sammen med et andet besætningsmed-

lem fik betaling for at påsætte branden. Det fremgår endvidere af skrivelserne fra Mike Axdal,

at han yderligere gjorde gældende, at selskabet K/S Scandinavian Star ikke var kendt af danske

myndigheder, og at SeaEscape Cruises Ltd. fik udbetalt erstatningen fra forsikringsselskabet

efter branden.

Justitsministeriet traf den 20. december 2000 afgørelse om, at ministeriet ikke fandt grundlag for

at ændre Rigsadvokatens afgørelse om ikke at genoptage efterforskningen i sagen.

De nye anmodninger om genoptagelse af efterforskningen i sagen

4.1 Mike Axdals anmodninger om genoptagelse

Den 1. februar 2005 klagede Mike Axdal til Justitsministeriet over Rigsadvokatens afgørelse af

28. januar 2005, hvorved Rigsadvokaten besluttede ikke at genoptage den danske del af efter-

forskningen vedrørende Scandinavian Star.

Mike Axdal har begrundet anmodningen om genoptagelse af efterforskningen med, at det er

hans opfattelse, at de reelle ejere af Scandinavian Star planlagde og påsatte - eller lod påsætte -

branden ombord på skibet, og at motivet var at få udbetalt forsikringssummen på en forsik-

ringspolice tegnet i det danske forsikringsselskab Fjerde Sø.

Mike Axdal anfører i overensstemmelse med det af Støttegruppen anførte, at den reelle ejer af

Scandinavian Star på brandtidspunktet ikke var Henrik Johansen og hans selskaber, men den

danske direktør Niels-Erik Lund og de selskaber, som han kontrollerede, herunder SeaEscape

Cruises Ltd. Dette selskab var ligeledes efter Mike Axdals opfattelse den registrerede ejer af

skibet på brandtidspunktet.

For så vidt angår brandstiftelsen anfører Mike Axdal, at skibets maskinchef er den hovedmis-

tænkte i forhold til brandstiftelsen, og at maskinchefen ifølge Mike Axdal på et hotel i Køben-

havn i forbindelse med søforklaringen af Ole B. Hansen fik overdraget en kuvert med 800.000

kr. Han har endvidere anført, at maskinchefen havde økonomiske interesser i skibet.

Herudover anfører Mike Axdal på, at både Henrik Johansens købspris for skibet på 21,7 mio.

USD og skibets forsikringssum på 24 mio. USD var sat kunstigt højt, idet de nævnte beløb lå

langt over skibets reelle værdi, og at hele transaktionen og brandstiftelsen havde til formål at få

denne forsikringssum udbetalt til skibets reelle ejere, som derved ville få en stor fortjeneste.

Mike Axdal har endvidere anført, at der er tvivl om, hvorvidt den registrerede ejer på brand-

tidspunktet var SeaEscape Cruises Ltd. på Bahamas eller SeaEscape Cruises Ltd. i Miami.

Mike Axdal er tillige fremkommet med yderligere oplysninger og formodninger vedrørende

brandårsagen.

Mike Axdal har desuden fremlagt forskellige af ham tilvejebragte rapporter om branden på

Scandinavian Star. Rapporterne gengiver tillige oplysninger om et besøg, som Mike Axdal den

10. juni 2004 aflagde hos Bahamas Skibsregister i London. Det fremgår endvidere af rappor-

terne, at Mike Axdal med bistand fra teknikere har foretaget rekonstruktioner af branden på

Scandinavian Star. Rekonstruktionerne er gennemført på et søsterskib til Scandinavian Star. I

rapporternes endelige konklusion anføres følgende:

"Som gengivet i tidligere rapporter til Stats- og Rigsadvokaten så er vi ikke i tvivl

om, at branden på Scandinavian Star kun kan være foretaget af personer som var/er

skibskyndige og med kendskab til Scandinavian Stars tekniske systemer."

Rapporterne indeholder endvidere en række delkonklusioner bl.a. om enkelte dele af de fore-

tagne rekonstruktioner. Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at det ikke fremgår

klart af rapporterne, i hvilket omfang der er tale om konklusioner, som bygger på udtalelser

fra teknikerne, men en række af konklusionerne fremstår som Mike Axdals formodninger om,

hvordan oplysningerne om branden og dens udvikling må ses i forhold til de oplysninger, der

øvrigt fremgår af sagen.

Mike Axdal har endvidere ved en række henvendelser til Justitsministeriet bl.a. henvist til den

tidligere omtalte dom afsagt af Oslo Tingsrett den 25. maj 2005 idet han har anført, at tingsret-

tens dom er uforenelig med at anse Henrik Johansen som den ansvarlige ejer eller reder af

Scandinavian Star. Dommen er nærmere omtalt nedenfor i afsnit

6.3.7.

Ved brev af 2. juni 2005 til Københavns Politi indgav Mike Axdal anmeldelse mod en række

selskaber og personer, herunder DFDS, Assuranceforeningen Skuld Gjensidige og forsikrings-

selskabet Fjerde Sø for bedrageri, forsikringssvig samt medvirken til drab m.v. Anmeldelsen

blev af Københavns Politi videresendt til Justitsministeriet. Anmeldelsen er indgået i Justitsmi-

nisteriets sagsbehandling, og Justitsministeriet har forstået anmeldelsen således, at Mike Axdal

med henvisning til tingsrettens dom navnlig gør gældende, at DFDS gennem SeaEscape har

betalt andre for at påtage sig ansvaret som ejer og reder for Scandinavian Star. Mike Axdal

anfører i den forbindelse, at SeaEscape er DFDS’ datterselskab, og at SeaEscape/DFDS var

reder af Scandinavian Star på tidspunktet for branden.

Justitsministeriet har endvidere den 18. november 2005 afholdt et møde med Mike Axdal og

dennes advokat Henrik Bonné, hvor de havde lejlighed til at uddybe deres synspunkter om sa-

gen. På mødet gjorde Mike Axdal og advokat Henrik Bonné navnlig gældende, at Oslo Tings-

rets dom bør tillægges en central betydning i forhold til spørgsmålet om genoptagelse af efter-

forskningen af branden på Scandinavian Star, da dommen lægger et andet ejerforhold til grund

end det, der tidligere er lagt til grund af de danske myndigheder.

Mike Axdal og advokat Henrik Bonné anførte i den forbindelse, at de danske myndigheders

fastlæggelse af ejerforholdet har haft betydning for den strafferetlige efterforskning – navnlig i

forhold til betragtninger om motiv til ildspåsættelsen – som således har rettet sig mod passage-

rerne, hvor en bestemt person pga. sin uheldige fortid har tiltrukket sig opmærksomheden.

Under mødet i Justitsministeriet rejste Mike Axdal og advokat Henrik Bonné endvidere

spørgsmålet, om der i sagen overhovedet foreligger dansk jurisdiktionskompetence i straffesa-

ger med relation til branden på Scandinavian Star.

Mike Axdal anførte desuden, at Politimesteren på Frederiksberg i 1990 fra det daværende In-

dustriministerium modtog afgørende oplysninger vedrørende overdragelsen af Scandinavian

Star, som ikke indgik i behandlingen af sagen.

Mike Axdal anførte endvidere, at der efter hans overbevisning er tale om, at branden på Scan-

dinavian Star var blevet påsat med henblik på at opnå udbetaling af en kaskoforsikring, der

langt oversteg handelsværdien af skibet på tidspunktet for branden. Mike Axdal anførte i denne

forbindelse, at andre færger tilhørende selskabet SeaEscape Cruises Ltd. var sunket i umiddel-

bar forbindelse med overdragelsen af disse, ligesom der var eksempler på, at SeaEscape har

fået udbetalt erstatning for reelt værdiløse skibe. Mike Axdal anførte, at Niels-Erik Lund hav-

de stået bag disse transaktioner.

Advokat Henrik Bonné har efterfølgende over for Justitsministeriet anført, at der som led i

vurderingen af, om der på nuværende tidspunkt er personer, der strafferetligt kan drages til

ansvar for ulykken, også må tages stilling til betydningen af, at oplysninger hidrørende fra

Henrik Johansen om ejerforholdet – og som efter hans opfattelse ikke har været genstand for

selvstændig efterforskning eller prøvelse – ukritisk er blevet lagt til grund af de danske myn-

digheder, og at sagen derfor efterfølgende har været ”fastlåst” på ejerforholdet.

Advokat Henrik Bonné har i den forbindelse efterlyst nærmere dokumentation for overdragel-

sen af Scandinavian Star fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S Scandinavian Star, som efter hans

opfattelse ikke er bekræftet af den nødvendige dokumentation eller efterforskning.

Advokat Henrik Bonné har endvidere anmodet om afhøring af en række navngivne personer og

har i den forbindelse fremsendt en liste med personer, som foreslås afhørt, herunder besæt-

ningsmedlemmerne kaptajn Hugo E. Larsen, maskinchefen, 2.-maskinmesteren, chefelektrike-

ren, receptionisten, en tidligere kaptajn samt en række andre navngivne medlemmer af den del

af besætningen, som stammede fra SeaEscape Cruises, og som befandt sig ombord på Scandi-

navian Star på tidspunktet for branden.

Som begrundelse herfor gøres det gældende, at det af politirapporterne fremgår, at disse per-

soners forklaringer vedrørende observationer før, under og lige efter branden strider mod hin-

anden og de øvrige vidners forklaringer. Det anføres endvidere, at det er påfaldende, at disse

ni personer ikke er blevet afhørt over temaer med relation til ejer- og rederforhold samt forsik-

ringssvig.

Efter den fremsendte liste foreslås endvidere afhøring af en række personer i Danmark og

Norge, som var involveret i den oprindelige efterforskning af og redegørelse for branden, her-

under den tekniske undersøgelse af branden.

Endvidere foreslås afhøring af en række personer, der ikke tidligere ses at være sat i relation

til sagen. Af anmodningerne om genoptagelse fremgår det, at der er tale om personer, som

ifølge Mike Axdal og Terje Bergsvågs, som har samarbejdet med Mike Axdal i forbindelse

med genoptagelsesanmodningerne, kan bekræfte de i anmodningerne fremsatte påstande om

bl.a. Niels-Erik Lunds relation til sagen, om at maskinchefen påsatte branden, og om at Henrik

Johansen og Ole B. Andersen modtog betaling for at have ”påtaget sig ansvaret” for branden.

Mike Axdal og Terje Bergsvåg har endvidere i forbindelse med anmodningerne om genopta-

gelse flere gange anført, at der bør foretages fornyede og yderligere afhøringer i sagen og har i

den forbindelse gengivet korrespondance samt udtalelser vedrørende sagen fra en række af de

personer, som foreslås afhørt.

Som det fremgår, er de forhold, som Mike Axdal gør gældende, i vid udstrækning de samme

forhold, som han har gjort gældende i forbindelse med hans tidligere anmodninger om genop-

tagelse af sagen.

4.2 Støttegruppen og Hasse Magnussons anmodninger om genoptagelse

Den 28. februar 2005 klagede Støttegruppen til Justitsministeriet over Rigsadvokatens afgørel-

se af 28. januar 2005, hvorved Rigsadvokaten besluttede ikke at genoptage den danske del af

efterforskningen vedrørende Scandinavian Star.

Støttegruppen efter Scandinavian Star har begrundet anmodningen om genoptagelse af efter-

forskningen med, at det strafbare forhold vedrørende ildspåsættelsen på Scandinavian Star ikke

er forældet. Støttegruppen har endvidere anført, at rederansvar, ejerforhold og forsikringsfor-

hold er relevant for efterforskningen af ildspåsættelsen, og at de nævnte forhold aldrig er ble-

vet efterforsket. Det er på den baggrund støttegruppens opfattelse, at ny efterforskning af ejer-

forhold m.v. vil frembringe nye oplysninger.

Støttegruppen har vedrørende reder- og ejerforholdet bl.a. anført, at den danske direktør Niels-

Erik Lund den 7. april 1990 var opført som "managing owner" for Scandinavian Star i Baha-

mas Skibsregister, og at han efter støttegruppens opfattelse var reder i forhold til skibet.

Det anføres endvidere, at SeaEscape Cruises Ltd. købte Scandinavian Star for 10,3 mio. USD,

mens det var forsikret for 24 mio. USD, og at SeaEscape Cruises Ltd. var blandt de parter,

som ville få en forsikringssum udbetalt.

På denne baggrund finder støttegruppen, at det bl.a. med henblik på at afdække, hvem der var

ejer og reder af skibet, vil være interessant at få belyst, hvem der fik forsikringssummen for

Scandinavian Star udbetalt. Herudover anføres det, at der foreligger vidneudsagn, som peger

på, at branden på Scandinavian Star var motiveret af forsikringsudbetalingen. Det anføres såle-

des, at der er et vidne, som vil kunne forklare, at en række skibsbrande har været motiveret af

forsikringsudbetalinger. Det anføres endvidere, at skibets tidligere kaptajn skal have forklaret,

at Henrik Johansen og Ole B. Hansen modtog betaling for ikke at afsløre de reelle ejerforhold

vedrørende Scandinavian Star.

På grundlag af de foreliggende oplysninger er det støttegruppens konklusion, at salget af Scan-

dinavian Star fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S Scandinavian Star ikke afspejler en reel over-

førelse af rederansvaret.

Støttegruppen har i sin klage af 28. februar 2005 til Justitsministeriet fastholdt disse betragt-

ninger og har endvidere anført, at den information, der er blevet fremlagt i forbindelse med

anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen i sagen, ikke er blevet realitetsvurderet af

Rigsadvokaten, der fejlagtigt har fastholdt, at de fremlagte oplysninger allerede var kendt i

1990.

Støttegruppen har desuden anført, at oplysninger fra de danske myndigheder vedrørende over-

dragelses-, reder-, ejer- og forsikringsforhold har medført, at norsk politi har lagt forkerte op-

lysninger til grund i forbindelse med efterforskningen af omstændighederne omkring brandstif-

telsen. Støttegruppen har i den forbindelse anført, at vurderingen af, hvilken betydning dette

har haft for den norske efterforskning, tilkommer den norske anklagemyndighed og ikke Rigs-

advokaten.

Ved senere henvendelser har støttegruppen over for Justitsministeriet henvist til Oslo Tingsretts

dom af 25. maj 2005 og har i den forbindelse henvist til tingsrettens udtalelser om, at dansk

politi ukritisk godtog oplysninger om ejerforholdet, der stammede fra advokatfirmaet, som

repræsenterede K/S Scandinavian Star uden at efterprøve disse, at en udskrift fra Bahamas

Skibsregister viser, at Niels-Erik Lund den 30. marts 1990 blev registreret som ansvarlig reder

og leder for SeaEscape Cruises Ltd., der havde købt Scandinavian Star, og at Bahamas Skibs-

Star til K/S Scandinavian Star, men efterfølgende den 30. august 1990 tillod registrering tilba-

gedateret til den 5. april 1990, på trods af at de danske myndigheder i mellemtiden havde mod-

taget en udskrift, der angav SeaEscape Cruises Ltd. som den registrerede ejer af Scandinavian

Star.

Støttegruppen fremhæver endvidere tingsrettens udtalelse om, at Mike Axdal over for retten

havde fremlagt dokumentation, der klart beviste, at SeaEscape Cruises Ltd. var ejer af skibet

på tidspunktet for ulykken, og at retten – baseret på og begrænset til det materiale som var

fremlagt under sagen – fandt, at der var grund til at stille spørgsmål ved, om de ansvarlige for

skibet var blevet stillet til ansvar, ligesom der var grundlag for at hævde, at skibets reelle ejer-

forhold ikke er lagt til grund under myndighedernes behandling af sagen og de efterfølgende

straffesager.

Støttegruppen anfører i denne forbindelse, at Oslo Tingsretts dom er opsigtsvækkende, fordi

den konkluderer, at forældelse er indtruffet, da Mike Axdal siden 1996 har haft kendskab til

oplysninger, der klart dokumenterede, hvem den reelle ejer af Scandinavian Star var. Støtte-

gruppen anfører i denne forbindelse, at disse oplysninger i vidt omfang er de samme, som er

blevet afvist af den danske anklagemyndighed og Justitsministeriet.

Den 28. februar 2005 påklagede endvidere Hasse Magnusson, pårørende til omkomne ved

branden, Rigsadvokatens afgørelse. Hasse Magnusson anfører i sin klage, at han tilslutter sig

klagerne fra Mike Axdal og Støttegruppen. Hasse Magnusson har endvidere anført, at nye op-

lysninger i sagen viser, at en række forhold med relation til ildspåsættelsen ikke er blevet efter-

forsket tilstrækkeligt.

Betingelserne for at genoptage efterforskningen i en straffesag

Forældelsesfristen for overtrædelse af den på gerningstidspunktet gældende lov om skibes sik-

kerhed er 2 år, hvorfor forældelse indtrådte senest den 7. april 1992, jf. straffelovens § 93,

stk. 1, nr. 1, hvorefter forældelsesfristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fæng-

sel i 1 år for overtrædelsen. Et eventuelt strafansvar efter den dagældende lov om skibes sik-

kerhed vil således være forældet, hvorfor yderligere personer og/eller selskaber allerede af

denne grund ikke vil kunne strafforfølges for overtrædelse af denne lovs bestemmelser i for-

bindelse med branden på Scandinavian Star.

For så vidt angår straffelovens § 181, der vedrører forsætlig forvoldelse af ildebrand, enten på

fremmed eller egen ejendom, herunder assurancesvig, bemærkes, at strafferammen som ud-

gangspunkt er fængsel indtil 6 år, men straffen, hvis der foreligger særligt skærpende omstæn-

digheder, kan stige til fængsel indtil 10 år.

Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3, er forældelsesfristen 10 år, når der ikke er hjemlet høje-

re straf end fængsel i 10 år, hvilket indebærer, at der indtrådte forældelse for så vidt angår

overtrædelse af denne bestemmelse i april 2000.

Straffelovens § 180 har følgende ordlyd:

"§ 180. Sætter nogen ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstæn-

digheder, at han indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller

det sker med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller

til at befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen,

straffes han med fængsel indtil på livstid."

Strafansvaret for lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel indtil på livstid, forælder ik-

ke, jf. straffelovens § 93, stk. 1, modsætningsvis.

Som følge af branden på Scandinavian Star har der i Norge været gennemført en efterforskning

af branden og dens udvikling, hvilket førte til, at de norske myndigheder pegede på en passa-

ger som den mest sandsynlige gerningsmand. Denne del af efterforskningen er ikke afsluttet

med en dom, fordi den pågældende selv omkom ved branden.

Herudover har der i Danmark været gennemført efterforskning af skibets sødygtighed m.v.,

hvilket medførte, at skibets reder, skibets direktør og skibets kaptajn blev dømt for overtrædel-

se af lov om skibes sikkerhed.

I anmodningerne om genoptagelse anføres det, at branden blev påsat af en eller flere af skibets

besætningsmedlemmer, at dette skete efter aftale med skibets reelle ejer og personkredsen bag

ved ejeren, som ifølge anmodningerne var SeaEscape Cruises Ltd. og den danske direktør Ni-

els-Erik Lund, og at motivet til branden var at få skibet totalskadet, således at skibets forsik-

ringssum kunne blive udbetalt til SeaEscape Cruises Ltd.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder støttegruppens og Mike Axdals klager

over Rigsadvokatens afgørelse, skal Justitsministeriet tage stilling til, om der er grundlag for at

genoptage efterforskningen af sagen. En genoptagelse af efterforskningen i sagen forudsætter,

at der kan peges på en eller flere personer, der med rimelig grund kan mistænkes for at have

påsat branden. Justitsministeriets gennemgang af sagen har således haft til formål at søge be-

lyst, om der ved yderligere efterforskning vil kunne peges på en eller flere nulevende perso-

ner, der med rimelig grund kan mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180.

Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at selv om det kunne fastslås, at et selskab eller

personer har haft eller kan have haft en økonomisk fordel af branden, er dette ikke i sig selv

tilstrækkeligt grundlag for at genoptage sagen.

Det bemærkes samtidig, at selv om de foreliggende oplysninger ikke er tilstrækkelige til at

gøre et strafansvar gældende over for enkeltpersoner, skal det vurderes, om der ved fornyet

efterforskning kan forventes tilvejebragt sådanne oplysninger.

Det er et grundlæggende princip i dansk strafferetspleje, at anklagemyndigheden er underlagt

et objektivitetsprincip. Det følger således af retsplejelovens § 96, stk. 2, at anklagemyndighe-

den har til opgave på den ene side at sørge for, at strafskyldige personer strafforfølges og dra-

ges til ansvar, men på den anden side også, at der ikke sker forfølgning af personer, som ikke

er strafskyldige. Objektivitetsprincippet indebærer således, at anklagemyndigheden kun bør

iværksætte strafforfølgning, når det vurderes, at der er rimelig udsigt til, at man ville kunne få

den pågældende dømt. Det antages, at princippet ligeledes har betydning for politiets efter-

forskning af strafbare forhold.

Det følger således af retsplejelovens § 743, at efterforskningen i en straffesag har til formål at

klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til

stede, og at tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens be-

handling ved retten.

Formålet med at indlede efterforskning vedrørende et begivenhedsforløb er således ikke at

klarlægge et bestemt begivenhedsforløb. For at indlede efterforskning, skal der være en rime-

lig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.

Justitsministeriets overvejelser

6.1 Indledning

Justitsministeriet har i forbindelse med sagen modtaget en række henvendelser fra Støttegrup-

pen efter Scandinavian Star og Mike Axdal, ligesom ministeriet som nævnt ovenfor har afholdt

et møde med Mike Axdal og dennes advokat Henrik Bonné.

De hovedsynspunkter, som gøres gældende i anmodningerne om genoptagelse af efterforsknin-

gen, er i vid udstrækning sammenfaldende, idet navnlig Mike Axdal i sine henvendelser tillige

har rejst en lang række meget detaljerede spørgsmål.

I det følgende er redegjort nærmere for de enkelte punkter i anmodningerne om genoptagelse

og Justitsministeriets overvejelser i den anledning.

Spørgsmålet om danske myndigheders jurisdiktionskompetence gennemgås i afsnit 6.2.

Hovedpunkterne i anmodningerne om genoptagelse vedrørende skibets ejer- og forsikringsfor-

hold gennemgås i afsnit 6.3. og 6.4.

Mike Axdal har endvidere påpeget en række forhold vedrørende branden og dens udvikling,

ligesom Mike Axdal har rejst en lang række forskellige spørgsmål og problemstillinger i sagen.

Justitsministeriet har vurderet visse af disse spørgsmål i afsnit 6.5 og 6.6, herunder om der er

omstændigheder, der giver anledning til at forelægge materialet for den norske rigsadvokat.

Justitsministeriet har gengivet de mest centrale af de rejste spørgsmål, problemstillinger m.v.

og redegjort for ministeriets vurdering heraf. Justitsministeriet har imidlertid ikke detaljeret

gennemgået alle de spørgsmål og problemstillinger, som Mike Axdal har rejst, men alene gen-

nemgået dem, der vedrører spørgsmålet, om der ved yderligere efterforskning vil kunne peges

på en eller flere nulevende personer, der med rimelig grund kan mistænkes for overtrædelse af

straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.

Justitsministeriet har i den forbindelse og på baggrund af de gentagne anmodninger om foreta-

gelse af yderligere eller fornyede vidneafhøringer, herunder anmodninger fremsat af Mike Ax-

dal under mødet, der blev afholdt i Justitsministeriet den 18. november 2005, samt på bag-

grund af det materiale, der efterfølgende blev fremsendt af advokat Henrik Bonné, overvejet,

om der bør foretages yderligere eller fornyede afhøringer i sagen.

Justitsministeriet skal for så vidt angår dette spørgsmål indledningsvis understrege, at det alene

kan anses for relevant at foretage yderligere eller fornyede afhøringer, hvis der er grundlag for

at antage, at der herigennem vil kunne peges på en eller flere nulevende personer, som med

rimelig grund kan mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftel-

se, jf. herved tillige retsplejelovens § 96, stk. 2 (anklagemyndighedens objektivitetsprincip).

6.2

Danske myndigheders jurisdiktionskompetence

6.2.1 Indledning

Som tidligere anført har Mike Axdal gjort gældende, at SeaEscape Cruises Ltd., Miami, var

den reelle ejer på brandtidspunktet. Efter Mike Axdals opfattelse indebærer dette, at Danmark

i givet fald ikke har jurisdiktion i forhold til den strafferetlige forfølgning af sagen. Mike Ax-

dal har således under mødet afholdt i Justitsministeriet tilkendegivet, at Politimesteren på Fre-

deriksberg allerede i forbindelse med den oprindelige efterforskning af sagen burde have

overgivet den til amerikanske myndigheder.

Mike Axdal har i sine henvendelser gjort en række forskellige synspunkter gældende vedrø-

rende jurisdiktionskompetence. Han har bl.a. anført, at selv om et skib på et tidspunkt har

været i dansk havn, og skibet efterfølgende havarerer i internationalt farvand, giver dette ikke

Danmark ret til at rejse straffesager mod skibets ejer og/eller reder, hvis de pågældende ikke

har dansk tilhørsforhold. Mike Axdal har yderligere anført, at det som udgangspunkt kun er

flagstaten, som har kompetence over for skibet og besætningen i internationalt farvand.

Mike Axdal har bl.a. henvist til artikel 6 i konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af

ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden.

Endvidere har Mike Axdal gjort gældende, at flagstaten, som var Bahamas, kun har jurisdikti-

onskompetence, hvis ejeren eller rederen udfører sin forretning og dermed driften fra adresser

i flagstaten. Mike Axdal har yderligere anført, at havariet skete i internationalt farvand, og at

ejeren eller rederen bag Scandinavian Star hverken var dansk statsborger eller et selskab regi-

streret i Danmark. Han har endvidere gjort gældende, at de strafbare forhold vedrørende over-

trædelse af lov om skibes sikkerhed ikke blev konstateret i perioden 1. april – 6. april 1990,

hvorfor der ikke kan rejses tiltale herfor. Endvidere har Mike Axdal anført, at retsforfølgnin-

gen var i strid med princippet om forbud mod dobbelt strafforfølgning.

6.2.2 Overvejelserne vedrørende jurisdiktionskompetence

Det fremgår af sagen, at spørgsmålet om, hvilke lande der havde jurisdiktion vedrørende rets-

forfølgningen af sagen, blev grundigt behandlet i forbindelse med beslutningen om at rejse tiltale

mod Henrik Johansen, Ole B. Hansen og Hugo Larsen for overtrædelse af lov om skibes sik-

kerhed.

Det blev såvel i Sø- og Handelsretten som i Højesteret lagt til grund, at Henrik Johansen var

den ansvarlige reder for skibet, og at Ole B. Hansen var hans nærmeste medarbejder. På dette

grundlag blev de pågældende dømt for overtrædelse af lov om skibes sikkerhed for den del af

sejladsen, som foregik på dansk søterritorium, og efter begæring fra de norske myndigheder

ligeledes for den del af sejladsen, som foregik på norsk søterritorium. Tiltalen vedrørte ikke

branden, men den sejlads, som foregik i perioden 1. – 7. april 1990, ligesom tiltalen ikke ved-

rørte den del af sejladsen, som fandt sted på internationalt søterritorium. Denne afgrænsning af

tiltalen byggede bl.a. på udtalelsen af 5. april 1991 fra Søfartsstyrelsen, som er gengivet oven-

for under pkt. 2.3.1., og som konkluderede, at der kunne rejses tiltale for de forhold, som var

begået i dansk og norsk farvand.

Spørgsmålet om jurisdiktion er desuden behandlet i Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005,

hvori Rigsadvokaten konkluderer, at Danmark havde straffemyndighed i forhold til den del af

sejladsen, der fandt sted på dansk og norsk søterritorium.

Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten heri, og finder ikke, at det af Mike Axdal anførte

vedrørende jurisdiktionskompetence giver anledning til yderligere bemærkninger eller under-

søgelser.

6.3 Ejerforhold

6.3.1 Indledning

I anmodningerne om genoptagelse er det først og fremmest anført, at skibets reelle ejer på

brandtidspunktet ikke var K/S Scandinavian Star, men det amerikanske rederi SeaEscape

Cruises Ltd. Der er til støtte herfor henvist til en række oplysninger, herunder dokumenter i

sagen og vidner, som Mike Axdal eller andre personer har talt med. Der er tillige henvist til

Oslo Tingsretts dom af 25. maj 2005.

Det er således anført, at Scandinavian Star på tidspunktet for branden var forsikret for et be-

løb, der langt oversteg skibets handelsværdi. Det er endvidere blevet anført, at motivet for

branden var at få forsikringssummen udbetalt, og at forsikringssummen vedrørende skibet

efter branden blev udbetalt til SeaEscape Cruises Ltd., hvilket kan pege på, at dette selskab

var den reelle ejer af skibet. Det er endvidere i anmodningerne gjort gældende, at kredsen af

personer bag SeaEscape Cruises Ltd. bl.a. omfattede den danske direktør Niels-Erik Lund, og

at han i realiteten ejede skibet på brandtidspunktet.

Mike Axdal har endelig på baggrund af et besøg i Bahamas Skibsregister i London, som blev

optaget med skjult kamera, anført, at registeret indeholder andre oplysninger end dem, som

fremgår af dokumenterne i sagen, idet Mike Axdal mener, at dokumenterne er blevet ”mani-

pulerede”, efter at de er blevet stemplet i skibsregisteret.

Såvel Mike Axdal som Støttegruppen har i forbindelse med anmodningerne om genoptagelse

anført, at ejerforholdet af Scandinavian Star på tidspunktet for branden aldrig har været efter-

forsket af dansk politi, ligesom spørgsmålet heller ikke blev behandlet under søforklaringen i

1990 eller i Granskningsudvalgets rapport fra 1991.

Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at selv om ejerforholdene kan have betydning

med henblik på at fastslå et eventuelt motiv til at påsætte branden, og selv om der civilretligt

måtte være tvivl om ejerforholdene, og selv om ejerforholdene på brandtidspunktet måske

aldrig bliver endelig klarlagt, indebærer dette ikke i sig selv, at der er grundlag for at genop-

tage efterforskningen i sagen.

Genoptagelse af efterforskningen forudsætter herudover, at det samtidig kan antages, at disse

oplysninger kan føre til, at der kan peges på en eller flere personer, som med rimelig grund

kan mistænkes for at have påsat branden eller medvirket hertil, jf. det ovenfor anførte under

afsnit 5.

Rigsadvokaten fandt ved sin afgørelse af 28. januar 2005, at salget af Scandinavian Star mel-

lem SeaEscape Cruises Ltd. og K/S Scandinavian Star var et reelt salg. Rigsadvokaten fandt

endvidere ikke, at der foreligger oplysninger, som peger på, at Niels-Erik Lund skulle have

været ejer af SeaEscape Cruises Ltd. på tidspunktet for branden og fandt i øvrigt intet grund-

lag for at mistænke Niels-Erik Lund for et strafbart forhold i forbindelse med branden på

Scandinavian Star.

6.3.2 Direktør Niels-Erik Lunds rolle i forbindelse med salget af Scandinavian Star

Både støttegruppen og Mike Axdal har givet udtryk for, at den danske direktør Niels-Erik

Lund var mere engageret i salget af Scandinavian Star, end han har ønsket at oplyse, og at han

muligvis har haft økonomisk interesse i salget som direktør i SeaEscape Cruises Ltd. Der er

endvidere peget på, at han ved salget af skibet til SeaEscape Cruises Ltd. blev anført som

"managing owner" af selskabets advokat i London.

Endvidere har støttegruppen og Mike Axdal ved flere lejligheder henledt opmærksomheden på

Olso Tingsretts dom af 25. maj 2005.

Niels-Erik Lund har over for Politimesteren på Frederiksberg den 29. december 2002 skriftligt

oplyst følgende om tidligere ejerforhold vedrørende Scandinavian Star:

"I 1984 var jeg direktør for Scandinavian World Cruises/SeaEscape i Miami, hvil-

ket var et 100 % ejet DFDS selskab, og efter en væsentlig nedskæring af aktivite-

terne, og en væsentlig forbedring af resultaterne, var vi i Miami interesseret i at

ekspandere selskabet. Det var dog ikke i DFDS' interesse, men man kunne klart se

fordelen i at tilføje flere aktiviteter, da det så ville være lettere at sælge selskabet.

En amerikaner (Louis Pietro) og et af hans selskaber (Imperial Ocean Services)

havde chartret Island Fiesta (senere Scandinavian Star) fra Stena Line og var interes-

seret i at få skibet under drift af SeaEscape. En aftale blev indgået mellem adskillige

parter, hvor dette skib under navnet Scandinavian Star blev en del af SeaEscape

flåden, men blev opereret i et eget selskab, hvor DFDS ikke var medejer. I denne

forbindelse genforhandlede jeg charter kontrakten med Stena Line, med bl.a. en

option til at købe skibet når som helst til en konstant faldende pris.

Den 1. juli 1985 sælger DFDS 72 % af sine SeaEscape aktiviteter til tre firmaer

med 24 % til hver, og DFDS fortsætter som største aktionær med 28 % ejerandel,

og jeg fortsætter som direktør. De tre andre aktionærer ønsker en fortsat ekspansion

af SeaEscape aktiviteterne, og skibene Scandinavian Sky bliver købt i 1985 og

Scandinavian Saga bliver overtaget på charter fra et Stena selskab i 1987.

I 1987 sælger DFDS yderligere 24 % af aktierne til de øvrige tre aktionærer, og på

et senere tidspunkt sælges de sidste 4 %...."

Om salget af Scandinavian Star har Niels-Erik Lund oplyst:

"I 1989 beslutter SeaEscape at ændre flåden til skibe, der er mere anvendelige til

endags krydstogter, som er det produkt, man markedsfører. Man har derfor ikke

brug for skibe med bilkapacitet, men rene passagerskibe. Det besluttes derfor at

sælge færgen Scandinavian Star og færgen Scandinavian Sky.

Efter at jeg opsiger min stilling med udgangen af 1987, og i 1988 danner selska-

berne, der bliver International Shipping Partners, bliver jeg af SeaEscape's ejere

bedt om at fortsætte som konsulent og bestyrelsesmedlem i SeaEscape (dog uden

stemmeret).

I min funktion af konsulent, og da jeg har størst viden om skibssalg, bliver jeg bedt

om at formidle salget af Scandinavian Star. Da jeg får et fast månedligt honorar af

SeaEscape får jeg ingen honorar eller kommission i forbindelse med salg af Scan-

dinavian Star eller de øvrige skibe.

Skibet sættes til salg gennem de normale skibsmægler firmaer over hele verden,

der er beskæftiget med salg af passagerskibe. Markedet på dette tidspunkt er gan-

ske højt for færger, idet der er en væsentlig efterspørgsel.

Jeg er desværre ikke i besiddelse af arkiverne vedrørende salgsforhandlingerne,

idet disse var i SeaEscape, og SeaEscape gik fallit i 1993. Derimod har jeg mine

kalendere med sparsomme optegnelser og min hukommelse, der desværre nu 12 -

1 3 år efter ikke er perfekt.

Jeg kan dog sige at vi havde fire forhandlinger med salg af skibet, og at disse for-

handlinger foregik i november-december 1988 og januar 1989. Det var til et polsk

selskab (Polish Baltic Line) der forhandlede køb, og de havde en større delegation (5

— 6 personer), der inspicerede skibet i Florida i dagene 4.- 6. december 1989. Fra

mine optegnelser kan jeg se, at vi modtog og afgav tilbud i hele december, og det

sidste bud vi fik (ifølge mine notater) var den 26. december 1989. Et andet selskab

var det Tunesiske statsrederi Cotunav, og jeg kan også her se, at der var forhand-

linger både i november og december 1989. Cotunav inspicerede ligeledes skibet,

men jeg har ingen optegnelser for, hvilke dage dette foregik. Herudover var der et

græsk selskab, der forhandlede men jeg mener ikke, de inspicerede skibet.

Som fjerde selskab var der VR-Dano. Jeg mener, at det selskab var det sidste i ræk-

ken af interesserede købere. Her forhandlede jeg med en Jørgen Kongstad, der var

mægler for VR-Dano. Jeg kendte ikke noget til selskabet og havde aldrig hørt om

eller mødt Henrik Johansen. Ifølge mine notater var det første møde med VR-Dano

den 8. januar 1989 på deres kontorer i København. Ifølge mine notater var mødet

med Jørgen Kongstad, men det er tænkeligt, at Henrik Johansen har været tilstede,

og i så fald var det første gang, jeg traf ham.

…

Alle forhandlinger foregik i prislejet 18 — 22 millioner US Dollars, hvilket var

markedsprisen for skibet på det tidspunkt. Skibet blev som bekendt solgt for $ 21,7

millioner baseret på et delvis sælger finansieret salg, og SeaEscape udnyttede sin

købeoption fra Stena på ca. $ 10-11 millioner.

Den forholdsvis store forskel i pris fremkommer ved, at SeaEscape havde forhand-

let charteren på et tidspunkt, hvor prisniveauet var lavere, man havde haft skibet på

charter i en periode, og dermed "betalt skibet ned", og herudover var skibet blevet

væsentligt opgraderet af SeaEscape."

6.3.3 Fogedforbudssagen mod Danmarks Radio

I forbindelse med, at Danmarks Radio i april 2000 planlagde at vise en udsendelse "Gåden

Scandinavian Star", nedlagde Niels-Erik Lund under en fogedsag den 17. april 2000 påstand

om, at det blev forbudt Danmarks Radio at vise udsendelsen i den form, den forelå på dette

tidspunkt. Under fogedsagen, der blev behandlet ved Fogedretten i Gladsaxe, blev dele af

udsendelsen forevist, og bl.a. Niels-Erik Lund afgav forklaring. Hans forklaring blev afgivet

uden sandhedspligt, fordi han ifølge TV-udsendelsen kunne risikere at blive sigtet for et straf-

bart forhold.

Niels-Erik Lund forklarede bl.a., at han ikke ejer SeaEscape. Han forklarede endvidere, at

han oprindelig var ansat hos DFDS, der i 1985 solgte 72 pct. af deres engagementer på Ba-

hamas. I 1989 havde han ikke mødt Henrik Johansen, og de havde ikke lagt nogen "skattepla-

ner". Han havde ikke aftalt transaktioner med Henrik Johansen, og han havde ikke været

kompagnon med ham. Niels-Erik Lund forklarede herudover, at han siden salget af Scandina-

vian Star har formidlet 80 – 90 skibshandler med mange forskellige rederier, ligesom han be-

nægtede, at der var tale om papirhandler. Niels-Erik Lund forklarede endvidere, at SeaEscape

Cruises Ltd. ikke havde haft dispositionsret til skibet siden den 30. marts 1990.

Om sin rolle i forhold til Scandinavian Star forklarede han, at han ikke var disponerende reder

(managing owner) over Scandinavian Star i 1990. Han forklarede, at han siden 1995 havde

været "teknisk manager".

Det fremgår af International Shipping Partners hjemmeside, at selskabet bl.a. varetager driften

og administrationen af skibe på vegne af ejerne, men at selskabet hverken ejer eller driver egne

skibe. Af hjemmesiden fremgår endvidere, at selskabet i en periode varetog bl.a. administrati-

onen af skibet Regal Voyager, som er det tidligere Scandinavian Star.

Under fogedsagen afgav advokat Sven Rosenmeyer Paulsen endvidere forklaring under vidne-

ansvar. Han forklarede følgende:

"..han (Sven Rosenmeyer Paulsen) repræsenterede køberen, K/S Scandinavian

Star. Niels-Erik Lund repræsenterede SeaEscape i forhandlingerne. SeaEscape

havde en kortvarig rolle indtil viderelevering, fordi de havde en købsoption. Bag-

grunden for, at Lunds navn blev registreret i Bahamas var formentlig landets krav

om, at der skulle være en "kontaktperson", som også kunne have været en advokat,

der ikke dermed påtog sig et rederansvar. Skibet var ikke i drift i SeaEscapes ejer-

tid. Af hensyn til misligholdelsesbeføjelser, lod SeaEscape ikke køberen registrere,

før betalingsforpligtelsen var opfyldt. Lund havde ingen reel rederrolle og havde

ingen dispositionsadgang. Vidnet oversætter begrebet "managing owner" til "besty-

rende reder".

Om Niels-Erik Lunds rolle har han i øvrigt i sin skrivelse af 29. december 2002 oplyst følgen-

de over for Politimesteren på Frederiksberg:

"Som det sikkert er bekendt fra fogedsagen og pressen, var jeg formidler af salget

af Scandinavian Star fra SeaEscape til det af Henrik Johansen kontrollerede køber

selskab.

Jeg er oprindeligt uddannet i DFDS og blev af DFDS sendt til Miami for at med-

virke til nedlæggelsen eller salget af det 100 % ejede datterselskab Scandinavian

World Cruises med tilhørende selskaber. Det var disse aktiviteter, der senere blev

SeaEscape, og jeg fortsatte som direktør for de selskaber indtil udgangen af 1987.

Jeg har aldrig direkte eller indirekte, haft nogen ejerandel i nogle af disse selskaber

eller i Scandinavian Star. Det være sig før, på tidspunktet for branden, eller efter

branden.

Derfor har jeg ingen økonomiske interesser i sagen, og da jeg på ingen måde var

involveret i driften af skibet eller selskaberne omkring skibet, har jeg heller ingen

rolle i forbindelse med ansvarsforholdet..."

I forbindelse med fogedsagen udarbejdede advokatfirmaet Plesner & Grønborg et responsum

om rederbegrebet ifølge dansk ret, hvori det bl.a. konkluderes, at et skibsregisters udvisende

ikke er afgørende for spørgsmålet om, hvem der er reder, samt at rederen er den, som faktisk

disponerer over skibet og træffer beslutningerne vedrørende skibet.

6.3.4 Begrebet ”Managing Owner”

Der foreligger i fogedsagen endvidere en telefax af 11. april 2000 fra advokat Dan Tindall hos

advokatfirmaet Holman Fenwick & Willan til Niels-Erik Lund, hvori advokat Dan Tindall re-

degør for ejerskabet til Scandinavian Star og forståelsen af begrebet "managing owner" (desig-

nated owner) i forhold til skibslovgivningen på Bahamas.

Dan Tindall anfører bl.a.:

"Summary

In the case of the Scandinavian Star, from registration of SeaEscape as Owner of

the Vessel on the 30

March 1990 until and after the fire the position was as fol-

lows:

1. The registrered owner of the Vessel was SeaEscape (i.e. SeaEscape Cruises Li-

mited) a company incorporated in the Bahamas and which at the time carried out

substantial business operating a number of Vessels. SeaEscape had parted with pos-

session of the Vessel to K/S Scandinavian Star under the terms of the Memoran-

dum of Agreement as subsequently varied, and accordingly held the formal or legal

title to the Vessel as security for the obligations of K/S Scandinavian Star, and on

the basis that if these were not complied with, then the beneficial ownership of the

Vessel would revert to SeaEscape.

2. You (Niels-Erik Lund) at that time were paid by and a consultant to SeaEscape

and had been designated by SeaEscape, the registered owner of the Vessel, as the

designated manager, i.e. the person to whom the Bahamas Maritime Authority

could refer in respect of any queries relating to the Vessel.

3. K/S Scandinavian Star had physical possession of the Vessel, and under the

MOA (Memorandum of Agreement), subsequently amended, the right to have title,

i.e. formal registration of ownership of the Vessel transferred to them upon satis-

faction of certain documentary requirements. In effect, they were the "beneficial

owners" of the Vessel."

Til brug for fogedsagen udarbejdede advokatfirmaet Plesner & Grønborg endvidere et notat om

begrebet "managing owner". I notatet anføres bl.a. følgende:

"Begrebet "managing owner" er ikke direkte anvendeligt i dansk ret, men i henhold

til den bahamianske sølov, hvoraf jeg har modtaget uddrag, er "managing owner"

en person, der er "entrusted by or on behalf of the owner", hvor owner henviser til

the registred owner. "Managing owner" er altså pr. definition ikke "registred ow-

ner".

Ved kendelse af 17. april 2000 bestemte Fogedretten i Gladsaxe, at Danmarks Radio ikke måt-

te vise udsendelsen "Gåden Scandinavian Star", ligesom det blev forbudt Danmarks Radio i

udsendelser eller på anden måde at betegne Niels-Erik Lund som "ansvarlig eller disponerende

reder" i relation til det skibsfartøj, som i 1990 var kendt som Scandinavian Star.

I fogedrettens begrundelse for kendelsen er bl.a. følgende anført:

"I udsendelsen "Gåden Scandinavian Star", som rekvisitus, Danmarks Radio, har

programsat til udsendelse mandag den 17. april 2000 kl. 20.05 bibringes seerne ef-

ter fogedrettens opfattelse det indtryk, at rekvirenten, Niels-Erik Lund, var en af de

ansvarlige for skibskatastrofen, hvor 158 mennesker omkom.

På baggrund af det fremlagte materiale og de afgivne forklaringer, findes det be-

tænkeligt at lægge til grund, at dette har været tilfældet.

Fogedretten finder herefter, at rekvirenten har sandsynliggjort, at forevisningen af

udsendelsen vil være ærekrænkende og dermed stride mod hans ret..."

6.3.5 Pressenævnets kendelse af 16. oktober 2000

På baggrund af et indslag – en foromtale af ovennævnte udsendelse "Gåden Scandinavian Star”

– som blev bragt i Søndagsavisen på Danmarks Radio den 9. april 2000, klagede Niels-Erik

Lund til Pressenævnet bl.a. over tilsidesættelse af god presseskik.

I nævnets kendelse af 16. oktober 2000 er bl.a. følgende anført:

"I indslaget forekommer bl.a. udsagn om, at "de to [Henrik Johansen og Niels-Erik

Lund] udtænkte en plan, der skulle redde Henrik Johansens penge fra det danske

skattevæsen", og at "Den ansvarlige reder er Niels-Erik Lund, som også var an-

svarlig reder, da skibet brændte for 10 år siden".

Danmarks Radio har ikke sandsynliggjort, at Niels-Erik Lund deltog i planlægnin-

gen af en skattetransaktion, og Danmarks Radios udsagn om, at Niels-Erik Lund

var ansvarlig reder for "Scandinavian Star", er ikke korrekt. Danmarks Radio har

uden at have det fornødne grundlag derfor bibragt seerne det indtryk, at Niels-Erik

Lund bærer et væsentligt ansvar for katastrofen på "Scandinavian Star".

Nævnet finder, at Danmarks Radio herved groft har tilsidesat god presseskik…

Nævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af Danmarks Radio."

6.3.6 Oplysninger fra Bahamas Skibsregister i London

Det fremgår af sagen, at Mike Axdal tillægger en fax dateret den 10. juli 1996 fra ”Bahamas

Maritime Authority”, London adresseret til ”The Danish Office – Attn. Mike Axdal” afgøren-

de betydning. Af faxen, som indgår i sagen, fremgår bl.a. følgende:

”…

1. Scandinavian Star by Bill of Sale dated 30th March, 1990 Stena Cargo Line Ltd.

sold the vessel to SeaEscape Cruises Limited.

2. On the 30

August, 1990 at 11.45 a.m. by Bill of Sale dated 5

April, 1990,

SeaEscape Cruises Limited transferred the title to K/S Scandinavian Star of

Gammel Kongevej 102, DK-1850, Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

3. Although the date of the Bill of Sale is 5

April, 1990, the title was transferred

when the Bill of Sale was recorded, i.e. 30

August, 1990.

4. The transcript dated 27

July, 1990 showing SeaEscape Cruises Limited is correct

as ownership was changed on 30

August, 1990.

5. On the 30

March, 1990 the vessel was owned by SeaEscape Cruises Limited. On

the 30

August, 1990, SeaEscape Cruises by Bill of Sale dated 5

April, 1990

sold the vessel and transferred the title to K/S Scandinavian Star.”

Det fremgår endvidere af Mike Axdals rapport af 8. november 2004, at Mike Axdal sammen

med to medarbejdere fra DR indfandt sig hos Bahamas Skibsregister i London den 10. juni

2004. I rapporten gengives en afskrift af den samtale, som Mike Axdal førte med en medar-

bejder i skibsregisteret, og som blev optaget med skjult kamera. Mike Axdal anfører i den for-

bindelse i rapporten, at det under besøget blev bekræftet, at der i forbindelse med sagen er

blevet manipuleret med oplysninger fra skibsregisteret.

Af afskriften fremgår det, at Mike Axdal er blevet forevist registerbogen og i den forbindelse

bl.a. spørger om muligheden for at tilbagedatere registreringer om ejerskab eller transaktioner.

Medarbejderen oplyser hertil, at der ikke kan ske tilbagedateringer i registeret, idet hun forkla-

rer følgende:

”.. The transaction in the register would be the date we are presented… See there is

a difference. A bill of sale could have been completed five months ago but not pre-

sented to us until five months later. So what we would do is record the date we we-

re registered that bill of sale. And the date recorded is the date it was signed … but

we don’t backdate in the registerbook.”

Medarbejderen forklarer endvidere vedrørende begreberne ”ejer” og ”manager” følgende:

”… I mean in some cases owners run their own vessels, some don’t, some ap-

point … you know like if you own a building, they will appoint managers to

run it for them. He or she will be responsible for the date … the running of the

vessel … Usually every company designates a person responsible, but it

doesn’t mean they would hold the blame or own the vessel. They are just there

to perform a duty of running.”

6.3.7 Oslo Tingsretts dom af 25. maj 2005

Ved stævning modtaget i Oslo Tingsrett den 11. januar 2004 anlagde Mike Axdal privat søgs-

mål mod Assuranceforeningen SKULD med påstand om yderligere erstatning for de skader,

som Mike Axdal pådrog sig i forbindelse med branden på Scandinavian Star. Mike Axdal hav-

de forinden fået meddelt fri proces i sagen af de norske myndigheder.

Tingsretten vurderede spørgsmålet om forældelse efter både norsk, amerikansk og bahamisk

ret, da Mike Axdal havde påberåbt sig at have rettigheder under samtlige disse tre landes juris-

diktioner. Tingsretten fandt, at søgsmålet var afskåret på grund af forældelse, uanset hvilken af

de tre landes forældelsesregler der fandt anvendelse.

Med hensyn til det tidspunkt, hvor Mike Axdal fik tilstrækkeligt kendskab til at kunne anlægge

søgsmål, anfører Tingsretten følgende:

”I sakens dokumenter ligger der en faks av 10. juli 1996 fra skipsmyndighetene på

Bahamas (lokalisert i London) til The Danish Office”, formentlig den danske am-

bassaden. Den er merket med ’Attn: Mike Axdal, Esq.’ Det er ikke bestridt at Ax-

dal mottok denne i 1996. I punkt 3 og 4 heter det:

3. Although the date of the Bill of Sale is 5

April, 1990, the title was

transferred when the Bill of Sale was recorded, i.e. 30

August, 1990.

4. The transcript dated 27

July, 1990 showing SeaEscape Cruises Limited

is correct as ownership was changed on 30

August, 1990.

Det er rettens klare standpunkt at ved mottaket av denne faks, som saksøker må ha

fått seg i hende senest ved utløpet af 1996, fikk han all den kunnskap, som var

nødvendig for å gå til sak. Han var da klar over at skadene han fikk ulykkesnatten

hadde medført at han ble uføretrygdet, og han fikk et klart bevis for at SeaEscape

Cruises Ltd. Var eier, og således rette saksøkt.”

Omkring sagens baggrund udtalte tingsretten, at retten i henhold til bevisførelsen anså bl.a.

følgende for bevist:

”Dansk politi synes å ha basert seg på det man ble fortalt om eierforholdet til skipet

av advokatfirma Reumert & Partnere, som representerte angitt kjøper av skipet. De

opplyste at kommandittselskabet K/S Scandinavian Star hadde kjøbt skipet den 30/3

1990 fra SeaEscape Cruises Ltd. Vedlagt nevnte brev var også ”Protocol of Deli-

very and Acceptance” for skipet, samt forsikringsbekreftelsene fra hhv. kaskoassu-

randør og saksøkte som ansvarsassurandør. Begge forsikringsgivere bekreftet at

selger SeaEscape Cruises Ltd. var medforsikret i polisene.

De gitt oplysninger ble etter det retten opfatter aldri etterprøvd a politiet, men ukri-

tisk lagt til grunn. Det ble følgelig konkuldert med at både eieren K/S Scandinavian

Star og rederen selv, Henrik Johansen, var dansk. Saksøker anfører at disse forhold

må ha vært grunnlaget for at det den 9/4 1990 ble kunngjort at verneting for saken

skal være i Danmark. Sjøforklaring i saken startet for øvrig i København 11/4

1990.”

For så vidt angår forløbet omkring salget af Scandinavian Star anså tingsretten det desuden for

bevist, at Scandinavian Star siden 1984 havde været ejet af Stena Cargo Line Ltd., der havde

lejet Scandinavian Star ud til Stena Cruises Line AB, som havde videreudlejet skibet til

SeaEscape Cruises Ltd., der havde kontor i Florida, USA.

Ifølge tingsretten købte SeaEscape Cruises Ltd., ved udnyttelse af en købsoption, Scandinavian

Star og videresolgte skibet til VR DA-NO ApS, der efterfølgende overdrog rettighederne i

henhold til købsaftalen til K/S Scandinavian Star, som overtog Scandinavian Star den 30. marts

1990, idet det blev aftalt, at betaling skulle ske inden den 6. april 1990.

Tingsretten udtalte endvidere:

”Først i ’Bill of Sale’ datert 30/3 1990 overdro den formelle eier av skipet, Stena

Cargo Line Ltd., båten til kjøper SeaEscape Cruises Ltd., dvs. selger i henhold til

overtakelsesprotokollen ved salget til K/S Scandinavian Star. I henhold til ’Bill of

Sale’ betalte kjøper SeaEscape Cruises Ltd. kan US$ 10,00 for skipet. I henhold til

opplysninger som saksøker har fått opplyst, var imidlertid kontraktsprisen ca. US$

10,3 mill.

Niels-Erik Lund ble samtidig registrert som ansvarlig reder og leder hos kjøperen

SeaEscape Cruises Ltd. Dette fremkommer av utskrift fra Bahamas skipsregistret i

London datert 30/3 1990.

Det amerikanske selskapet SeaEscape Cruises Ltd. ble stiftet i 1990, og var, så vidt

saksøker erfarer, et datterselskap av det danske selskapet DFDS. I denne sammen-

heng vises til utskrift av Lloyds Register of Shipping av 21/11 2002. Det økono-

misk retsoppgjøret av kjøpesummen ble ikke foretatt som forspeilet den 6/4 1990.

Det ble da inngått en ny avtale mellom partene om at dette skulle utsettes til man-

dag 9/4 1990. Skipet brente som kjent den 7/4 1990.

På branntidspunktet 7/4 1990 var således skipet overtatt, men ikke betalt. Overdra-

gelsen var heller ikke registrert i skipsregisteret, og selger SeaEscape Cruises Ltd.

hadde pant i skipet.

Partene ønsket allikevel å få registrert overdragelsen i skipsregistret den 9/4 1990.

Men dette kunne ikke skibsregisteret godta, ettersom det var usikkert i hvilken til-

stand skipet var i etter brannen, hvorved det kanskje måtte strykes i dette på grunn

av brannen.

I september 1990 skiftet man imidlertid navnet på skipet fra ’Scandinavian Star’ og

til ’Candi’. Dette ble registrert i skipsregisteret 13/9 1990.

Mens det under sjøforklaringen fremkom at K/S Scandinavian Star var eier av ski-

pet, anfører saksøker at det nevnte K/S-et ikke hadde noen eksistens på tidspunktet

for overtagelse av båten 30/3 1990, da det verken var registeret eller hadde noen

adresse for øvrig. De fremlagte oplysninger fra K/S Scandinavian Star ble – etter

det som er opplyst for retten – aldri etterprøvd. Kriminalpolitiet i Frederiksberg ble

således forledet til å tro at selskapet eksisterte, og aksepterte tilsynelatende oplys-

ningerne ukritisk.

Men den 17/5 1990 tilskrev allikevel Politimesteren på Frederiksberg Industrimini-

steriet med anmodning om bistand til å innhente opplysninger om skipets registre-

ringsforhold på ulykkestidspunktet. Industriministeriet tilskrev Udenrigsministeriet

i brev av 23/5 1990, som igjen tilskrev Generalkonsulatet i New York den 30/5

1990. Udenrigsministeriet tilskrev også ambassaden i London i brev av 20/7 1990.

I brev av 31/7 1990 tilskrev så Ambassaden i London Udenrigsministeriet, hvor det

ble bekreftet at skipet den 30/3 1990 ble solgt til SeaEscape Cruises Ltd., og at

skipet i perioden 12/12 1983 – 30/3 1990 var eiet av Stena Cargo Line Ltd.. Det

ble for øvrig samtidig vedlagt ’Transcript of register’ sammen med bevis på re-

gistrert panteheftelse. Industriministeriet tilskrev så Politimesteren på Frederiksberg

den 7/8 1990 og meddelte det samme.

Som tidligere redegjort for, så ønsket ikke skipsregisteret for Bahamas i London å

registrere overdragelsen av skipet til K/S Scandinavian Star mandag den 9/4 1990.

Registeret samtykket av en eller annen grunn senere til registrering, og registrerte

skipet med overdragelsesdato 5/4 1990. Skipsregisteret må da tydeligvis ha glemt

og/eller ikke været kjent med at de danske myndigheter allerede den 27/7 1990

hadde fått utskrift over hvem som var registrert som eier, dvs. SeaEscape Cruises

Ltd.

Saksøker har som nevnte etter ulykken i utpreget grad drevet mer eller mindre kon-

tinuerlig privat etterforskning av ulykken og underliggende forhold. I den anled-

ning mottok han en utskrift av registreringsforholdene for skipet fra skibsregisteret

datert 22/5 1996, og denne viste at eierforholdet til K/S Scandinavian Star med

adresse på Frederiksberg var registret den 5/4 1990.

Saksøker mottok også kopi av ’Bill of Sale’ for samme overføring. Denne viste at

SeaEscape Cruises Ltd., Miami, USA, overførte skipet for DKR. 126.560.640,- i

henhold til dokumentasjon datert 5/4 1990, men av stempel kunne han da ved selv-

syn konstatere at registreringen ble foretatt den 30/8 1990, og ikke den 5/4 1990.

Saksøker reagerte selvsagt på dette, og henvendte seg til skipsregisteret med

forespørsel om forklaring. Skipsregisteret svarte saksøker således i brev av 10/7

1996, og det ble bekreftet i nevnte brev at skipet ble solgt den 30/3 1990 fra Stena

Cargo Line Ltd. til SeaEscape Cruises Ltd. Videre ble det bekreftet at det den 30/8

1990 ble registrert en eierendring fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S Scandinavian

Star med virkning fra 5/4 1990, dvs. med tilbakevirkende kraft.”

I forbindelse med tingsrettens beslutning om, hvem der skulle pålægges sagsomkostningerne

forbundet med sagen, fik retten anledning til at overveje grunden til søgsmålet. Retten udtalte i

den forbindelse:

”Basert på – og begrenset til – det materialet som er fremlagt under forhandlingene

om saken skal fremmes eller ikke, har retten kommet til det syn at det er grunn til å

stille spørsmål om de ansvarlige for skipet er stilt til ansvar. Det kan synes som om

det er grunnlag for å hevde at skipets reelle eierforhold ikke er lagt til grunn i

myndighetens behandling av saken og i de straffesaker som fulgte. Dette er imidler-

tid etter rettens syn ikke tilstrekkelig grunnlag til å gå til sak mot Skuld. Det burde

vært klart for Axdal at saken er erstatningsrettslig foreldet, selv om den ikke nød-

vendigvis er strafferettslig foreldet og de reelle eiere av skipet fortsatt kan tiltales

og stilles for retten. Dette er imidlertid et spørsmål som må vurderes av de norske

og danske påtalemyndighetene, ikke tingretten i forbindelse med et erstatnings-

søksmål.”

6.3.8 Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at der er en lang række oplysninger i sagen, der

peger på, at ejeren af Scandinavian Star på brandtidspunktet var K/S Scandinavian Star, selv

om ejerskiftet på brandtidspunktet ikke var registreret. Justitsministeriet har i lighed med Rigs-

advokaten ikke derved taget endelig stilling til, om det ved en nærmere civilretlig vurdering

kan fastslås, at K/S Scandinavian Star var juridisk ejer af skibet.

Justitsministeriet er endvidere enig med Rigsadvokaten i, at uanset, at der er visse uafklarede

spørgsmål vedrørende salgsaftaler m.v., kan det ikke under henvisning til disse uafklarede

spørgsmål fastslås, at der er personer, som har ønsket at sløre ejerforholdene, og at dette er

sket som led i planlægningen af et strafbart forhold.

Det er ligeledes Justitsministeriets opfattelse, at det næppe i dag – 16 år efter brandtidspunktet

– er muligt ved fornyet efterforskning at fremskaffe yderligere oplysninger til belysning af

ejerforholdene.

Justitsministeriet er endelig enig med Rigsadvokaten i, at ejerforholdet på brandtidspunktet

ikke i sig selv er af afgørende betydning for vurderingen af, om personer har gjort sig skyldige

i overtrædelse af straffelovens § 180.

Uanset at der er en række uafklarede spørgsmål vedrørende salget af Scandinavian Star, er det

på baggrund af de foreliggende oplysninger tillige Justitsministeriets opfattelse, at salget af

Scandinavian Star mellem SeaEscape Cruises Ltd. og K/S Scandinavian Star var et reelt salg,

som havde til formål at indsætte et nyt skib på færgeruten Frederikshavn – Oslo.

Justitsministeriet har ligesom Rigsadvokaten i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at der gen-

nem nogen tid havde været sejlads på ruten Frederikshavn — Oslo, at der manglede et skib på

ruten fra den 1. april 1990, fordi lejeaftalen vedrørende det tidligere skib Sardinia Nova ikke

kunne forlænges, og at skibet fysisk blev overdraget til K/S Scandinavian Star, som faktisk

indsatte skibet i sejlads mellem Frederikshavn og Oslo.

Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at de foreliggende oplysninger ikke giver

grundlag for at tilsidesætte den oprindelige vurdering af ansvarsforholdet, hvorefter Henrik

Johansen på brandtidspunktet var den ansvarlige reder, som sammen med direktøren Ole B.

Hansen havde dispositionsretten over skibet og i den forbindelse havde mulighed for at udsætte

indsættelsen af skibet under hensyn til, at skibet ikke var klar til at sejle den 1. april 1990.

Justitsministeriet finder anledning til særligt at fremhæve, at det for så vidt angår spørgsmålet

om registrering i Bahamas Skibsregister under hele sagens behandling har været klart, at der

ikke på brandtidspunktet var sket en registrering af det ændrede ejerforhold i registeret.

Det fremgår således af sagen, at registreringen af ejerskiftet fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S

Scandinavian Star først fandt sted den 30. august 1990.

Justitsministeriet er således enig med Rigsadvokaten i, at oplysninger fra skibsregisteret ikke

indebærer, at ejerskiftet i forholdet mellem køber og sælger først fandt sted denne dato. De af

Mike Axdal fremlagte oplysninger fra en medarbejder ved skibsregisteret bekræfter, at den

”bill of sale”, der ligger til grund for salget, kan være udarbejdet flere måneder før registre-

ringen, og at registerbogen alene viser tidspunktet for, hvornår registeret har fået salgsdoku-

mentet præsenteret (eller indført i registerbogen). Justitsministeriet er ligeledes enig med Rigs-

advokaten i, at registreringen i skibsregisteret ikke er afgørende for forholdet mellem køber og

sælger.

Justitsministeriet har endvidere overvejet betydningen af Oslo Tingsretts dom af 25. maj 2005,

idet dommen udtaler sig om ejerforholdet til Scandinavian Star på tidspunktet for branden.

Justitsministeriet har i denne sammenhæng været opmærksom på, at dommen blev afsagt efter

Rigsadvokatens afgørelse af spørgsmålet om genoptagelse, og derfor ikke er indgået i Rigsad-

vokatens overvejelser i sagen.

Det anføres bl.a. i tingsrettens dom, at skibets ejerforhold på tidspunktet for branden ikke blev

undersøgt af dansk politi, der ukritisk accepterede oplysninger fremlagt af de advokater, der

repræsenterede K/S Scandinavian Star. Dommen lægger ligeledes til grund, at SeaEscape

Cruises Ltd. var ejer på tidspunktet for branden. Dommen anfører desuden, at der synes at

være grundlag for at hævde, at skibets reelle ejerforhold ikke er lagt til grund ved myndighe-

dernes behandling af sagen og de straffesager, som fulgte.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at dommen angår en civilretlig sag om erstatning

mellem to private parter (Mike Axdal og assuranceforeningen SKULD), hvor rettens

stillingtagen til parterne påstande sker på grundlag af parternes bevisførelse og anbrin-

gender. De ovenfor nævnte udtalelser i tingsrettens dom bygger således på de oplysnin-

ger og det øvrige sagsmateriale, som parterne har fremlagt for retten.

Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at det fremgår af sagen, at ejerforholdene til

Scandinavian Star blev gjort til genstand for visse undersøgelser i forbindelse med den

oprindelige efterforskning og undersøgelse af sagen. Det blev dog ikke endeligt fastlagt,

hvem der skulle anses for

ejer

af skibet på tidspunktet for branden, da det i forbindelse

med den danske del af efterforskningen om overtrædelse af lov om skibes sikkerhed var

tilstrækkeligt at fastslå, hvem der var

reder

for skibet.

Af Højesterets dom af 22. november 1993 fremgår det, at Højesteret efter det, som Sø- og

Handelsretten havde lagt til grund vedrørende tiltalte Henrik Nygaard Johansens beføjelser

med hensyn til indkøbet og driften af Scandinavian Star, tiltrådte, at Henrik Nygaard Johansen

var at anse som reder i relation til § 23 i lov om skibes sikkerhed.

Som nævnt ovenfor under afsnit 6.2.4. bestemte Fogedretten i Gladsaxe ved kendelse af 17.

april 2000, at Danmarks Radio ikke måtte vise udsendelsen ”Gåden Scandinavia Star”. Det

blev samtidig forbudt Danmarks Radio i udsendelser eller på anden måde at betegne Niels-Erik

Lund som ”ansvarlig eller disponerende reder” i relation til det skibsfartøj, som i 1990 var

kendt som Scandinavian Star.

Justitsministeriet finder ikke, at den udskrift dateret den 30. marts 1990 fra Bahamas Skibsre-

gister, som Oslo Tingsrett i sin dom af 25. maj 2005 henviser til, giver grundlag for at anse

Niels-Erik Lund som reder i relation til Scandinavian Star.

Justitsministeriet finder således ikke, at præmisserne i tingsrettens dom giver grundlag for at

tilsidesætte den oprindelige vurdering af ansvarsforholdet, som fastlagt ved Sø- og Handelsret-

tens dom af 3. december 1992 og senere stadfæstet af Højesteret.

Justitsministeriet er samtidig enig med Rigsadvokaten i, at det civilretlige ejerforhold i første

række har betydning mellem parterne, herunder i forhold til eventuelle erstatningskrav, og

ministeriet har derfor ikke – heller ikke i lyset af tingsrettens dom – fundet grundlag for at

iværksætte fornyet efterforskning alene med henblik på at søge ejerforholdene yderligere klar-

lagt.

Justitsministeriet finder ligesom Rigsadvokaten endvidere anledning til at understrege, at selv

om det måtte kunne lægges til grund, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer på brand-

tidspunktet, og at der således oprindeligt ikke er givet korrekte oplysninger om ejerforholdene,

skaber dette ikke i sig selv nogen begrundet formodning om, at SeaEscape Cruises Ltd. eller

personer hos dette selskab har stået bag branden på skibet, herunder at personer hos SeaEscape

Cruises Ltd. har fået personer ombord på skibet til at påsætte branden.

For så vidt angår Niels-Erik Lund finder Justitsministeriet anledning til navnlig at fremhæve,

at der ikke ses noget grundlag for at mistænke ham for et strafbart forhold i forbindelse med

branden på Scandinavian Star. Der er heller ikke grundlag for at antage, at han skulle have

opnået en økonomisk fordel af branden. Den omstændighed, at han af SeaEscape Cruises Ltd.

i forbindelse med dette selskabs registrering af sit ejerskab i skibsregisteret den 30. marts 1990

blev anført som "managing owner", giver ikke Justitsministeriet anledning til at foretage yder-

ligere undersøgelser, idet der ikke er grundlag for at tillægge funktionen som "managing ow-

ner" den betydning, som anføres i anmodningerne om genoptagelse. Justitsministeriet finder

det herved ikke godtgjort, at registreringen af en person som ”managing owner” i Bahamas

Skibsregister medfører, at den pågældende kan anses som reder eller ejer af det pågældende

skib. Spørgsmålet om betydningen af udtrykket ”managing owner” er i øvrigt alene relevant,

hvis det måtte lægges til grund, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer på brandtids-

punktet.

Justitsministeriet har i øvrigt i lighed med Rigsadvokaten heller ikke fundet, at der foreligger

oplysninger, som peger på, at Niels-Erik Lund skulle have været ejer af SeaEscape Cruises

Ltd. - heller ikke på brandtidspunktet.

Alt i alt er det Justitsministeriets opfattelse, at de mange spørgsmål vedrørende Niels-Erik

Lund, som navnlig Mike Axdal har rejst i forbindelse med sine henvendelser, ikke giver an-

ledning til en ændret vurdering af Niels-Erik Lunds rolle i forbindelse med salget af og bran-

den på Scandinavian Star.

6.4

Forsikringsforhold

6.4.1 Indledning

Det er i forbindelse med genoptagelsesanmodningerne gjort gældende, at udbetaling af forsik-

ringssummen på skibet var et motiv til brandstiftelsen. Det er i den forbindelse anført, at der er

en sammenhæng mellem ejer- og forsikringsforholdene. Som det fremgår under afsnit 6.2., er

det anført, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer på brandtidspunktet. Dette bestyrkes

ifølge anmodningerne af forsikringsforholdene, idet SeaEscape Cruises Ltd. var medforsikret i

de forsikringer, der blev tegnet vedrørende skibet, således at forsikringssummen på 24 mio.

USD ville blive udbetalt til SeaEscape Cruises Ltd., der havde en dårlig økonomi, og som der-

for havde behov for forsikringssummen.

Det er endvidere gjort gældende, at det er mistænkeligt, at K/S Scandinavian Stars pris for

købet af Scandinavian Star var betydeligt højere end den pris, som SeaEscape Cruises Ltd.

betalte Stena Cargo Line Ltd., selv om køb og salg skete samme dag den 30. marts 1990. Det

er endvidere anført, at forsikringssummen var fastsat kunstigt højt.

Rigsadvokaten fandt ved sin afgørelse af 28. januar 2005, at de i sagen foreliggende oplysnin-

ger om købs- og salgspris samt forsikringsforhold ikke kunne danne grundlag for nogen for-

modning om, at branden var planlagt og gennemført som led i forsikringssvindel.

Rigsadvokaten fandt herunder ikke grundlag for at antage, hverken at salgsprisen for Scandi-

navian Star var kunstigt højt fastsat, eller at forsikringstegningen skulle pege på, at denne var

tegnet som led i planlægning af en brandstiftelse med det formål at få forsikringssummen udbe-

talt, ligesom Rigsadvokaten heller ikke fandt grundlag for at antage, at SeaEscape Cruises Ltd.

eller K/S Scandinavian Star havde en økonomisk fordel af branden.

Rigsadvokaten fandt ved sin afgørelse endvidere ikke, at forsikringsoplysningerne skulle pege

på, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer af skibet.

6.4.2 Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at advokat Jan Erlund under søforklaringen på vegne af Assurencefore-

ningen ”Skuld” og forsikringsselskabet ”Fjerde Sø” afgav erklæring om forsikringsdækningen

af Scandinavian Star og i den forbindelse den 11. april 1990 bl.a. oplyste, at der af rederiet

K/S Scandinavian Star var tegnet sædvanemæssig forsikring på normale policevilkår. Det blev

endvidere oplyst, at den såkaldte P&I-forsikring (ansvarsforsikringen) var tegnet i Assurance-

foreningen Skuld, mens krigs- og kaskoforsikringen var tegnet i forsikringsselskabet Fjerde

Sø, og at forsikringsdækningen var i kraft på ulykkestidspunktet.

Om forsikringerne fremgår det i øvrigt af sagen, at Assuranceforeningen Skuld den 28. marts

1990 i en skrivelse til Amagerbro Assurance Agentur A/S bekræftede indmeldelse i assurance-

foreningen for så vidt angår Scandinavian Star. Som forsikringstager er anført Shipping Project

Ltd. i London. Shipping Project Ltd. havde indgået en lejeaftale med K/S Scandinavian Star.

Forsikringen er tegnet fra forsikringstagerens overtagelse af skibet og indtil den 20. februar

1991.

Den 30. marts 1990 udstedte Assuranceforeningen Skuld en police, hvoraf det fremgår, at

Shipping Project Ltd. som ”manager”/”managing owner” var blevet medlem af assurancefor-

eningen for så vidt angår Scandinavian Star, og at forsikringen var effektiv fra den 30. marts

1990.

Ved skrivelse af 30. marts 1990 til advokat Svend Rosenmeier Poulsen bekræftede Assurence-

foreningen Skuld, at K/S Scandinavian Star som registrerede ejere ville blive forsikret sammen

med Shipping Project Ltd. Skuld bekræftede endvidere, at SeaEscape Cruises Ltd. som sælge-

re ville være medforsikrede fra levering indtil egentlig registrering havde fundet sted, hvilket

forventedes at ske i slutningen af den følgende uge, dvs. i den første uge af april.

Ved en skrivelse af 11. april 1990 til SeaEscape Cruises Ltd. bekræftede Skuld, at SeaEscape

Cruises Ltd. var medforsikret fra leveringstidspunktet og indtil registrering fandt sted.

I en skrivelse af 20. april 1990 til advokatfirmaet Gorrissen og Federspiel oplyste Assurance-

foreningen Skuld følgende om forløbet af forsikringstegningen:

"Den 23. marts 1990 afgiver vi et tilbud, og den 28. marts 1990 bekræfter vi ind-

meldelse af skibet. Vi vedlægger kopi af vort brev af den 28. marts 1990.

Den 30. marts 1990 – den dag closing sker – kontaktes vi af Svend Rosenmeier

Poulsen, som repræsenterer køberen. Vi bliver oplyst, at K/S Scandinavian Star

skal være de registrerede ejere, og man ønsker medforsikring af Shipping Project

Ltd. som managers. Dette er ikke unormalt, og vi erklærer os indforstået dermed.

Herudover ønskes SeaEscape Cruises co-insured, og ligeledes dette bekræftes, idet

der meddeles, at der vil være tale om "misdirected arrow" co-insurance..."

Skadesforsikringen blev tegnet i forsikringsselskabet Fjerde Sø. Der foreligger således i sagen

en kopi af en skrivelse af 30. marts 1990 fra forsikringsselskabet Fjerde Sø. Det fremgår ikke

af denne skrivelse, hvem der har taget initiativ til at tegne forsikringen, men det fremgår, at de

forsikrede er K/S Scandinavian Star, c/o Lindsay House 40-42, London som ejere, Shipping

Project Limited, Lindsay House 40 – 42, London som bareboat charteres, og SeaEscape

Cruises Ltd., Bahamas. Der er fastsat en speciel betingelse i brevet, som indebærer, at udbeta-

ling i henhold til forsikringen skal ske til SeaEscape Cruises Ltd., Bahamas.

Der foreligger ikke oplysninger om, at der blev tegnet en driftabsforsikring.

I årsregnskabet for perioden 1. januar 1989 – 31. marts 1990 for Superflex Shipping ApS, der

ligeledes var en del af Henrik Johansen-gruppen, og som var kommanditist i K/S Scandinavian

Star, fremgår det af ledelsens beretning, at der er indgået forlig med Fjerde Søforsikringssel-

skab A/S om betaling af 14 mio. USD til dækning af brandskaden på skibet. Det fremgår end-

videre, at erstatningssummen er anvendt til delvis indfrielse af prioritetsgælden. Den resteren-

de del af prioritetsgælden er indfriet ved lån fra andre selskaber i Henrik Johansen-gruppen.

Dette fremgår endvidere af note 3 til årsregnskabet. Det fremgår også, at det er besluttet at

sælge skibet, hvilket i øvrigt skete i 1994.

Det fremgår af note 8 til årsregnskabet, at koncernen på statustidspunktet den 31. marts 1990

hæftede med 128.872.500 kr. over for SeaEscape Cruises Ltd. for restgælden i K/S Scandina-

vian Star.

Om forsikringsspørgsmålet har Niels-Erik Lund i sin skrivelse af 29. december 2002 til Poli-

timesteren på Frederiksberg oplyst følgende:

"Der har i dagspressen været fremført teorien, at motivet for branden skulle være

forsikringssvindel.

Hvis vi først vurderer denne teori fra sælgers side (SeaEscape), så kan vi konklu-

dere, at SeaEscape havde et antal mulige købere til skibet, og at skibet blev solgt til

markedspris. SeaEscape havde fuldt tilfredsstillende sikkerhed, idet en række Hen-

rik Johansen selskaber havde garanteret kontrakten, samt at HJ havde solgt Vogn-

mandsruten og stod for at skulle modtage kr. 250 mio. Altså var der ingen risiko

for sælger i forbindelse med at indkassere salgssummen. SeaEscape tegnede ingen

forsikring i forbindelse med skibet, men havde sikkerhed i købers forsikring, der

var tegnet i Fjerde Sø. Forsikringssummen blev udbetalt til køber, men sælger fik

naturligvis det beløb, sælger havde til gode i henhold til kontrakten. Sælger blev

altså ikke bedre stillet af, at skibet brændte. Tværtimod skabte det store problemer

for SeaEscape, idet der blev stillet en række spørgsmål i dagspressen, om skibet nu

var leveret af SeaEscape i den stand, som skulle kunne leveres, og der blev pludse-

lig skabt usikkerhed, om SeaEscape ville modtage salgssummen. Dette skabte store

problemer for SeaEscape i forhold til deres bankforbindelser, og andre skibsfinan-

sieringer, og var kraftigt medvirkende til, at SeaEscape gik i betalingsstandsning

indenfor et år efter branden på Scandinavian Star.

Ser vi på sagen fra købers side, så havde HJ, 1 — 2 år før købt DaNo Linien som

han ønskede at ekspandere med ny tonnage. Han havde først indchartret et andet

skib, og købte så Scandinavian Star. Skibet blev leveret lige inden højsæsonens

start, så det var den bedst mulige kommercielle situation. Ser vi på forsikrings-

summen, og tager udgangspunkt i købsprisen på $ 21,7 millioner, samt at skibet

skulle positioneres og ombygges (ny duty-free shop, opgradering af kahytter, etc.),

vurderer jeg, at en forsikringssum på $ 24 millioner er lavt sat. Herudover forstår

jeg, at det var et væsentligt mindre beløb, der blev udbetalt ($ 16 millioner?) og så

fik HJ lov til at beholde det udbrændte skib. Ser vi på resultatet, så mistede HJ sin

rute, DaNO Linien, som han havde investeret meget store summer i. Han mistede

formentlig $ 6 – 8 millioner på Scandinavian Star købet, og han mistede senere det

udbrændte skib på en tvangsauktion i England. Dette var efter at skibet havde væ-

ret oplagt i en årrække, og jeg vil tro at HJ må have brugt mindst $ 1 — 2 millio-

ner på oprydning, bugsering, vedligeholdelse, etc. Alt i alt vil jeg tro, at branden

har kostet køber mellem $ 10 og $ 15 millioner, samt alle de negative følgevirknin-

ger for HJ og hans selskaber. "

6.4.3 Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af sagen, at købsprisen for Scandinavian Star ikke var betalt på det tidspunkt, da

forsikringen i Fjerde Sø blev tegnet, ligesom SeaEscape Cruises Ltd. fortsat var registreret ejer

af skibet.

På denne baggrund havde SeaEscape Cruises Ltd. fået salgspant i skibet, og SeaEscape Cruises

Ltd. sikrede sig i den forbindelse samtidig, at selskabet ville få andel i forsikringssummen,

hvis der indtrådte en forsikringsbegivenhed, før K/S Scandinavian Star havde opfyldt kontrak-

ten.

For så vidt angår ansvarsforsikringen, som blev tegnet i Assuranceforeningen Skuld, er denne

forsikring tegnet af køberne, men SeaEscape Cruises Ltd. var medforsikret, indtil registrering

havde fundet sted.

Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at omstændighederne vedrørende forsikrings-

tegningen ikke peger på, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer på brandtidspunktet.

Forsikringsdokumenterne afspejler således, at SeaEscape Cruises Ltd. var medforsikret for at

sikre sit salgspant. Oplysningerne giver dermed heller ikke grundlag for at antage, at forsik-

ringstegningen skete som led i en planlægning af branden på Scandinavian Star med henblik

på, at SeaEscape Cruises Ltd. kunne få udbetalt forsikringssummen ved branden.

Assuranceforeningen Skuld meddelte ved skrivelse af 11. april 1990 SeaEscape Cruises Ltd.'s

engelske advokat, at forsikringen kun dækkede krav mod SeaEscape Cruises Ltd. som medfor-

sikrer i tiden fra leveringen den 30. marts 1990 indtil registreringen, som var forventet at finde

sted den 6. april 1990. Forsikringen dækkede således ikke krav, der måtte blive rettet mod

SeaEscape Cruises Ltd. fra tiden, før skibet blev leveret, hvilket i anmodningerne om genopta-

gelse findes at være mistænkeligt.

Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at denne ansvarsbegrænsning alene må anses at

være et udtryk for, at forsikringen var tegnet i anledning af salget af skibet til K/S Scandina-

vian Star, og at forsikringen derfor ikke dækkede for ansvar, der skyldtes SeaEscape Cruises

Ltd.'s forhold før leveringen og i tiden derefter kun, indtil køberen var blevet registreret som

ejer.

Det fremgår af sagen, at salget af Scandinavian Star fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S Scan-

dinavian Star ikke var registreret på overdragelsestidspunktet og brandtidspunktet, ligesom beta-

lingen af købesummen ikke havde fundet sted. På denne baggrund finder Justitsministeriet det i

lighed med Rigsadvokaten ikke usædvanligt, at SeaEscape Cruises Ltd. var medforsikret på

brandtidspunktet. Justitsministeriet finder det heller ikke på nogen måde usædvanligt, at

SeaEscape Cruises Ltd. efter branden fik udbetalt den del af forsikringssummen, der svarede

til den endnu ikke betalte del af købesummen.

Det fremgår således af regnskabet for Superflex Shipping ApS for året 1. januar 1989 — 31.

marts 1990, at der blev indgået forlig med Fjerde Sø om betaling af 14 mio. USD til dækning

af brandskaden på skibet. Det fremgår ligeledes, at erstatningssummen er anvendt til delvis

indfrielse af prioritetsgælden.

Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at bemærkningen i beretningen fra ledelsen i

Superflex Shipping Aps. må forstås således, at forsikringsselskabet ikke udbetalte 24 mio.

USD som anført i forsikringen, men at der alene blev udbetalt 14 mio. USD. Justitsministeriet

har i lighed med Rigsadvokaten endvidere forstået bemærkningen således, at denne del af for-

sikringssummen er anvendt til dækning af gælden på skibet, og det er i den forbindelse uden

betydning, om forsikringssummen er udbetalt direkte til K/S Scandinavian Star eller SeaEscape

Cruises Ltd. Det må dog lægges til grund, at beløbet er anvendt til delvis betaling af det regi-

strerede pant i skibet til fordel for Scandinavian Bank Group Plc., som stod for finansieringen

af købet.

Det bemærkes i den forbindelse, at forsikringssummen på 24 mio. USD dækkede et totaltab af

skibet. Det må antages, at der blev indgået forlig om betaling af 14 mio. USD, fordi skibet

ikke var totalskadet. K/S Scandinavian Star beholdt således skibet frem til 1994, hvor det blev

solgt til St. Thomas Cruises Ltd.

Det er endvidere i anmodningerne om genoptagelse anført, at Scandinavian Star var forsikret

for et langt større beløb, end skibet var værd. Forsikringssummen var således højere end købs-

prisen på 21,7 mio. USD, og forsikringssummen på 24 mio. USD var meget højere end den

pris på 10,5 mio. USD, som SeaEscape Cruises Ltd. betalte ifølge sin købsoption.

Justitsministeriet har forstået anmodningerne således, at forsikringssummen var kunstigt højt

fastsat alene med det formål, at SeaEscape Cruises Ltd. skulle opnå en fortjeneste ved bran-

den, når selskabet fik forsikringssummen udbetalt, og at dette peger på, at SeaEscape Cruises

Ltd. stod bag branden på skibet.

For så vidt angår forsikringssummen på 24 mio. USD bemærkes det, at forsikringssummen er

godkendt af Fjerde Sø i forbindelse med forsikringstegningen, således at det må have været

forsikringsselskabets vurdering, at denne sum svarede til skibets værdi med tillæg af de om-

kostninger, som ville være forbundet med at klargøre skibet til sejlads mellem Oslo og Frede-

rikshavn.

Det fremgår i øvrigt af sagen, at Jørgen Kongstad, der var den skibsmægler hos Henrik Johan-

sen, som stod for indkøbet af Scandinavian Star, vurderede, at skibet var prisen værd.

Justitsministeriet har i øvrigt lagt vægt på oplysningerne fra Niels-Erik Lund vedrørende ud-

viklingen i priserne på passagerskibe fra det tidspunkt i første halvdel af 1980'erne, hvor

SeaEscape Cruises Ltd. indgik aftale om en købsoption med Stena Cargo Line Ltd., og til

1990, hvor K/S Scandinavian Star købte skibet samt oplysningerne fra Niels-Erik Lund om, at

SeaEscape Cruises Ltd. i den periode, hvor dette selskab disponerede over skibet, havde fore-

taget en væsentlig opgradering af skibet.

Under henvisning hertil finder Justitsministeriet i lighed med Rigsadvokaten ikke, at der er

grundlag for at antage, at skibets salgspris på 21,7 mio. USD skulle være kunstigt højt fastsat.

Under henvisning til de af køber gennemførte moderniseringer og ændringer gør tilsvarende

sig gældende for så vidt angår størrelsen af forsikringssummen på 24 mio. USD.

Justitsministeriet er endvidere enig med Rigsadvokaten i, at forsikringstegningen ikke peger

på, at denne er tegnet som led i planlægningen af en brandstiftelse med det formål at få forsik-

ringssummen udbetalt. Justitsministeriet har ligesom Rigsadvokaten herved også lagt vægt på,

at forsikringsoplysningerne ikke peger på, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer af

skibet, ligesom ministeriet ikke har grundlag for at antage, at SeaEscape Cruises Ltd. eller K/S

Scandinavian Star havde en økonomisk fordel af branden.

Det er sammenfattende Justitsministeriets vurdering, at de foreliggende oplysninger om købs-

og salgspris samt forsikringsforhold ikke kan danne grundlag for nogen formodning om, at

branden er planlagt og gennemført som led i forsikringssvindel.

I genoptagelsesanmodningerne er det endvidere anført, at samme ejerkreds, som stod bag

Scandinavian Star på tidspunktet for branden, i en række andre tilfælde har forårsaget skibs-

brande og skibsforlis med henblik på udbetaling af forsikringsbeløb. Til støtte herfor er bl.a.

vedlagt materiale i form af en rapport udarbejdet af U.S. Coastguard Marine Board of Investi-

gation om en brand på færgen Scandinavian Sea, der fandt sted den 9. marts 1984.

Rapporten konkluderer om årsagen til branden på Scandinavian Sea den 9. marts 1984, at den-

ne er ukendt, men at det mest sandsynlige er, at branden blev antændt af en eller flere ukendte

personer, ligesom det er uvist, om branden var påsat med overlæg eller ved et uheld.

I materialet er der henvist til en række andre forlis og skibsbrande i perioden 1984 til 2000,

uden at det nærmere er dokumenteret, at baggrunden for disse har været forsikringssvindel.

Efter Justitsministeriets vurdering kan således heller ikke disse oplysninger danne grundlag for

nogen formodning om, at branden på Scandinavian Star var planlagt og gennemført som led i

forsikringssvindel.

6.5 Oplysninger m.v. om selve ildspåsættelsen og brandens udvikling

6.5.1

Indledning

Anmodningerne om genoptagelse indeholder endvidere en lang række oplysninger, påstande og

vurderinger om selve ildspåsættelsen og brandens udvikling. Som nævnt indledningsvist har

Justitsministeriet i forbindelse med ministeriets overvejelser ikke fundet anledning til at foreta-

ge en vurdering af alle disse oplysninger og påstande, da denne del af efterforskningen er ble-

vet varetaget af de norske myndigheder, og da den norske rigsadvokat i 2002 nåede frem til, at

der ikke foreligger oplysninger, der giver de norske myndigheder anledning til at genoptage

efterforskningen.

Justitsministeriet har dog ligesom Rigsadvokaten foretaget en vurdering af visse af oplysnin-

gerne om, hvem der ifølge anmodningerne om genoptagelse kan mistænkes for at have påsat

branden, fordi det i anmodningerne om genoptagelse er anført, at visse besætningsmedlemmer

"har været i ledtog" med de personer, som planlagde branden, og at deres motiv har været

forsikringsbedrageri.

Justitsministeriet har endvidere fundet det nødvendigt at vurdere, hvorvidt de oplysninger og

påstande, som er fremsat af Støttegruppen og Mike Axdal i forbindelse med behandlingen af

sagen i Danmark, giver anledning til at rette henvendelse til den norske rigsadvokat med hen-

blik på, at han kan tage stilling til, om oplysningerne giver anledning til at genoptage den nor-

ske del af efterforskningen.

Rigsadvokaten konkluderede ved sin afgørelse af 28. januar 2005, at de foreliggende oplysnin-

ger ikke gav Rigsadvokaten grundlag for at antage, at en eller flere af de personer, som op-

mærksomheden henledes på i anmodningerne om genoptagelse, har påsat branden eller været

medvirkende hertil. Rigsadvokaten fandt endvidere ikke, at der var fremlagt oplysninger, som

pegede på, at yderligere efterforskning vil kunne tilvejebringe det fornødne mistankegrundlag.

6.5.2

Påstand om ildspåsættelsen

Terje Bergsvål og Mike Axdal har på vegne af Støttegruppen fremsat en række teorier om en

mulig gerningsmand, som ikke ses nærmere begrundede eller underbyggede, og som derfor

ikke gøres til genstand for særskilte overvejelser. I forbindelse med anmodningerne om gen-

optagelse af sagen i Danmark er der dog navnlig peget på maskinchefen på Scandinavian Star

som gerningsmand, eventuelt i ledtog med andre fra den oprindelige SeaEscape Cruises Ltd.-

besætning, som fortsatte på skibet, efter det begyndte at besejle ruten mellem Oslo og Frede-

rikshavn.

Det påstås således i anmodningerne om genoptagelse, at maskinchefen efter aftale med ski-

bets reelle ejere og mod betaling bl.a. påsatte branden og forsøgte at sænke skibet med hen-

blik på forsikringsbedrageri. Som medgerningsmænd peges der på chefelektrikeren, 2.-

maskinisten samt skibets chefpurser.

Det anføres fra klagernes side bl.a., at maskinchefen i forbindelse med en politiafhøring har

forklaret, at han på tidspunktet, hvor branden formodes at være antændt, befandt sig i sin

kahyt og først vågnede ved lyden af brandalarmen, hvilket ifølge klagerne ikke stemmer

overens med et andet besætningsmedlems forklaring. Dette andet besætningsmedlem har så-

ledes forklaret til norsk politi, at hun så maskinchefen kort før brandalarmen ved det første

brandanløb, som blev slukket, inden større skade blev forvoldt.

Mike Axdal har udarbejdet en rapport af 7. oktober 2002, hvor det er tillagt central betyd-

ning, at et hydraulikrør i forbindelse med branden er blevet revet ud af sin fatning og bøjet.

Røret var en del af det hydrauliksystem, som kunne sænke det øvre bildæk på Scandinavian

Star. Mike Axdal mener, at løsrivningen og bøjningen af røret alene kan være sket ved en

forsætlig menneskelig handling med det formål at få olien i hydrauliksystemet til at strømme

ud og give næring til branden, og henviser endvidere til, at også hydraulikpumpen var sat i

gang for at pumpe hele systemets olie ud af det pågældende rør. Mike Axdal fremhæver i

den forbindelse, at alene et besætningsmedlem med kendskab til hydrauliksystemet kunne stå

bag dette og mener, at dette peger på maskinchefen.

Det fremgår af Granskningsudvalgets rapport, tillægget side 338 ff., at man ved undersøgel-

sen af branden og dens udvikling særskilt undersøgte hydrauliksystemet og i den forbindelse

konstaterede lækage af olie fra systemet.

Endvidere fremgår det af en udtalelse fra tidligere politiadvokat Nicolai Bjønness af 15. no-

vember 2001, som blev indhentet i forbindelse med de norske myndigheders overvejelser om

genoptagelse af sagen i Norge, at man i forbindelse med undersøgelsen af branden i 1990 var

bekendt med det bøjede rør, hvilket gav anledning til visse overvejelser, idet man dog kon-

kluderede, at det var udelukket, at nogen skulle have forårsaget denne skade for at bidrage til

brandudviklingen.

Der er i det meget omfattende materiale, der er anført til støtte for en genoptagelse af efter-

forskningen, også henvist til en række andre forhold og omstændigheder, som påstås at pege

på, at gerningsmanden havde indgående kendskab til skibet, hvilket efter anmodningerne om

genoptagelse ligeledes skulle pege på maskinchefen. Således er det i anmodningerne om gen-

optagelse bl.a. blevet gjort gældende, at branddørene med vilje blev placeret i åbne og luk-

kede positioner, og at en passager til en politirapport havde forklaret, at han inden branden

så, at en skydedør var blokeret åben af en træbjælke, således at der blev skabt et kraftigt

gennemtræk og de mest gunstige vilkår for en hurtig og eksplosiv udvikling af branden.

Som tidligere nævnt har advokat Henrik Bonné anmodet om afhøring af en række navngivne

personer og har i den forbindelse fremsendt en liste med personer, som foreslås afhørt, herun-

der maskinchefen, chefelektrikeren, 2.-maskinisten, kaptajn Hugo E. Larsen og receptio-

nisten fra Scandinavian Star, som alle afgav forklaring i forbindelse med søforklaringen.

For maskinchefen og Hugo E. Larsens vedkommende afgav de forklaring tre gange hver,

ligesom Hugo E. Larsen ligeledes afgav forklaring i forbindelse med den senere straffe-

sag, hvor han blev tiltalt og dømt for overtrædelse af lov om skibes sikkerhed.

Listen omfatter ligeledes den tidligere SeaEscape-skibsfører, som var ombord på Scandianvian

Star i forbindelse med overdragelsen af skibet og indtil den 5. april 1990, og som således ikke

var ombord på tidspunktet for branden. Den tidligere SeaEscape-skibsfører afgav den 10. april

1990 en 43 sider lang forklaring om bl.a. overdragelsen af Scandinavian Star i form af en

”sworn statement” til en notar i Miami.

For så vidt angår afhøringer af øvrige besætningsmedlemmer på Scandinavian Star, fremgår

det af sagen, at der umiddelbart efter branden blev iværksat omfattende afhøringer af de over-

levende efter skibsbranden. Den tidligere politiadvokat Nicolai Bjønness har i en udtalelse

af 15. november 2001 oplyst, at alle overlevende blev afhørt i gennemsnit tre gange hver

jf. nærmere herom nedenfor.

6.5.3 Påstand om forsøg på at lade Scandinavian Star sænke

Mike Axdals gør i sin rapport af 7. oktober 2002 endvidere gældende, at maskinchefen

sammen med chefelektrikeren og 2.-maskinmesteren forsøgte at få skibet til at synke ved at

lade søvand pumpe ind i maskinrummet under branden.

Ifølge Mike Axdal erfarede de tre efter at være blevet evakueret, at branden havde forårsaget

et stort antal dødsfald, og mente derfor, at skibet – hvis det sank – ville blive hævet og un-

dersøgt, hvorved det ville blive opdaget, at skibet var sænket forsætligt. De tre skulle derfor

ifølge Mike Axdal være vendt tilbage til skibet for at stoppe indpumpningen af søvand.

De tre afgav alle forklaring i forbindelse med søforklaringen, der fandt sted umiddelbart ef-

ter ulykken. Maskinchefen (side 85 ff.) og 2.-maskinisten (side 108) forklarede begge, at de

forsøgte at komme ned til maskinrummet, efter at brandalarmen havde lydt, men at røgud-

viklingen forhindrede dem heri.

Maskinchefen (side 885) og chefelektrikeren (side 312) har endvidere begge forklaret, at de

efter at være kommet tilbage til Scandinavian Star ca. fire timer efter, at branden brød ud,

gik ned i maskinrummet, hvor de skulle hjælpe med pumperne til lænsning af skibet, og at

der på dette tidspunkt var vand i styrbordssiden.

Disse forklaringer var både kendt af det norske politi og Granskningsudvalget.

3.-maskinisten og en motormand, der var på vagt i maskinrummet, da branden brød ud, af-

gav begge søforklaring (henholdsvis side 189 ff. og 168 ff.) og forklarede i den forbindelse,

at de begge forblev i motorrummet indtil kl. ca. 03.00. 3.-maskinisten forklarede, at alt var

normalt, da de forlod motorrummet, bortset fra, at selve hovedmaskinen var stoppet, og at

der var røg i maskinrummet. Af forklaringerne fremgår endvidere, at de to vagthavende for-

lod Scandinavian star i samme redningsbåd som maskinchefen.

Hverken 3.-maskinisten eller motormanden, som var på vagt, da branden brød ud, har såle-

des forklaret noget om, at maskinchefen, chefelektrikeren eller 2.-maskinisten kom ned i

maskinrummet under branden, eller at der blev pumpet vand ind i maskinrummet.

6.5.4

Påstand om sabotage af brandslukningsarbejdet

Ifølge Mike Axdal skulle maskinchefen sammen med chefelektrikeren – der begge var blevet

transporteret tilbage til Scandinavian Star for at vejlede brandfolkene under slukningsarbejdet

– have modarbejdet og saboteret brandslukningsarbejdet med henblik på at opnå totalskade på

skibet, så den fulde kaskoforsikring kunne udbetales.

Mike Axdal anfører således, at de to misinformerede brandfolkene om brugen af pumperne

til slukningsarbejdet samt lukkede branddøre og derved afbrød vandforsyningen til brand-

slukningen gennem de brandslanger, der var trukket gennem dørene.

Under søforhøret den 26. april 1990 afgav maskinchefen forklaring (side 90 ff. og 877 ff.)

bl.a. om brugen af henholdsvis pumper til brandslukning og lænsning samt om sin opfattelse

af brandslukningsarbejdet. Chefelektrikeren afgav ligeledes forklaring, herunder om sin op-

fattelse af brandslukningsarbejdet

De svenske brandingeniører, Svante Karlsson og Erik Sedegaard, der forestod den overord-

nede ledelse af brandslukningsarbejdet, afgav begge forklaring under søforhøret (s. 354 ff.),

herunder om brugen af pumper til henholdsvis slukningsarbejdet og lænsning af skibet med

henblik på at nedbringe skibets slagside.

På listen over personer, som foreslås afhørt, fremgår endvidere den svenske brandmester

Ingvar Brynfors, som var den direkte leder af brandfolkene. Han afgav ligeledes forklaring

under søforhøret (side 388 ff.) og forklarede bl.a., at man flere gange standsede brandsluk-

ningsarbejdet på grund af skibets stabilitetsproblemer.

I en skrivelse af 30. juni 2001 udarbejdet af Ingvar Brynfors, efter det oplyste efter ønske af

Mike Axdal og Terje Bergsvåg (gengivet i Mike Axdals rapport af 7. oktober 2002, s. 179),

anfører han, at han af maskinchefen fik at vide, at lænsning af skibet med henblik på at

mindske slagsiden alene kunne lade sig gøre, hvis man slukkede for vandforsyningen til

brandslangerne, ligesom skrivelsen indeholder udtalelser om chefelektrikerens indsats i for-

bindelse med brandslukningsarbejdet.

6.5.5 Påstand om betaling for brandstiftelsen

En yderligere påstand er, at purseren og en af receptionisterne på Scandinavian Star havde

overværet, at maskinchefen i forbindelse med søforhøret i København efter branden fik be-

søg på sit værelse på Admiral Hotel af Ole Busch Hansen, der overgav ham en konvolut med

800.000 kr.

Receptionisten afgav den 28. juni 1990 forklaring til norsk politi. Af politirapporten fremgår

bl.a. følgende:

"Etter sjøforklaringen i Danmark etter ulykken, så var hun der nede sammen med fle-

re av mannskapet. Den siste dagen i sjøforklaringen var hun sammen med [purseren],

og de satt i resepsjonen/baren på Hotell Admiral. Ole B. Hansen var tilstede og hun

husker at [maskinchefen] var tilstede og satt i møte med Ole B. Hansen. Hun så det

ble skrevet på papirer mens de beskrevende menn satt bortenfor vitnet, og [maskin-

chefen] hadde like etterpå fortalt til vitnet og [purseren], at nå hadde han fått 800.000

kroner av Ole B. Hansen.

Vitnet mener at det var [maskinchefen] og en filippiner som skulle ha dette, og de

skulle også være med ferga på slepingen fra Lysekil til København.

På rapportskrivers spørsmål om det er flere som kan stadfeste disse opplysninger,

så sier vitnet at [purseren] er den som kan fortelle det samme, og hun oppfordrer

samtidig [purseren] til å gi de samme opplysninger."

I samme rapport er der dog følgende rettelse:

"Dette med penger til [maskinchefen], så opplyser vitnet at hun ikke så noen overle-

vering av penger eller underskrivelse av noe slikt dokument.

Det kan være at denne uttalelsen til [maskinchefen] var en "fleip", men vitnet opp-

fattet dette slik hun har beskrevet nemlig at han skulle ha fått kr. 800.000,-, som

forøvrig skulle deles med filippineren."

Det bemærkes i den forbindelse, at der i sagen indgår et videobånd med en TV-udsendelse

fra en norsk TV-kanal, hvorpå den pågældende receptionist bekræfter hendes forklaring som

afgivet til norsk politi.

Ifølge Terje Bergsvåg har

purseren

og den pågældende receptionist begge forklaret til ham, at

de i forbindelse med søforhøret var til stede sammen med maskinchefen på dennes hotelvæ-

relse på "Hotel Admiral", og at Ole B. Hansen kom og overgav en tyk konvolut til maskin-

chefen samtidig med, at de talte om, at der var et større pengebeløb til maskinchefen i kon-

volutten.

Mike Axdal har endvidere udarbejdet en såkaldt afhøringsrapport af 30. april 2003 vedrøren-

de en afhøring, som Terje Bergsvåg angiver at have foretaget af den pågældende receptionist

den 29. april 2003. Ifølge denne rapport har receptionisten vedstået sin ovennævnte forkla-

ring om Ole B. Hansens overgivelse af en kuvert med 800.000 kr. til maskinchefen.

Om maskinchefens modtagelse af penge fra Ole B. Hansen har purseren til en norsk politirap-

port af 2. juli 1990 bl.a. forklaret følgende:

"Fredag den 27.4 fikk hun besøk av maskinsjefen […]. Han bodde hos vitnet fram

til tirsdag den 1. mai da han dro til Tyskland for å besøke sin mor.

De snakket mye om brannen. Det framkom ikke noe i de samtalene som kan settes

i forbindelse med en brannstiftelse.

Han fortalte bl.a. at han hadde fått sitt oppgjør av rederiet for den tiden hadde

hadde arbeidet ombord. Han fortalte ikke hvor mye dette var eller hvad han had-

de fått oppgjør for, men hun forsto det slik at dette var det han legalt hadde hatt

krav på. Han hadde ikke vært tilsluttet noe forbund, noe hun tror, derfor tror hun

at han ville ha dette otdnet før han forlot Skandinavia. Han fortalte allerede mens

de var i København under sjøforklaringen at han ville ha dette ordnet. Det var

først etter at han kom på besøk til vitnet at han fortalte at han hadde fått oppgjøret

sitt. Beløpets størrelse eller overleveringen har ikke vidtnet sett."

Der foreligger yderligere i sagen en skrivelse af 18. februar 2003 fra purseren til den norske

rigsadvokat, hvori hun bl.a. anfører følgende:

"Jeg har aldri vært tilstede på et hotellrom hvor Ole B. Hansen har overlevert en tykk

konvolutt til [maskinchefen] og i denne sammenheng snakk om penger. Dette er

usant.

Til orientering så har jeg fått vite at [receptionisten] heller aldri har uttalt dette.

I de nevnte dokumenter fremgår det også at den tykke konvolutten inneholdt kr.

800.000,-. Terje Bergsvåg bygger denne informasjonen på vitne forklaringer fra

[receptionisten] og meg selv som betyr at vi må ha sett og talt disse pengene. Dette

er usant og jeg tillater meg å bruke formuleringen - helt vilt.

Vitnet siger at [receptionisten] og undertegnede har sagt dette til han. Jeg kan op-

plyse om at jeg pr i dag ikke kan huske at jeg noen gang har snakket med Terje

Bergsvåg. Jeg vet ikke engang hvordan han ser ut. Det er mulig at jeg har truffet

han i større arrangementer som er avholdt i ettertid, men uten at jeg kan huske det-

te.”

På listen over personer, der foreslås afhørt, som er fremsendt af advokat Henrik Bonné, frem-

går således den ovenfor omtalte receptionist samt en række personer, der ikke tidligere ses at

være sat i relation til sagen. Af anmodningerne om genoptagelse fremgår det, at der er tale om

personer, som ifølge Mike Axdal og Terje Bergsvågs kan bekræfte de i anmodningerne frem-

satte påstande om bl.a. Niels-Erik Lunds relation til sagen, om at maskinchefen påsatte bran-

den, og om at Henrik Johansen og Ole B. Hansen modtog betaling for at have ”påtaget sig

ansvaret” for branden.

For så vidt angår de vidner, der ikke tidligere af myndighederne har været inddraget i sagen, har

Støttegruppen og Mike Axdal navnlig anført, at et svensk vidne, Bo G. Nilsson, der i 1996 skulle

have arbejdet for firmaet Europabus Rejsebureau i Malmø, har oplyst, at han fra en kaptajn på

skibet Regal Voyager (det tidligere Scandinavian Star) har fået oplyst, at Henrik Johansen og

Ole B. Hansen har modtaget betaling for ikke at bringe forholdene bag Scandinavian Star

frem.

Der indgår på sagen en videooptagelse af et interview, som Mike Axdal og Terje Bergsvåg har

gennemført med Bo G. Nilsson, hvoraf det fremgår, at Bo G. Nilsson i andet halvår af 1996 blev

kontaktet af en repræsentant for International Shipping Partners Ltd., der efter det oplyste øn-

skede at indsætte det tidligere Scandinavian Star på ruten mellem Malmø og Rostock.

Bo G. Nilsson forklarer på videoen, at han i den forbindelse besigtigede skibet i Marseilles. Ved

besigtigelsen deltog en kaptajn på et andet SeaEscape fartøj, og som tidligere havde været kap-

tajn på Scandinavian Star og derfor kendte skibet. Ifølge Bo G. Nilsson fortalte denne kaptajn

ham, at Scandinavian Star før branden var ejet af Stena Line, og at Henrik Johansen og Ole B.

Hansen modtog betaling for at have påtaget sig skylden. Ifølge Bo G. Nilssons forklaring skulle

betalingen være overført til konti på Cayman Islands eller Bahamas.

6.5.6 Udtalelser fra personer, der var involveret i efterforskningen af branden

Den tidligere politiadvokat, nuværende advokat Nicolai Bjønness, har i sin ovennævnte rede-

gørelse af 15. november 2001 til Politimesteren i Oslo, udfærdiget efter anmodning af denne,

kommenteret følgende om en række af navnlig Terje Bergsvågs påstande om maskinchefen

som en mulig gerningsmand.

" ... Så vidt jeg kan huske, ble

[maskinchefen]

gjenstand for et særskilt etterforsk-

ningsprosjekt … Hans rolle under redningsarbeidet var gjenstand for detaljert dis-

kusjon i møter med bl.a. SINTEF [SINTEF, Norges branntekniske laboratorium].

Det ble høsten 1990 konkludert med at

[maskinchefen]

ikke kunne ha hatt noe med

brannstiftelsen å gjøre.

Bergsvåg har endel betraktninger om branndører som har stått åpne eller vært

lukket, og som har vært blokkert i åpen tilstand o.s.v. Alt dette var kjent i 1990.

En hadde flere møter hvor spørsmålet ble grundig diskutert, særlig med tanke på

om branndører kunne vært åpnet eller lukket, eller på annen måte manipulert for

å påvirke brannens forløp. Det ble i samarbeid med Kjell Smith-Pedersen på

SINTEF, konkludert med sikkerhet med at det ikke ville ha vært mulig å planleg-

ge et slikt ekstremt forløp, som branden fikk. Det vises bl.a. til at de forsøk som

SINTEF gjennomførte i Trondheim, ikke lot seg korrekt forhåndsberegne av

SINTEFs eksperter. Det er da helt usannsynlig at noen ombord skulle besitte til-

strekkelig ekspertise til å kunne beregne effekten av å åpne eller lukke branddører

på et gitt tidspunkt.

Bjønness konkluderer i sin udtalelse endvidere følgende:

Det er fortsatt min oppfatning at etterforskningen den gang var grundig og solid,

og jeg kan ikke se at det senere er kommet frem momenter av betydning, som ik-

ke var vurdert i 1990/91.”

Som tidligere nævnt har Mike Axdal gentagne gange fremsat anmodning om, at der foretages

afhøringer af en række personer og har i den forbindelse fremsendt en liste over navngivne

personer, som foreslås afhørt, til Justitsministeriet. Efter den fremsendte liste foreslås bl.a.

afhøring af en række andre personer i Danmark og Norge, som var involveret i den oprindeli-

ge efterforskning og redegørelse, herunder den tekniske undersøgelse af branden.

I klagerne gengives således samtaler og korrespondance, der angiveligt har fundet sted mellem

de pågældende personer og Mike Axdal og/eller Terje Bergsvåg samt udtalelser fra navngivne

personer i Danmark, Norge og Sverige, som har været involveret i efterforskning af og rede-

gørelse for omstændighederne omkring branden på Scandinavian Star.

Der foreligger således i sagen en gengivelse af en samtale mellem Mike Axdal og vicekrimi-

nalkommissær Leif Christensen, som forestod den politimæssige efterforskning af sagen ved

Frederiksberg Politi. Samtalen, som angives at have fundet sted i december 1996, er gengivet i

en forklaring afgivet af Mike Axdal til Lensmanden i Fana i Norge den 20. marts 2001. Ifølge

gengivelsen af samtalen skulle Leif Christensen bl.a. have givet udtryk for, at Mike Axdal har

vist ham dokumentation for ejer- og forsikringsforholdene, som ville have ført til, at efter-

forskningen havde rettet sig mod andre end Henrik Johansen, hvis han havde haft kendskab til

dem i forbindelse med den oprindelige efterforskning. Mike Axdal oplyser under samtalen, at

de pågældende oplysninger allerede var Frederiksberg Politi bekendt under efterforskningen af

sagen. Det fremgår ikke af gengivelsen, hvilke dokumenter Leif Christensen skulle have fået

forevist, ligesom oplysningerne ikke er bekræftede.

Mike Axdal har i en af ham udarbejdet rapport af 7. oktober 2002 desuden optrykt et brev af

29. oktober 1999 fra den norske højesteretsdommer Tore Schei (nu højesteretspræsident), som

var formand for Granskningsudvalget. Det fremgår af det meget kortfattede brev, at dette er et

svar på en henvendelse fra Mike Axdal. I brevet henviser Tore Schei til Granskningsudvalgets

hovedrapport med hensyn til udvalgets opgaver og mandat. Tore Schei oplyser i den forbindel-

se, at Granskningsudvalget i nogen grad er gået ind på ejerforholdet til skibet og henviser i

øvrigt Mike Axdal til at spørge søfartsmyndighederne og politiet om, i hvilken grad disse har

set det som deres opgave at undersøge ejerforholdet.

Mike Axdal tolker brevet således, at Tore Schei giver ham medhold i, at ejerforhold m.v. ikke

blev undersøgt tilstrækkeligt af Frederiksberg Politi. Efter Justitsministeriets vurdering kan det

pågældende brev ikke tages til indtægt for dette synspunkt.

Mike Axdal har endvidere foreslået afhøring af den norske politimand, der ledte efterforsknin-

gen vedrørende brandårsagen, den nu pensionerede politiførstebetjent Øyvind Thorkildsen.

Det fremgår af sagen, at den pågældende førstepolitibetjent ved brev af 24. februar 2002 til

den norske Rigsadvokat har udtalt sig om teorier om en mulig gerningsmand fremsat af Terje

Bergsvåg, hvori han konkluderer, at han ikke i de dokumenter, som han i den forbindelse har

modtaget fra Terje Bergsvåg, har fundet nye underbyggede oplysninger, som skulle kunne for-

årsage ny efterforskning for så vidt angår den del af efterforskningen, som Oslo Politikammer

havde ansvaret for.

I en udtalelse af 18. oktober 2002 til advokat Harald Stabell, som repræsenterer Støttegrup-

pen, har Øyvind Thorkildsen yderligere bl.a. anført, at der efter hans mening ikke foreligger

nye oplysninger i sagen, som skulle tilsige, at der kan rettes mistanke mod nogen andre for

brandstiftelsen, ligesom der ikke findes nye oplysninger om arnestedet for branden.

6.5.7 De danske myndigheders efterforskning af ejerforholdene og betydningen heraf for de

norske myndigheders efterforskning af branden og dens årsag

Mike Axdal har bl.a. under sit møde i Justitsministeriet anført, at de danske myndigheder

tidligt lagde sig fast på, at K/S Scandianvian Star var ejer af Scandinavian Star på tids-

punktet for branden, og at dette påvirkede de norske myndigheders efterforskning af sel-

ve branden og dens årsag.

Som aftalt mellem de norske, svenske og danske myndigheder, skulle de norske myndigheder

undersøge omstændighederne omkring selve branden og dens opståen og – såfremt det viste

sig, at branden var påsat – opklare, hvem brandstifteren var.

Herefter er spørgsmålet om, hvorvidt de norske myndigheders efterforskning er blevet påvirket

af de danske myndigheders undersøgelser og konklusioner vedrørende ejer- og rederforhold

m.v. først og fremmest et spørgsmål, som de norske myndigheder selv bør tage stilling til.

Justitsministeriet har dog i lighed med det under afsnit 6.4 anførte overvejet, om der er oplys-

ninger i sagen vedrørende selve brandefterforskningen, der giver anledning til at rette henven-

delse til den norske rigsadvokat og har på den baggrund overvejet spørgsmålet om de danske

myndigheders efterforskning af ejerforholdene, og den betydning denne del af efterforskningen

har haft for de norske myndigheders efterforskning af branden og dens årsag.

Det norske politi foretog en omfattende efterforskning i sagen og konkluderede som

nævnt oven for, at en dansk statsborger, som var passager på skibet, og som omkom un-

der branden, var den sandsynlige brandstifter. Da passageren selv omkom ved branden,

blev denne del af efterforskningen henlagt af de norske myndigheder.

Den tidligere politiadvokat Nicolai Bjønness, som havde det juridiske ansvar for det nor-

ske politis efterforskning af branden og dens årsager, blev i forbindelse med de norske

myndigheders overvejelse af anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen af sa-

gen bedt om en udtalelse.

Den tidligere politiadvokat anførte ved skrivelse af 15. november 2001 bl.a., at man un-

der efterforskningen hurtigt blev klar over, at branden var påsat, og at gerningsmanden

måtte have været om bord på skibet. Man anlagde derfor den betragtning, at alle kunne

være gerningsmanden. Samtlige overlevende blev derfor afhørt i gennemsnit 3 gange

hver, og på den måde fik man en oversigt over, hvor både overlevende og omkomne hav-

de befundet sig.

Bjønness anfører i sin udtalelse endvidere, at alle muligheder blev undersøgt af det norske poli-

ti, og at alle teorier – herunder forsikringsbedrageri – var ”gode nok” til at blive undersøgt.

Der blev i forbindelse med efterforskningen anlagt en ”værste-falds-teori”, hvorfor det blev

holdt åbent, hvem der var ejer af skibet for ikke at udelukke nogen mulig forklaring på bran-

den. Af samme grund blev tippet om, at den danske passager kunne være gerningsmanden lagt

til side og undersøgt som sidste mulighed.

6.5.8 Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af sagen, at de påstande, der er blevet gjort gældende i anmodningerne om genop-

tagelse over for de danske myndigheder, i det væsentligste svarer til påstande, der ligeledes er

blevet fremsat over for de norske myndigheder, inden den norske rigsadvokat i 2002 traf afgø-

relse om, at han ikke havde fundet grundlag for at genoptage den del af efterforskningen, der

har været varetaget af norsk politi og påtalemyndighed.

Rigsadvokaten har i sin afgørelse gennemgået en række spørgsmål rejst i klagerne om andre

forhold end ejer- og forsikringsforhold, herunder spørgsmål med relation til ildspåsættelsen.

Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at oplysningerne vedrørende disse forhold ikke

giver grundlag for at antage, at yderligere efterforskning i sagen kan føre til, at der ville kunne

rejses tiltale mod enkeltpersoner for overtrædelse af straffelovens § 180. I lighed med Rigsad-

vokaten har Justitsministeriet heller ikke fundet, at der foreligger oplysninger i sagen, som i

øvrigt kan tale for, at spørgsmålet om medvirken til eller planlægning af branden undersøges

yderligere.

For så vidt angår spørgsmålet om afhøringer af de personer, som Mike Axdal og advokat Hen-

rik Bonné har foreslået, skal Justitsministeriet – som nævnt ovenfor – understrege, at det alene

kan anses for relevant at foretage yderligere eller fornyede afhøringer, såfremt der er grundlag

for at antage, at der herigennem vil kunne peges på en eller flere nulevende personer, som med

rimelig grund kan mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftel-

se, jf. herved tillige retsplejelovens § 96, stk. 2 (om anklagemyndighedens objektivitetsprin-

cip).

Det bemærkes i den forbindelse, at de politirapporter vedrørende forklaringer, som blev afgi-

vet umiddelbart efter branden, samt de forklaringer, der blev afgivet i forbindelse med søfor-

klaringen, har været de norske myndigheder bekendt i forbindelse med redegørelsen for og

efterforskningen af branden og dens umiddelbare årsag, ligesom forklaringerne har været

Granskningsudvalget bekendt.

Henset til den tid, der er forløbet siden branden på Scandinavian Star, og til, at der ikke i for-

bindelse med anmodningerne om genoptagelse nærmere er redegjort for, hvilke nye oplysnin-

ger man mener, at de pågældende tidligere besætningsmedlemmer ville kunne komme med i

relation til sagen, samt det forhold, at samtlige overlevende efter branden, herunder de tidlige-

re besætningsmedlemmer fra SeaEscape, alle tidligere har afgivet forklaring til sagen, finder

Justitsministeriet det usandsynligt, at de pågældende personer på nuværende tidspunkt ville

kunne fremkomme med nye oplysninger af betydning for sagen. Justitsministeriet finder såle-

des ikke grundlag for fornyede afhøringer af disse personer.

For så vidt angår forholdene omkring hydraulikrøret og placeringen af branddøre i henholdsvis

åbne og lukkede positioner, fremgår det af sagen, at disse forhold samt den betydning, de har

haft for branden, ligeledes blev undersøgt særskilt under efterforskningen af branden. Der er

således tale om forhold, der har været de norske myndigheder bekendt, og som har været

inddraget under den oprindelige efterforskning af branden.

For så vidt angår brandslukningsarbejdet, skal Justitsministeriet bemærke, at såvel maskinche-

fen og chefelektrikeren på Scandinavian Star som de svenske brandingeniører Svante Karlsson

og Erik Sedegaard og den svenske brandmester Ingvar Brynfors under søforhøret afgav forkla-

ring om brandslukningsarbejdet. Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at disse forklarin-

ger således var de svenske myndigheder bekendt ved undersøgelsen af brandslukningsarbejdet

og de tekniske forhold på skibet, ligesom Granskningsudvalget i sin rapport behandlede

spørgsmålet om redningsaktionen og brandslukningsarbejdet. Justitsministeriet finder endvidere

ikke, at der i forbindelse med klagerne er fremkommet nye oplysninger om disse forhold. Her-

under finder Justitsministeriet ikke, at den ovenfor omtalte udtalelse fra Ingvar Brynfors, som

Mike Axdal og advokat Henrik Bonné har foreslået afhøring af, indeholder nye oplysninger om

en mulig gerningsmand til branden.

For så vidt angår de i klagerne gengivne udtalelser, korrespondance og samtaler med en række

andre personer i Danmark, Norge og Sverige, som har været involveret i efterforskning af og

redegørelse for omstændighederne omkring branden på Scandinavian Star, indeholder disse

navnlig en række vurderinger af den oprindelige efterforskning og oplysningerne i sagen. Vur-

deringerne relaterer sig både til ejer- og forsikringsforholdene, men navnlig til omstændighe-

derne ved selve branden. Vurderingerne indeholder efter Justitsministeriets opfattelse ikke nye

oplysninger, der kan pege på en gerningsmand til brandstiftelsen. Justitsministeriet finder på

denne baggrund således heller ikke anledning til at foranstalte afhøringer af Ingvar Brynfors

eller andre af de personer, der var involveret i brandslukningsarbejdet eller efterforskningen af

branden.

For så vidt angår de personer, som ikke tidligere ses at være afhørt af myndighederne til sa-

gen, herunder Bo G. Nilsson, har Justitsministeriet i lighed med Rigsadvokaten lagt vægt på, at

de oplysninger, som Bo G. Nilsson viderebringer i interviewet om betaling af Henrik Johansen

og Ole B. Hansen, er anden- og tredjehåndsoplysninger. Der er således tale om oplysninger,

som Bo G. Nilssons har fået fra en tidligere kaptajn på Scandinavian Star, og det fremgår ikke af

interviewet, hvem der er kilde til kaptajnens oplysninger.

Forklaringen fra Bo G. Nilsson giver således ikke grundlag for at antage, at der ved fornyet

efterforskning vil kunne peges på personer, som har sat ild på skibet eller medvirket hertil, og

Justitsministeriet finder ikke anledning til at foranstalte afhøring af Bo G. Nilsson eller de per-

soner, han nævner i interviewet.

Mike Axdal har endvidere henvist til navngivne personer, som ligeledes skulle kunne bekræfte

påstande, der er blevet fremsat i forbindelse med anmodningerne om genoptagelse, herunder at

maskinchefen påsatte branden, samt andre påstande som ikke ses at være relevante i forhold til

at kunne pege på en gerningsmand bag branden. Det er ikke nærmere angivet, hvor de pågæl-

dende ”vidner” har deres oplysninger fra, eller også fremgår det, at der er tale om anden- eller

tredjehåndsoplysninger. Justitsministeriet finder herefter heller ikke grundlag for at foranstalte

afhøringer af de pågældende personer,

Endelig har Mike Axdal foreslået afhøringer af flere personer, uden at det i øvrigt fremgår af

anmodningerne om genoptagelse, hvilke oplysninger de pågældende i givet fald ville kunne

bidrage med. Justitsministeriet har derfor heller ikke fundet grundlag for at foranstalte afhøring

af disse personer.

For så vidt angår de her omhandlede forhold, er det Justitsministeriets samlede vurdering, at

der dels er tale om oplysninger, som ikke er nye i forhold til de oplysninger, der forelå på tids-

punktet for den oprindelige efterforskning af branden og dens årsag, dels om oplysninger, som

ikke kan dokumentere de fremførte påstande. Justitsministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt

vægt på, at det fremgår af sagen, at der i forhold til visse personer er modstrid mellem, hvad

disse personer ifølge anmodningerne om genoptagelse skulle have sagt, og det, disse personer

selv har givet til kende over for myndighederne.

Justitsministeriet finder herefter heller ikke, at de oplysninger og påstande, som er fremsat af

Støttegruppen og Mike Axdal vedrørende den umiddelbare brandårsag i forbindelse med be-

handlingen af sagen i Danmark, giver noget grundlag for at rette henvendelse til de norske

myndigheder om en genoptagelse af denne del af efterforskningen.

Justitsministeriet har i den forbindelse heller ikke fundet det godtgjort, at de danske myndighe-

ders efterforskning skulle have påvirket de norske myndigheders efterforskning af branden og

dens årsag. Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at Nicolai Bjønness i den ovenfor nævn-

te udtalelse af 15. november 2001 forklarer, at teorien om, at den danske passager var ger-

ningsmanden, var den sidste mulighed, som blev undersøgt af det norske politi, og at en række

teorier – herunder forsikringsbedrageri – blev drøftet, og at norsk politi arbejdede med en ”i-

værste-fald-teori”, hvor ingen muligheder blev udelukket. Justitsministeriet har endvidere til-

lagt det betydning, at Nicolai Bjønness udtaler, at de konklusioner, som blev draget af Frede-

riksberg Politi om ejerforholdene, ikke indvirkede på efterforskningen af selve brandårsagen.