REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 423: MFU spm. om, efter hvor kort tid en vandrende arbejdstager, der flytter til Danmark, og som ikke har planer om at flytte fra Danmark, kan erhverve fast ejendom uden Justitsministeriets tilladelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. marts 2018

Formueretskontoret

Selina Rosenmeier

2018-0030-0793

654054

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 420 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF)

Søren Pape Poulsen

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 423: MFU spm. om, efter hvor kort tid en vandrende arbejdstager, der flytter til Danmark, og som ikke har planer om at flytte fra Danmark, kan erhverve fast ejendom uden Justitsministeriets tilladelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 420 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvor mange udlændinge der ejer fast ejen-

dom (heltidsboliger og fritidsboliger) i Danmark uden at have

indhentet Justitsministeriets eller Miljøministeriets tilladelse, for-

delt på de to boligtyper, idet der henvises til, at udgangspunktet

for erhvervelsesloven er, at udlændinge ikke kan erhverve fast

ejendom i Danmark uden Justitsministeriets tilladelse, jf. be-

mærkningerne til erhvervelsesloven i Folketingstidende 1959-60,

tillæg A, kolonne 287?”

Svar:

Efter erhvervelseslovens § 1, stk. 1, kan personer, der ikke har bopæl i

Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et samlet

tidsrum af 5 år, kun med Justitsministeriets tilladelse erhverve fast ejendom

i Danmark.

Personer, der aktuelt har (fast og varig) bopæl i Danmark, eller som tidligere

har haft bopæl her i landet i et samlet tidsrum af 5 år, skal således

–

uanset

nationalitet

–

ikke ansøge om Justitsministeriets tilladelse til at erhverve fast

ejendom i Danmark.

I tilfælde, hvor ejendommen skal tjene som fornøden helårsbolig for erhver-

veren, er der bl.a. gjort undtagelser fra erhvervelseslovens § 1, stk. 1, for

statsborgere fra EU- og EØS-lande, således at de pågældende under visse

betingelser kan erhverve en sådan helårsbolig uden Justitsministeriets tilla-

delse, jf. erhvervelsesbekendtgørelsens § 3, jf. §§ 1 og 2. Det gælder f.eks.,

hvis erhververen er beskæftiget som lønmodtager her i landet.

I sådanne tilfælde skal den pågældende afgive en erklæring til Tinglysnings-

retten. Det skal af erklæringen bl.a. fremgå, at ejendommen ikke er en fri-

tidsbolig eller en fritidsgrund eller benyttes som sådan, jf. erhvervelsesbe-

kendtgørelsens § 4, stk. 2. Erklæringen afgives over for Tinglysningsretten

under strafansvar.

I tilfælde, hvor ejendommen skal tjene som fornøden helårsbolig for perso-

ner, der ikke er statsborgere i EU- og EØS-lande, er der ikke gjort tilsva-

rende undtagelser fra erhvervelseslovens stk. 1. I sådanne tilfælde skal den

pågældende således søge om Justitsministeriets tilladelse til køb af fast ejen-

dom i Danmark, medmindre vedkommende opfylder bopælskriterierne i er-

hvervelseslovens § 1, stk. 1.

I tilfælde, hvor en ejendom skal tjene som fritidsbolig mv. (såkaldt sekun-

dærbolig), skal såvel statsborgere fra EU- og EØS-lande som statsborgere

fra lande uden for EU/EØS søge om Justitsministeriets tilladelse til køb af

en sådan ejendom i Danmark, medmindre den pågældende opfylder bopæls-

kriterierne i erhvervelseslovens § 1, stk. 1.

Det er således alene personer

–

uanset nationalitet

–

der opfylder bopælskri-

teriet i erhvervelseslovens § 1, stk. 1, som kan købe fast ejendom (helårs-

eller fritidsbolig) i Danmark uden Justitsministeriets tilladelse, og statsbor-

gere fra EU- eller EØS-lande, når ejendommen skal tjene som fornøden hel-

årsbolig.

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor mange per-

soner, der ikke er danske statsborgere, der ejer fast ejendom (såvel heltids-

boliger som fritidsboliger) i Danmark uden at have indhentet Justitsministe-

riets tilladelse.

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 20. februar 2018 af

spørgsmål nr. 350 (Alm. del) fra Folketingets Transport-, Bygnings- og Bo-

ligudvalg om samme emne, har Tinglysningsretten mulighed for via et ud-

træk fra Tingbogen at oplyse, hvor mange ejendomme, det vil sige såvel

sommerhuse som helårsboliger, der er erhvervet efter den 8. september

2009, og som fortsat er ejet af personer uden dansk CPR-nummer eller virk-

somheder uden dansk CVR-nummer. Det er imidlertid ikke muligt at trække

sådanne oplysninger fordelt på henholdsvis sommerhuse og helårsboliger,

ligesom et sådant udtræk vil omfatte såvel personer uden dansk CPR-num-

mer, der opfylder bopælskriteriet i erhvervelseslovens § 1, stk. 1, og derfor

kan købe fast ejendom i Danmark uden at indhente Justitsministeriets tilla-

delse, som personer uden dansk CPR-nummer, der har fået Justitsministeri-

ets tilladelse til køb af en sådan ejendom i Danmark. Et sådant træk vil her-

udover også omfatte personer uden dansk CPR-nummer, der har afgivet er-

klæring over for Tinglysningsretten i medfør af erhvervelsesbekendtgørel-

sens regler herom.

Det bemærkes, at Tinglysningsretten til brug for besvarelsen har oplyst, at

det ikke registreres i Tingbogen, hvis der er forevist tilladelse eller afgivet

erklæring. Denne oplysning findes alene i det tinglyste dokument eller i en

påtegning til dette.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvor mange udlændinge der ejer fast

ejendom (heltidsboliger og fritidsboliger) i Danmark uden at have indhentet

Miljøministeriets (nu Erhvervsministeriet) tilladelse, henvises der til den

samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 417 (Alm. del) fra Folketingets Rets-

udvalg.