Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1861041_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018-811
Folketingets Retsudvalg har d. 1. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 409 (alm.
del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Spørgsmål nr. 409:
”Vil ministeren
på baggrund af
artiklen ”Politisk flertal vil give pårørende indsigt i afdø-
de familiemedlemmers
sager” fra Information den 18. december 2017
arbejde på at
ændre reglerne mhp., at borgere kan få samme mulighed for aktindsigt i afdøde fami-
liemedlemmers sager på socialområdet som på sundhedsområdet?”
Svar:
Det fremgår af artiklen, at Information har talt med flere ordførere om deres holdning
til, at der på sundhedsområdet og det sociale område er forskellige regler i forhold til,
om pårørende kan få indsigt i afdøde familiemedlemmers sager.
Jeg går ud fra, at baggrunden for artiklen er medieomtale af en sag, der handler om,
at to mødre, hvis voksne børn døde som stofmisbrugere, har fået afslag på aktindsigt i
deres børns sociale sag og alene har fået udleveret sundhedsoplysninger.
Jeg har stor forståelse for, at man som forælder til et barn, der dør som følge af f.eks.
misbrugsproblemer, kan have behov for afklaring og for at få oplyst, hvordan ens
barns liv formede sig i den sidste tid.
Der er ikke på det sociale område en særskilt regulering af adgangen til aktindsigt.
Spørgsmålet om aktindsigt behandles derfor efter de almindelige regler i henholdsvis
forvaltningsloven (for så vidt angår parter) og offentlighedsloven (andre end parter).
Det følger af forvaltningslovens § 9, stk. 1, at den der er part i en sag, hvori der er eller
vil blive truffet en afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort
bekendt med sagens dokumenter. Forvaltningslovens partsbegreb omfatter således
for det første ansøgere og adressater for en afgørelse. Herudover omfatter partsbe-
grebet andre, der har en væsentlig, retlig relevant og individuel interesse i den pågæl-
dende sags udfald. Hvorvidt en enkeltperson kan betragtes som part i en sag, beror
på en konkret og individuel vurdering.
Forældre til myndige voksne børn er som altovervejende hovedregel ikke part i deres
barns sag i socialforvaltningen, idet de ikke har en direkte og væsentlig interesse i
sagen. En anmodning om aktindsigt skal derfor vurderes efter offentlighedslovens
regler. Det følger af offentlighedslovens § 30, nr. 1, at oplysninger om enkeltpersoners
private, herunder økonomiske forhold, er undtaget fra retten til aktindsigt.
Omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 1, er særligt følsomme oplysninger, såsom
oplysninger om race, religion, væsentligt sociale problemer, strafbare forhold, hel-
bredsforhold og lignende. Ved vurderingen af, hvilke oplysninger, der kan anses for at
Doknr.
547202
Dato
27-02-2018
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om en evt. ændring af reglerne, mhp. at borgere kan få samme mulighed for aktindsigt i afdøde familiemedlemmers sager på socialområdet som på sundhedsområdet, til børne- og socialministeren
vedrøre enkeltpersoners ’private forhold’, må der tages udgangspunkt i, om oplysnin-
gerne er af sådan en karakter, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør
kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab.
Offentlighedsloven tager alene stilling til i hvilket omfang, forvaltningen er forpligtet til
at give aktindsigt. Den enkelte myndighed kan således efter meroffentlighedsprincip-
pet i offentlighedslovens § 14, stk. 1, efter eget skøn i den konkrete sag meddele akt-
indsigt i videre omfang, end det er fastsat i loven, medmindre det vil være i strid med
anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af
personoplysninger. Uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger må ikke finde
sted.
Som det fremhæves i artiklen, er der på sundhedsområdet fastsat særlige regler om
adgang til indsigt for pårørende.
Efter sundhedslovens § 45 kan og skal en sundhedsperson efter anmodning videregi-
ve oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til af-
dødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der
havde afdøde i behandling, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske
og hensyn til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Der
kan endvidere videregives oplysninger til afdødes pårørende efter reglen i § 43, stk. 2,
nr. 2, hvorefter videregivelsen kan ske, hvis den er nødvendig for berettiget varetagel-
se af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundheds-
personen eller andre. Oplysningerne, der kan videregives efter bestemmelsen, kan
således have en særlig interesse for pårørende, da de kan sige noget om, hvorvidt
afdøde f.eks. havde en arvelig sygdom, eller om der er grundlag for at klage over be-
handlingen, bl.a. med henblik på erstatning.
Jeg mener ikke, at de hensyn, der ligger til grund for den særlige regulering på sund-
hedsområdet, umiddelbart kan overføres til det sociale område.
På det sociale område er det en forudsætning for, at de sociale myndigheder kan yde
den rette hjælp, at alle nødvendige oplysninger foreligger ved kommunens vurdering
af, hvilke tiltag der i det konkrete tilfælde skal tilbydes. I den forbindelse er oplysninger
fra og dialogen med den, der søger hjælp, af stor betydning.
Det forhold, at der er tillid i mødet mellem borger og sociale myndigheder, og at borge-
rens retssikkerhed ikke krænkes, må nødvendigvis vægte tungt. Er der ikke sikkerhed
for, at de oplysninger, der gives til de sociale myndigheder i et forventet fortroligt rum,
forbliver fortrolige, kan jeg frygte, at der er nogle, der måske ikke søger den nødven-
dige hjælp, fordi de er bange for, at de oplysninger, de giver i forbindelse med be-
handlingen af sagen, mod deres vilje kan komme til andres kundskab på et tidspunkt,
herunder deres forældres kundskab.
Selvom jeg som nævnt har forståelse for, at man som forælder har behov for afklaring,
mener jeg, at hensynet til det (afdøde) voksne barn, som har haft en forventning om,
at de oplysninger, der er givet i fortrolighed, forbliver fortrolige, må veje tungere.
Jeg finder derfor ikke grundlag for at indføre tilsvarende regler om indsigt i sociale
sager, som der er på sundhedsområdet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2