Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1859591_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. februar 2018
Forebyggelseskontoret
Katrine Born Thodsen
2018-0030-0782
649744
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 402 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. januar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra udvalget.
Søren Pape Poulsen
/
Jessika Heltberg Auken
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om ministeren er bekendt med, at der i Danmark er udsendt bøder på fejlagtigt grundlag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 402 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er
ministeren bekendt med, at der i Danmark er udsendt bøder
på fejlagtigt grundlag, idet ATK måleapparatet og den efterføl-
gende visitation ikke har været i stand til at skelne personbiler
under 3500 kg med lastbiler over 3500 kg med den følge, at der
er udstedt bøder på en forkert grundlag, og i bekræftende fald,
er ministeren bekendt med, at selv små personbiler såsom Toy-
ota Aygo og Renault Captur på denne måde har været forvekslet
med lastbiler - og kan ministeren oplyse om der foreligger un-
dersøgelser om hvor mange bøder, der er indgået i statskassen
på et sådant urigtigt grundlag?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Som
det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 18. decem-
ber 2017 af spørgsmål nr. 232 (Alm. del) fra Folketingets Rets-
udvalg, kan det i enkelte tilfælde forekomme, at der sker en for-
kert klassificering af køretøjsarten under selve hastighedsmålin-
gen. I de fleste tilfælde drejer det sig om, at en personbil fejlag-
tigt bliver klassificeret som en lastbil.
For at sikre at der ikke udsendes en bøde, hvor der er sket sank-
tionsudregning på baggrund af en forkert køretøjsklassificering,
kvalitetskontrollerer politiet manuelt data, når foto og data mod-
tages fra måleudstyret. Den manuelle kontrol omfatter bl.a. må-
leudstyrets vurdering af køretøjsarten. Hvis måleudstyret har
vurderet, at det er en lastbil, der er målt, vil feltet i visitation-
sprogrammet, hvor køretøjsarten fremgår, blive markeret med
en rød farve for at synliggøre, at sagsbehandleren skal være sær-
lig opmærksom herpå.
Hvis det viser sig, at måleudstyret har klassificeret køretøjet for-
kert, vil der i sagsbehandlingssystemet blive gjort opmærksom
på, at hastighedsgrænsen skal ændres, så der kan ske en korrekt
udregning af sanktionen.
Efter kvalitetskontrol i visitationsprogrammet overføres alle
foto og data til politiets sagsbehandlingssystem (ATKS). I sags-
behandlingssystemet hentes køretøjsoplysninger på alle målte
køretøjer fra Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM), her-
under køretøjets art og vægt. Oplysningerne hentes på baggrund
af køretøjets registreringsnummer, der fremgår af det optagne
foto, og sanktionen udregnes på baggrund af oplysningerne fra
CRM.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om ministeren er bekendt med, at der i Danmark er udsendt bøder på fejlagtigt grundlag, til justitsministeren
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at Rigspolitiet ikke er be-
kendt med, at der er udsendt bøder, hvor køretøjsklassificerin-
gen har været ukorrekt.”
3