Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1815651_0001.png
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 40: MFU spm. om ministeren vil indhente en redegørelse fra Københavns Politi for, om der siden ulykken er truffet konkrete foranstaltninger for at forebygge og retsforfølge fremtidig racerkørsel på den konkrete strækning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 39 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
Vil ministeren indhente en redegørelse fra Københavns Politi for, hvad politiet
gør for at forhindre, at private kører om kap i Københavns gader, jf. artiklerne
”Vanvidsbilisten er fundet” og ”Nabo: Der bliver ofte kørt ræs på strækningen”,
Ekstra Bladet, 16. januar 2017, samt den fortrolige henvendelse af 5. september
2017, jf. REU alm. del - bilag 385 (Folketingsåret 2016-17)?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der bl.a. har oplyst, at politikredsen i
overensstemmelse med politiets nationale strategi for færdsels-
indsatsen frem mod 2020 har fokus på at øge trafiksikkerheden
for borgerne. Strategien fokuserer på de områder, hvor politiets
indsats bidrager til mest mulig færdselssikkerhed. Disse områ-
der er udpeget som høj hastighed, spirituskørsel og uopmærk-
somhed. De tre nationale fokusområder indgår ligeledes i Kø-
benhavns Politis strategi for at øge færdselssikkerheden i Kø-
benhavn.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at der generelt er fokus
på såkaldt
”vanvidskørsel” i hele politikredsen. Indsatsen mod
vanvidskørsel foretages af politipatruljerne bl.a. via særlige op-
læg fra Færdselsafdelingen.
På baggrund af den konkrete sag fra januar 2017 iværksatte Kø-
benhavns Politi en særlig indsats mod vanvidskørsel i ugerne 4-
7 i 2017. Det fremgår af det udarbejdede færdselsoplæg vedrø-
rende indsatsen, at kontroller mod ”vanvidskørsel/dørtræk” pri-
mært skulle finde sted i de sene aftentimer og tidlige nattetimer
fra ca. kl. 23.00 til ca. kl. 03.00. Der blev endvidere udpeget en
række vejstrækninger, som indsatsen skulle koncentreres imod,
idet de pågældende strækninger skønnedes at være de mest ud-
satte. Det drejede sig om følgende:
-
-
-
-
-
-
-
Ågade
Åboulevard
H.C. Andersens
Boulevard
Langebro
Amager Boulevard
Nørre Allé
Vasbygade ved Otto Bussesvej
Kalvebod Brygge mellem Dybbølsbro og Puggårdsgade
Folehaven
Ellebjergvej
P. Knudsensgade
Roskildevej ved Domus Vista
Vigerslevvej
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 40: MFU spm. om ministeren vil indhente en redegørelse fra Københavns Politi for, om der siden ulykken er truffet konkrete foranstaltninger for at forebygge og retsforfølge fremtidig racerkørsel på den konkrete strækning, til justitsministeren
Den i spørgsmålet omhandlede ulykke fandt sted på Ågade i Kø-
benhavn. Udformningen af Ågades vejforløb medfører, at vejen
ikke er velegnet til ATK-hastighedsmålinger, idet der ikke er
velegnede steder, hvor ATK-bilerne kan placeres. Indsatsen
med ATK-biler er vurderet mere velegnet på Åboulevard, som
fortsætter sit vejforløb ud i Ågade. Åboulevard er den strækning
i København, hvor Københavns Politi i øjeblikket foretager flest
målinger med ATK-biler. I 2017 har Københavns Politi indtil
den 18. oktober 2017 målt 4.173 ATK-hastighedsovertrædelser,
som har udløst en bødestraf, og 414 ATK-hastighedsovertrædel-
ser, der har udløst en bødestraf og et klip i kørekortet (ha-
stighedsoverskridelser på mere end 30% af den tilladte ha-
stighed).
Eftersom Åboulevard forsætter sit vejforløb videre ad Ågade, og
omvendt, vurderes indsatsen på Åboulevarden ligeledes at have
en positiv effekt på trafikken i Ågade. Ågade er en central vej i
København, og Københavns Politi patruljerer flere gange dag-
ligt på gaden. Patruljerne griber ind overfor overtrædelser af
færdselsloven,
herunder ”privat racerkørsel” (vanvidskørsel)
i
det omfang det er muligt.
Hastighedskontrollen med ATK-biler på Åboulevard suppleres
løbende med manuelle hastighedsmålinger, som foretages med
laser og andet måleudstyr. De manuelle hastighedsmålinger fo-
retages af personale fra Færdselsafdelingen og andre enheder fra
Københavns Politi.
Københavns Politi har oplyst, at politikredsen i forbindelse med
en tidligere henvendelse fra
den i artiklen ”Nabo: Der bliver ofte
kørt ræs på strækningen” nævnte
borger har orienteret den på-
gældende om, at det ikke var muligt at finde en forsvarlig pla-
cering af en fotovogn på netop de steder, som borgeren havde
peget på, idet dette ville være til fare for såvel det personale, der
skulle bemande fotovognen, som den øvrige trafik på stedet. Der
blev endvidere henvist til, at det var Københavns Politis vurde-
ring, at opstilling af en fotovogn på en anden del af vejstræknin-
gen ville have stort set samme effekt.”
3