Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1810767_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
1. november 2017
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Christian Andersen-Møl-
gaard
Sagsnr.: 2017-0030-0320
Dok.:
533374
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. oktober 2017. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil redegøre for status på evalueringen, der blev aftalt i beretningen til beslutningsforslag B 136 (2016-17) om en styrket håndhævelse af immaterielle rettigheder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 4 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for status på evalueringen, der blev af-
talt i beretningen til beslutningsforslag B 136 (2016-17) om en
styrket håndhævelse af immaterielle rettigheder?
Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af
samrådsspørgsmål D og E.”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at der i forlængelse af Folketingets Retsud-
valgs beretning af 30. maj 2017 over forslag til folketingsbeslutning om en
styrket håndhævelse af immaterielle rettigheder, har været afholdt møder i
Justitsministeriet med deltagelse af repræsentanter fra Rigsadvokaten, Stats-
advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og
Rigspolitiet.
Det er på møderne blevet besluttet, at der i en midlertidig periode på ca. 6
måneder skal etableres en forsøgsordning for politiets og anklagemyndig-
hedens behandling af straffesager om immaterialretskrænkelser (IPR-sa-
ger). Forsøgsordningen indebærer overordnet, at der skal samles væsentlig
flere IPR-sager hos SØIK.
Justitsministeriet er i øjeblikket sammen med Rigsadvokaten, Statsadvoka-
ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og Rigspo-
litiet ved at fastlægge de nærmere rammer for forsøgsordningen. Erfarin-
gerne fra forsøgsordningen vil indgå i den evaluering af området, som ifølge
Retsudvalgets beretning skal foreligge i første halvår af 2018.
Justitsministeriet vil senest to dage før besvarelse af samrådsspørgsmål D
og E vende tilbage med nærmere oplysninger om rammerne for forsøgsord-
ningen. Det bemærkes i tilknytning hertil, at samrådet er berammet til den
28. november 2017.
2