REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om, hvem der har det koordinerende ansvar for at forsøge at bremse udbredelsen af f.eks. film og billeder i politianmeldte sager, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. februar 2018

Politikontoret

Simon Eriksen

2018-0030-0767

647283

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 397 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. januar 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om, hvem der har det koordinerende ansvar for at forsøge at bremse udbredelsen af f.eks. film og billeder i politianmeldte sager, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 397 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvem der har det koordinerende

ansvar for at forsøge at bremse udbredelsen af f.eks. film og bil-

leder i politianmeldte sager om digitale sexkrænkelser?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1. Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at begrebet ”digi-

tale sexkrænkelser” ikke ses at være nærmere

defineret i straf-

feloven eller retspraksis. Efter Rigspolitiets opfattelse omfatter

begrebet imidlertid situationer, hvor der via internettet sker de-

ling eller offentliggørelse af nøgenbilleder, herunder billeder el-

ler videoer af seksuel karakter, uden samtykke fra den afbildede

person.

Det bemærkes i øvrigt, at online deling af seksuelt krænkende

materiale kan ske via såvel offentligt tilgængelige hjemmesider

som lukkede fora. Deling kan endvidere ske via ikke umiddel-

bart tilgængelige miljøer (såkaldte

dark web-teknologier),

hvor

det kan være vanskeligt at identificere delt materiale og brugere.

Rigspolitiets nationale cyber crime center (NC3) har

–

over de opgaver, der varetages af Politiets Efterretningstjeneste

–

det overordnede politifaglige ansvar for politiets håndtering af

it-kriminalitet.

Rigspolitiet har de seneste år styrket indsatsen på området for

deling af krænkende billeder af seksuel karakter på internettet.

Politikredsenes indsats mod alle former for digitale seksuelle

krænkelser understøttes således af en enhed i NC3, der bl.a. har

til opgave at monitorere udviklingen på området, udarbejde ef-

terforskningsoplæg til politikredsene og iværksætte løbende, fo-

rebyggende indsatser.

Rigspolitiet kan herudover oplyse, at det efter retsplejelovens §

803 er muligt at beslaglægge en hjemmeside. Efter denne be-

stemmelse kan der ske beslaglæggelse af genstande, som en per-

son, der ikke er mistænkt, har rådighed over, når det sker som

led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet

offentlig påtale. Beslaglæggelse kan alene ske, hvis der er grund

til at antage, at genstanden kan tjene som bevis, bør konfiskeres

eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve

den tilbage.

Der kan til brug for konkrete straffesager anmodes om efter-

forskningsmæssig bistand fra udenlandske myndigheder, hvil-

ket sker via en retsanmodning. Er der tale om et land i EU eller

Norden fremsendes anmodningen direkte mellem de lokale po-

litimyndigheder, mens anmodninger til tredjelande sendes via

Rigsadvokaten til de centrale myndigheder i modtagerlandet.

Forud for fremsendelsen skal der som udgangspunkt indhentes

en dommerkendelse.

Det bemærkes i øvrigt, at udenlandske myndigheder typisk kan

være op til 6-10 måneder om at behandle en retsanmodning. I

hastende tilfælde vil det dog kunne ske hurtigere. Det bemærkes

desuden, at det er en forudsætning for at kunne beslaglægge en

hjemmeside, herunder ved brug af international retshjælp, at det

er muligt for politiet at finde ud af, hvor udbyderen af hjemme-

siden er hjemmehørende, eller hvor den server, oplysningerne er

lagret på, befinder sig.

Som led i styrkelsen af indsatsen på området for deling af bil-

leder af seksuelt krænkende karakter på internettet har Rigspo-

litiet i samarbejde med Rigsadvokaten den 17. juli 2017 udsendt

en vejledning til politikredsene om politiets behandling af sager

om digitale sexkrænkelser.

I det omfang politiet konkret er bekendt med materialets tilste-

deværelse på internettet, vil politiet søge at bidrage til at fjerne

materialet.

Henset til den

–

relativt set

–

lange sagsbehandlingstid, der kan

være forbundet med udenlandske myndigheders behandling af

anmodning om international retshjælp, vejleder politiet i hen-

hold til vejledningen ligeledes den forurettede om dennes mu-

lighed for selv

–

som den afbildede person

–

at anmode en given

hjemmeside om fjernelse af materialet.

Af vejledningen fremgår derfor bl.a., at anmelder/forurettede

skal vejledes om forurettedes muligheder for selv at kunne for-

søge at få fjernet materialet. Vejledningen er desuden bilagt et

forslag til en henvendelse på engelsk, som forurettede kan sende

til den internetplatform, hvor materialet er delt, samt kontaktop-

lysninger til en række internetplatforme såsom Dropbox, You-

tube, Facebook og Google, som kan udleveres til den foruret-

tede.

Det fremgår herudover af vejledningen, at politiet skal infor-

mere forurettede om muligheden for at få beskikket en advokat,

jf. retsplejelovens § 741 b. Den beskikkede bistandsadvokat vil

efter Rigspolitiets opfattelse også kunne bistå forurettede med

at forsøge at få fjernet seksuelt krænkende materiale fra inter-

nettet.

For så vidt angår

begrænsning af adgang

til børnepornogra-

fisk materiale kan det i øvrigt oplyses, at Rigspolitiet siden ef-

teråret 2005 har samarbejdet med størstedelen af internetudby-

derne i Danmark samt Red Barnet om at søge at forhindre ad-

gang via internettet til børnepornografisk materiale (netfilter-

ordningen). Samarbejdet er etableret på grundlag af konkrete

samarbejdsaftaler med de enkelte udbydere, og der er således

tale om et frivilligt samarbejde, hvor internetudbyderne blokerer

for privates og virksomheders adgang til visse internetsider.”

Rigspolitiet har supplerende oplyst over for Justitsministeriet, at Rigspolitiet

–

på baggrund af et møde mellem Rigspolitiet og Rigsadvokaten fredag den

2. februar 2018

–

vil tage initiativ til at afholde et møde med relevante ad-

vokatorganisationer med henblik på at udbrede kendskabet til, hvilke mu-

ligheder f. eks. bistandsadvokater har for at rette henvendelse til de relevante

aktører med henblik på at få fjernet krænkende materiale. Rigspolitiet vil

endvidere sørge for, at det samlede vejledningsmateriale på området gøres

tilgængeligt for offentligheden bl.a. via politiets hjemmeside eller gennem

de relevante rådgivningsorganisationer.