Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1862110_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. februar 2018
Politikontoret
Simon Eriksen
2018-0030-0767
647283
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 397 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. januar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om, hvem der har det koordinerende ansvar for at forsøge at bremse udbredelsen af f.eks. film og billeder i politianmeldte sager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 397 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvem der har det koordinerende
ansvar for at forsøge at bremse udbredelsen af f.eks. film og bil-
leder i politianmeldte sager om digitale sexkrænkelser?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at begrebet ”digi-
tale sexkrænkelser” ikke ses at være nærmere
defineret i straf-
feloven eller retspraksis. Efter Rigspolitiets opfattelse omfatter
begrebet imidlertid situationer, hvor der via internettet sker de-
ling eller offentliggørelse af nøgenbilleder, herunder billeder el-
ler videoer af seksuel karakter, uden samtykke fra den afbildede
person.
Det bemærkes i øvrigt, at online deling af seksuelt krænkende
materiale kan ske via såvel offentligt tilgængelige hjemmesider
som lukkede fora. Deling kan endvidere ske via ikke umiddel-
bart tilgængelige miljøer (såkaldte
dark web-teknologier),
hvor
det kan være vanskeligt at identificere delt materiale og brugere.
2.
Rigspolitiets nationale cyber crime center (NC3) har
ud
over de opgaver, der varetages af Politiets Efterretningstjeneste
det overordnede politifaglige ansvar for politiets håndtering af
it-kriminalitet.
Rigspolitiet har de seneste år styrket indsatsen på området for
deling af krænkende billeder af seksuel karakter på internettet.
Politikredsenes indsats mod alle former for digitale seksuelle
krænkelser understøttes således af en enhed i NC3, der bl.a. har
til opgave at monitorere udviklingen på området, udarbejde ef-
terforskningsoplæg til politikredsene og iværksætte løbende, fo-
rebyggende indsatser.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at det efter retsplejelovens §
803 er muligt at beslaglægge en hjemmeside. Efter denne be-
stemmelse kan der ske beslaglæggelse af genstande, som en per-
son, der ikke er mistænkt, har rådighed over, når det sker som
led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet
offentlig påtale. Beslaglæggelse kan alene ske, hvis der er grund
til at antage, at genstanden kan tjene som bevis, bør konfiskeres
eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve
den tilbage.
Der kan til brug for konkrete straffesager anmodes om efter-
forskningsmæssig bistand fra udenlandske myndigheder, hvil-
ket sker via en retsanmodning. Er der tale om et land i EU eller
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om, hvem der har det koordinerende ansvar for at forsøge at bremse udbredelsen af f.eks. film og billeder i politianmeldte sager, til justitsministeren
Norden fremsendes anmodningen direkte mellem de lokale po-
litimyndigheder, mens anmodninger til tredjelande sendes via
Rigsadvokaten til de centrale myndigheder i modtagerlandet.
Forud for fremsendelsen skal der som udgangspunkt indhentes
en dommerkendelse.
Det bemærkes i øvrigt, at udenlandske myndigheder typisk kan
være op til 6-10 måneder om at behandle en retsanmodning. I
hastende tilfælde vil det dog kunne ske hurtigere. Det bemærkes
desuden, at det er en forudsætning for at kunne beslaglægge en
hjemmeside, herunder ved brug af international retshjælp, at det
er muligt for politiet at finde ud af, hvor udbyderen af hjemme-
siden er hjemmehørende, eller hvor den server, oplysningerne er
lagret på, befinder sig.
3.
Som led i styrkelsen af indsatsen på området for deling af bil-
leder af seksuelt krænkende karakter på internettet har Rigspo-
litiet i samarbejde med Rigsadvokaten den 17. juli 2017 udsendt
en vejledning til politikredsene om politiets behandling af sager
om digitale sexkrænkelser.
I det omfang politiet konkret er bekendt med materialets tilste-
deværelse på internettet, vil politiet søge at bidrage til at fjerne
materialet.
Henset til den
relativt set
lange sagsbehandlingstid, der kan
være forbundet med udenlandske myndigheders behandling af
anmodning om international retshjælp, vejleder politiet i hen-
hold til vejledningen ligeledes den forurettede om dennes mu-
lighed for selv
som den afbildede person
at anmode en given
hjemmeside om fjernelse af materialet.
Af vejledningen fremgår derfor bl.a., at anmelder/forurettede
skal vejledes om forurettedes muligheder for selv at kunne for-
søge at få fjernet materialet. Vejledningen er desuden bilagt et
forslag til en henvendelse på engelsk, som forurettede kan sende
til den internetplatform, hvor materialet er delt, samt kontaktop-
lysninger til en række internetplatforme såsom Dropbox, You-
tube, Facebook og Google, som kan udleveres til den foruret-
tede.
Det fremgår herudover af vejledningen, at politiet skal infor-
mere forurettede om muligheden for at få beskikket en advokat,
jf. retsplejelovens § 741 b. Den beskikkede bistandsadvokat vil
efter Rigspolitiets opfattelse også kunne bistå forurettede med
at forsøge at få fjernet seksuelt krænkende materiale fra inter-
nettet.
4.
For så vidt angår
begrænsning af adgang
til børnepornogra-
fisk materiale kan det i øvrigt oplyses, at Rigspolitiet siden ef-
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om, hvem der har det koordinerende ansvar for at forsøge at bremse udbredelsen af f.eks. film og billeder i politianmeldte sager, til justitsministeren
teråret 2005 har samarbejdet med størstedelen af internetudby-
derne i Danmark samt Red Barnet om at søge at forhindre ad-
gang via internettet til børnepornografisk materiale (netfilter-
ordningen). Samarbejdet er etableret på grundlag af konkrete
samarbejdsaftaler med de enkelte udbydere, og der er således
tale om et frivilligt samarbejde, hvor internetudbyderne blokerer
for privates og virksomheders adgang til visse internetsider.”
Rigspolitiet har supplerende oplyst over for Justitsministeriet, at Rigspolitiet
på baggrund af et møde mellem Rigspolitiet og Rigsadvokaten fredag den
2. februar 2018
vil tage initiativ til at afholde et møde med relevante ad-
vokatorganisationer med henblik på at udbrede kendskabet til, hvilke mu-
ligheder f. eks. bistandsadvokater har for at rette henvendelse til de relevante
aktører med henblik på at få fjernet krænkende materiale. Rigspolitiet vil
endvidere sørge for, at det samlede vejledningsmateriale på området gøres
tilgængeligt for offentligheden bl.a. via politiets hjemmeside eller gennem
de relevante rådgivningsorganisationer.
4