REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om ministeren kan oplyse, om der er nogle frister for, hvor hurtigt et boligselskab skal reagere i forbindelse med opsigelse eller ophævelse af lejemål efter afsigelse af en dom, hvor en eller flere fra husstanden er dømt for et kriminelt forhold, til transport-, bygnings- og boligministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Retsudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

15. februar 2018

2018-794

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Retsudvalget har i brev af 30. januar 2018 stillet mig følgende spørgsmål (REU

alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Peter Skaarup (DF).

Spørgsmål nr. 395:

Kan ministeren oplyse, om der er nogle frister for, hvor hurtigt et boligselskab

skal reagere i forbindelse med opsigelse eller ophævelse af lejemål efter afsi-

gelse af en dom, hvor en eller flere fra husstanden er dømt for et kriminelt for-

hold, der kan føre til opsigelse eller ophævelse af lejemålet efter almenlejelo-

vens § 85, stk. 1, nr. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 1-8 eller 11 eller § 90, stk. 1, nr. 7-8

eller 12, og kan ministeren i bekræftende fald redegøre for hensynet bag dis-

se frister, og kan ministeren oplyse på hvilken måde og med hvilken hastig-

hed et boligselskab bliver informeret om, at en af beboerne i f.eks. et ghetto-

område er dømt for kriminelle forhold?

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg hentet en udtalelse fra Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Efter almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 3, og § 90, stk. 1, nr. 7-8, har en udlejer

mulighed for at opsige eller ophæve lejeaftalen med en lejer, når lejeren har

tilsidesat god skik og orden, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens

flytning er påkrævet.

Reglerne giver boligorganisationer mulighed for at opsige eller ophæve lejeafta-

ler, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, men som udgangspunkt ikke en pligt

til dette. Det er derfor ikke en selvfølge, at en lejers lejeaftale opsiges eller op-

hæves, når lejeren eller personer fra lejerens husstand dømmes for kriminelle

forhold. Det er op til det enkelte boligselskab at vurdere, om de vil benytte sig

af denne mulighed. Der er derfor ikke frister, som boligselskaberne skal over-

holde med hensyn til at reagere overfor lejere med opsigelse eller ophævelse på

grund af kriminelle forhold. Boligorganisationen kan dog fortabe sin mulighed

for at opsige eller ophæve som følge af passivitet, hvis forholdet ikke påberåbes

inden for rimelig tid.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om ministeren kan oplyse, om der er nogle frister for, hvor hurtigt et boligselskab skal reagere i forbindelse med opsigelse eller ophævelse af lejemål efter afsigelse af en dom, hvor en eller flere fra husstanden er dømt for et kriminelt forhold, til transport-, bygnings- og boligministeren

For at en lejers adfærd kan berettige til, at lejeaftalen opsiges eller ophæves,

skal adfærden have en tilknytning til ejendommen. Forholdet skal dog ikke

nødvendigvis være foregået på selve ejendommen, men det skal være af betyd-

ning for ejendommen, udlejeren eller de øvrige lejere.

Boligorganisationer har en pligt til at sørge for, at der hersker god orden i ejen-

dommen og om fornødent ophæve lejeforhold i de i § 90, stk. 1, nr. 7-9 og 12,

nævnte tilfælde. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, § 19 og § 20 finder anvendelse,

hvis en boligorganisation overtræder denne pligt. Det indebærer, at de øvrige

lejere i ejendommen efter omstændighederne vil kunne hæve deres lejeaftale

eller kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen eller erstatning.

Et boligselskab bliver ikke automatisk informeret, hvis en af beboerne bliver

dømt for kriminalitet i eller omkring ejendommen. I almenboliglovens § 63 d er

dog indført en ordning, hvorefter politiet kan videregive oplysninger til en bo-

ligorganisation om strafferetlige afgørelser vedrørende forhold, som en beboer

har begået inden for eller som påvirker det boligområde, som den pågældende

bor i eller mod en ansat i boligorganisationen, når videregivelsen må anses for

nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågælden-

de boligområde. Politiet er ikke forpligtet til at videregive sådanne oplysninger,

og boligorganisationerne kan heller ikke kræve at modtage oplysningerne.

Politiet vil eksempelvis kunne videregive oplysninger om, at en beboer har

udøvet hærværk på en bygning i boligområdet, eller at en beboer har begået

vold mod en anden beboer i området. Politiet vil også kunne videregive oplys-

ninger eksempelvis i tilfælde, hvor en beboer står uden for boligområdet og

affyrer skud ind i området.

Ordningen er tiltænkt de boligområder, der oplever særlige problemer med

kriminalitet og utryghedsskabende adfærd og skal understøtte boligselskaber-

nes mulighed for at opsige eller ophæve lejeaftaler med lejere, der begår krimi-

nalitet. Oplysningerne skal derfor have en vis aktualitet.”

Jeg henholder mig til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens svar.

Side 2/2

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen