REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om at kommentere de indvendinger mod regeringens udspil vedrørende unge kriminelle, som tænketanken Forsete rejser i sin henvendelse til udvalget af 16/1-18, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

22. februar 2018

Kontor:

Strafferetskontoret

Sagsbeh: Maria Aviaja Sander

Holm

Sagsnr.: 2018-0030-0763

Dok.:

643196

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 393 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. januar 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om at kommentere de indvendinger mod regeringens udspil vedrørende unge kriminelle, som tænketanken Forsete rejser i sin henvendelse til udvalget af 16/1-18, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 393 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere de indvendinger mod regeringens

udspil vedrørende unge kriminelle, som tænketanken Forsete

rejser i sin henvendelse til udvalget af 16. januar 2018, jf. REU

alm. del - bilag 147?”

Svar:

Regeringens udspil ’Alle handlinger har konsekvenser’ indeholder en

række nye initiativer, der skal forebygge, at unge vender det store fællesskab

ryggen og ender i den hårde kerne af unge kriminelle. Udspillet skal sikre

en mærkbar og hurtig konsekvens, når de unge forbryder sig mod samfun-

dets regler. Med udspillet vil regeringen tidligere ansvarliggøre de unge, der

er på vej ud i en kriminel løbebane og forebygge, at de ender som en del af

den hårde kerne.

I sit brev af 16. januar 2018 til Folketingets Retsudvalg fremkommer Forsete

med en række bemærkninger til regeringens udspil om en reform af indsat-

sen mod ungdomskriminalitet. Forsetes bemærkninger vedrører primært:



Udspillets overensstemmelse med artikel 6 i Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention (EMRK) og artikel 40, stk. 2, litra b, i

FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen),



Ungdomskriminalitetsnævnets sammensætning,



muligheden for at klage over nævnets afgørelse,



samspillet med kommunerne og børn og unge-udvalget,



oprettelsen af en ungekriminalforsorg



initiativet om styrket magtanvendelse på visse institutioner.

Regeringens udspil er udformet inden for rammerne af Danmarks inter-

nationale forpligtelser.

Efter EMRK artikel 6, stk. 1, har enhver ret til en retfærdig rettergang for en

uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes afgørelse enten i en strid

om den pågældendes borgerlige rettigheder og forpligtelser (en civil sag)

eller angående en mod den pågældende rettet anklage for en forbrydelse (en

straffesag). Bestemmelsens stk. 2 og 3 sikrer enhver en række processuelle

retsgarantier, der gælder, når der skal træffes afgørelse i en straffesag. Arti-

kel 40, stk. 2, litra b, i Børnekonventionen opstiller en række processuelle

retsgarantier, der skal overholdes i forbindelse med straffesager mod børn.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil ikke skulle tage stilling til, om den unge er

skyldig i at have begået en bestemt strafbar handling. Nævnet vil heller ikke

som domstolene kunne idømme den unge sanktioner såsom betingede eller

ubetingede fængselsstraffe. Ungdomskriminalitetsnævnet vil på baggrund

af en helhedsvurdering af den unges situation skulle træffe afgørelse om

iværksættelse af reaktioner, der skal bidrage til at sikre, at den unge ikke

ender i en kriminel løbebane. Der vil således ikke være tale om en straffesag

i EMRK artikel 6’s og Børnekonventionens artikel 40’s forstand. Nævnets

sagsbehandling vil derfor ikke skulle opfylde de processuelle retsgarantier,

der ifølge disse bestemmelser gælder i straffesager.

Der henvises endvidere til Justitsministeriets besvarelse af 15. december

2017 af spørgsmål nr. 264 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

For så vidt angår Ungdomskriminalitetsnævnets sammensætning, kan

Justitsministeriet oplyse, at nævnet vil blive oprettet som et kollegialt organ

bestående af tre medlemmer. Nævnsmøderne vil skulle ledes af en dommer,

så det sikres, at møderne ledes af en person, som har erfaring med at lede

møder i sager, hvor der skal træffes afgørelser, der kan have indgribende

betydning for den enkelte. Samtidig vil dommerne skulle bidrage med deres

juridiske kvalifikationer til at sikre retssikkerheden i nævnet. Herudover vil

nævnet skulle sammensættes af to nævnsmedlemmer fra henholdsvis kom-

munen og politiet. Nævnsmedlemmet fra kommunen vil blive udpeget på

grund af sin indsigt i sager om social støtte til udsatte unge. Nævnsmedlem-

met fra politiet vil blive udpeget på baggrund af sin viden om forebyggelse

af ungdomskriminalitet, herunder kriminalitetsmønstre og tilbud til krimi-

nalitetstruede unge i politikredsen.

For så vidt angår muligheden for at klage over Ungdomskriminalitets-

nævnets afgørelser, kan Justitsministeriet oplyse, at nævnets afgørelser vil

kunne indbringes for domstolene. Afgørelser, der indebærer frihedsberø-

velse (f.eks. anbringelse på en sikret institution), vil

–

ligesom det er tilfæl-

det i dag

–

tillige kunne påklages til Ankestyrelsen. En ung vil i sådanne

klagesager få ret til gratis advokatbistand i både Ungdomskriminalitetsnæv-

net, Ankestyrelsen og ved domstolene. Klage til Ankestyrelsen eller ind-

bringelse for domstolene vil som udgangspunkt ikke få opsættende virkning.

Kommunernes børn- og ungeudvalg træffer i dag

–

efter indstilling fra de

sociale myndigheder

–

afgørelse i en række sager vedrørende tvangsmæs-

sige indgreb over for børn og unge, herunder sager om anbringelse uden for

hjemmet uden samtykke.

Børn- og ungeudvalget vil efter oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet

fortsat skulle træffe sådanne afgørelser i sager vedrørende børn og unge,

som ikke er i fødekæden til eller allerede en del af den hårde kerne. Sager

vedrørende unge, som er i fødekæden til eller allerede en del af den hårde

kerne, vil derimod skulle behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil få samme adgang som børn- og ungeud-

valget til at anbringe en ung uden for hjemmet uden samtykke som led i den

unges forbedringsforløb.

Kommunen vil have pligt til at fuldbyrde Ungdomskriminalitetsnævnets af-

gørelser. Den unges kommunale sagsbehandler vil endvidere

–

som led i det

personrettede tilsyn

–

være forpligtet til at følge den unges udvikling. Hvis

den unges forhold ændrer sig på en sådan måde, at forbedringsforløbet bør

justeres, vil sagen på ny skulle indbringes for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Regeringen har med finansloven for 2018 afsat 70 mio. kr. i 2018, 120,4

mio. kr. i 2019, 123,2 mio. kr. i 2020 og 122,2 mio. kr. i 2021 og frem til

udspillet, herunder til oprettelsen og driften af en effektiv ungekriminalfor-

sorg.

For så vidt angår udspillets initiativ om styrket magtanvendelse på visse

institutioner henvises til Justitsministeriets besvarelse af 9. februar 2018 af

spørgsmål nr. 381 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.