Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1855080_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
9. februar 2018
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Maria Aviaja Sander
Holm
Sagsnr.: 2018-0030-0742
Dok.:
635476
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 378 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. januar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om, hvor mange sager forventer ministeren, at der årligt vil blive behandlet i de ungdomskriminalitetsnævn, der foreslås i udspillet »Alle handlinger har konsekvenser«, til justitsministeren
1855080_0002.png
Spørgsmål nr. 378 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvor
mange sager forventer ministeren, at der årligt vil blive
behandlet i de ungdomskriminalitetsnævn, der foreslås i udspil-
let »Alle handlinger har konsekvenser« (Regeringen, oktober
2017)?”
Svar:
Målgruppen for Ungdomskriminalitetsnævnet omfatter dels unge mellem
12 og 17 år, som har begået eller er mistænkt for at have begået personfarlig
kriminalitet. Ved personfarlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng
f.eks. forskellige former for vold, herunder simpel vold, grov vold, vold og
lignende mod offentlig myndighed samt voldtægt og røveri.
Derudover omfatter målgruppen unge mellem 12 og 17 år, som har begået
eller er mistænkt for at have begået anden alvorlig kriminalitet, og som sam-
tidig er karakteriseret ved en række risikofaktorer, der gør dem særligt udsat
for en ende i den hårde kerne af kriminelle unge.
Ved anden alvorlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng kriminalitet,
der, hvis sagen blev behandlet i det strafferetlige system, ville kunne udløse
en frihedsstraf (betinget eller ubetinget). Det kan f.eks. være forskellige for-
mer for formueforbrydelser, herunder indbrudstyveri, brugstyveri af motor-
køretøjer, hæleri, bedrageri, men også andre forbrydelser som f.eks. groft
hærværk, trusler, salg af euforiserende stoffer og overtrædelser af våbenlov-
givningen. Risikofaktorer kan f.eks. være individuelle faktorer (tidlig krimi-
nel debut, tidligere kriminalitet, lav selvkontrol, tidligere kontakt med psy-
kiatrien mv.), miljøfaktorer (påvirkning fra kriminelle miljøer, venner mv.)
og familiefaktorer (kriminelle søskende, tegn på omsorgssvigt, misbrug
mv.).
Det skønnes på denne baggrund, at Ungdomskriminalitetsnævnet årligt vil
skulle behandle sager vedrørende ca. 700 unge.
Ungdomskriminalitetsnævnet vil herudover løbende skulle behandle et antal
sager, hvor der har vist sig behov for at genindbringe sagen for nævnet,
f.eks. hvis den unge ikke overholder sit forbedringsforløb.
2