REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om ministeren vil kommentere REU alm. del - bilag 134 og redegøre for, om de mange afslag på prøveløsladelse er i overensstemmelse med forarbejderne til straffelovens paragraf 38, stk. 1, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

8. februar 2018

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Jørgen Jørgensen

Sagsnr.: 2018-0030-0731

Dok.:

634729

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 374 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. januar 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om ministeren vil kommentere REU alm. del - bilag 134 og redegøre for, om de mange afslag på prøveløsladelse er i overensstemmelse med forarbejderne til straffelovens paragraf 38, stk. 1, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 374 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere REU alm. del - bilag 134 og rede-

gøre for, om de mange afslag på prøveløsladelse er i overens-

stemmelse med forarbejderne til straffelovens paragraf 38, stk.

1, og med Straffelovrådets udtalelser på området, idet der sam-

tidig ønskes en redegørelse for, hvad Direktoratet for Kriminal-

forsorgens bestræbelser på at nedbringe afslagsprocenten i sager

om prøveløsladelse (jf. REU alm. del - bilag 46 (2014-15, 2.

samling), som der henvises til i bilaget) har ført til, og om disse

bestræbelser fortsættes?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1.

Efter straffelovens § 38, stk. 1, kan der ske prøveløsladelse,

når to tredjedele af straffen, dog mindst 2 måneder, er udstået.

Prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 38, stk. 1, er forudsat

som et regelmæssigt led i fuldbyrdelse af fængselsstraffe på 2

måneder og derover.

Det er efter straffeloven en forudsætning for løsladelse på prøve,

at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er

sikret den dømte passende ophold og arbejde eller andet under-

hold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår

for løsladelsen, som fastsættes.

Der er i perioden fra 2010 til 2016 sket en stigning i andelen

af afslag på ordinær prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk.

1, jf. tabellen nedenfor.

Afslag på prøveløsladelser ved to tredjedele af straffen i perio-

den fra 2010 til 2016. Antal og andel:

Antal afslag

jf. § 38, stk. 1

959

860

807

753

901

930

913

Afslag i procent af alle §

38, stk. 1, sager

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Note: En del af de indsatte, der får afslag på prøveløsladelse ved 2/3 tid, bliver senere

prøveløsladt på et tidspunkt mellem 2/3-tid og endt straf.

For så vidt angår dømte med bandetilknytning (herunder også

indsatte med tilknytning til en rockergruppe) bemærkes, at an-

delen af dømte i denne gruppe, som fik afslag på prøveløsladelse

ved udståelse af to tredjedele af straffen, har været markant sti-

gende i årene 2012 til 2016

–

fra 27 % i 2012 til 55 % i 2016.

Der henvises i den forbindelse til de nedenfor nævnte tiltag ved-

rørende prøveløsladelse af indsatte med bandetilknytning.

Imidlertid udgør gruppen kun en beskeden del af det samlede

antal afgjorte sager (i 2016 godt 3 %), hvorfor stigningen i an-

delen af afslag inden for denne gruppe af dømte kun i ringe grad

kan forklare den generelle stigning i andelen af afslag på prøve-

løsladelse.

For gruppen af dømte, der ikke var registeret med bandetilknyt-

ning på tidspunktet for afgørelsen om prøveløsladelse, har der

samlet set været en stigning i andelen af afslag på prøveløsla-

delse ved udståelse af to tredjedele af straffen fra 26 % i 2012

til 30 % i 2016. Det bemærkes, at det i denne sammenhæng ikke

er muligt at sondre mellem indsatte med eller uden bandetilknyt-

ning før 2012.

Som det fremgår af REU Alm. del

–

bilag 46 (2014-15, 2.

samling) afholdte direktoratet i 2012 og 2013 temadage om

praksis for ordinær prøveløsladelse (§ 38, stk. 1) for kriminal-

forsorgens institutioner, fordi afslagsprocenten for ordinær prø-

veløsladelse lå højt. Dette kan være en mulig forklaring på faldet

i antallet af afslag på prøveløsladelser i 2013 og 2014 i forhold

til årene før.

Det er ikke muligt at komme med en entydig forklaring på den

efterfølgende stigning i den samlede periode, men der er sket

flere ændringer på prøveløsladelsesområdet i skærpende ret-

ning, der kan have haft betydning for stigningen i afslag i peri-

oden fra 2013 til 2016. Således kan det nævnes, at praksis blev

skærpet i 2015 som følge af en konkret alvorlig terrorsag, såle-

des at forhold under indsættelsen, herunder ny kriminalitet og

grove disciplinære forhold, skal indgå i utilrådelighedsvurderin-

gen med betydelig vægt. Vedrørende den ret betydelige stigning

i 2016 kan der henvises til blandt andet prøveløsladelsesskær-

pelserne som følge af besiddelse af mobiltelefon mv., jf. de 21

tiltag mod mobiltelefoner i fængsler og arresthuse, der blev præ-

senteret den 4. marts 2016. Ligeledes kan der henvises til skær-

pelserne vedrørende personer med bandetilknytning.

Med virkning fra den 7. juni 2013 blev der foretaget en ændring

af løsladelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Den pågældende re-

gelændring indebar, at der, inden der træffes afgørelse om prø-

veløsladelse, altid skal ske høring af den politidirektør, der har

behandlet straffesagen, i tilfælde, hvor politidirektøren i forbin-

delse med underretningen af kriminalforsorgen om, at den

dømte skal udstå fængselstraf mv., har oplyst, at den pågæl-

dende har bandetilknytning. En sådan høringsregel indebærer

–

alt andet lige

–

en kvalificering af det grundlag, som kriminal-

forsorgens afgørelse er baseret på.

Med virkning fra den 1. juli 2014 er der som led i indsatsen mod

rocker- og bandekriminalitet indsat nye bestemmelser i bl.a.

straffelovens § 38, stk. 5, og § 39, stk. 3, jf. lov nr. 733 af 25.

juni 2014 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om vå-

ben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov om

fuldbyrdelse af straf mv. (Initiativer mod rocker- og bandekri-

minalitet mv.).

Bestemmelsen i straffelovens § 38, stk. 5, indebærer, at der ikke

kan ske prøveløsladelse, hvis den dømte af politiet skønnes at

have tilknytning til en gruppe af personer, som på tidspunktet

for prøveløsladelse er aktivt involveret i en verserende voldelig

konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at

der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have til-

knytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben mv.

Bestemmelsen i straffelovens § 39, stk. 3, indebærer, at der, hvis

ikke særlige omstændigheder taler herimod, skal fastsættes

skærpede vilkår ved prøveløsladelse af dømte, som af politiet

skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de

pågældende personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig

kriminalitet, hvis den pågældende selv har begået visse former

for grovere kriminalitet og er idømt en længere fængselsstraf (1

år eller derover). De skærpede vilkår indebærer, at den dømte i

hele prøvetiden ikke må opholde sig sammen med eller på anden

måde have kontakt med andre med tilknytning til den pågæl-

dende gruppe, medmindre der er tale om nærtstående, eller der

er tale om ophold eller kontakt som led i varetagelsen af et an-

erkendelsesværdigt formål. Hvis den dømte nægter at ville over-

holde vilkårene, vil prøveløsladelse ifølge lovbemærkningerne

ikke kunne finde sted.

Det er direktoratets vurdering, at ovennævnte regelændringer

kan have haft betydning for stigningen i andelen af afslag på

ordinær prøveløsladelse i forhold til personer med bandetilknyt-

ning.

Afslutningsvis bemærkes, at den udvidede anvendelse af alter-

native sanktioner til ubetinget frihedsstraf bevirker, at klientel-

let, som afsoner frihedsstraf, alt andet lige vil være mere belastet

i dag end førhen, hvilket kan resultere i en højere afslagsprocent.

Ligeledes bemærkes, at de indsatte, der i dag prøveløslades efter

afsoning af halvdelen af straffen efter straffelovens § 40a (noget

for noget-ordningen), der blev indført i 2004, må antages førhen

i vidt omfang at være prøveløsladt efter § 38, stk. 1, på tidspunk-

tet for udståelse af 2/3 af straffen. Det vil sige, at denne person-

gruppe nu ikke længere indgår i tilladelsesprocenten efter § 38,

stk. 1, hvilket naturligvis influerer på afslagsprocenten i dag.”

Justitsministeriet kan oplyse, at der efter ministeriets opfattelse ikke er

uoverensstemmelse mellem kriminalforsorgens praksis vedrørende ordinær

prøveløsladelse og straffelovens bestemmelser herom.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet ikke finder anledning

til at anmode Direktoratet for Kriminalforsorgen om at iværksætte initiativer

for at nedbringe andelen af afslag på ordinær prøveløsladelse.