Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1854831_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
8. februar 2018
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Jørgen Jørgensen
Sagsnr.: 2018-0030-0731
Dok.:
634729
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 374 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. januar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om ministeren vil kommentere REU alm. del - bilag 134 og redegøre for, om de mange afslag på prøveløsladelse er i overensstemmelse med forarbejderne til straffelovens paragraf 38, stk. 1, til justitsministeren
1854831_0002.png
Spørgsmål nr. 374 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere REU alm. del - bilag 134 og rede-
gøre for, om de mange afslag på prøveløsladelse er i overens-
stemmelse med forarbejderne til straffelovens paragraf 38, stk.
1, og med Straffelovrådets udtalelser på området, idet der sam-
tidig ønskes en redegørelse for, hvad Direktoratet for Kriminal-
forsorgens bestræbelser på at nedbringe afslagsprocenten i sager
om prøveløsladelse (jf. REU alm. del - bilag 46 (2014-15, 2.
samling), som der henvises til i bilaget) har ført til, og om disse
bestræbelser fortsættes?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1.
Efter straffelovens § 38, stk. 1, kan der ske prøveløsladelse,
når to tredjedele af straffen, dog mindst 2 måneder, er udstået.
Prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 38, stk. 1, er forudsat
som et regelmæssigt led i fuldbyrdelse af fængselsstraffe på 2
måneder og derover.
Det er efter straffeloven en forudsætning for løsladelse på prøve,
at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er
sikret den dømte passende ophold og arbejde eller andet under-
hold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår
for løsladelsen, som fastsættes.
2.
Der er i perioden fra 2010 til 2016 sket en stigning i andelen
af afslag på ordinær prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk.
1, jf. tabellen nedenfor.
Afslag på prøveløsladelser ved to tredjedele af straffen i perio-
den fra 2010 til 2016. Antal og andel:
Antal afslag
jf. § 38, stk. 1
959
860
807
753
901
930
913
Afslag i procent af alle §
38, stk. 1, sager
31
26
23
21
26
27
27
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
Note: En del af de indsatte, der får afslag på prøveløsladelse ved 2/3 tid, bliver senere
prøveløsladt på et tidspunkt mellem 2/3-tid og endt straf.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om ministeren vil kommentere REU alm. del - bilag 134 og redegøre for, om de mange afslag på prøveløsladelse er i overensstemmelse med forarbejderne til straffelovens paragraf 38, stk. 1, til justitsministeren
For så vidt angår dømte med bandetilknytning (herunder også
indsatte med tilknytning til en rockergruppe) bemærkes, at an-
delen af dømte i denne gruppe, som fik afslag på prøveløsladelse
ved udståelse af to tredjedele af straffen, har været markant sti-
gende i årene 2012 til 2016
fra 27 % i 2012 til 55 % i 2016.
Der henvises i den forbindelse til de nedenfor nævnte tiltag ved-
rørende prøveløsladelse af indsatte med bandetilknytning.
Imidlertid udgør gruppen kun en beskeden del af det samlede
antal afgjorte sager (i 2016 godt 3 %), hvorfor stigningen i an-
delen af afslag inden for denne gruppe af dømte kun i ringe grad
kan forklare den generelle stigning i andelen af afslag på prøve-
løsladelse.
For gruppen af dømte, der ikke var registeret med bandetilknyt-
ning på tidspunktet for afgørelsen om prøveløsladelse, har der
samlet set været en stigning i andelen af afslag på prøveløsla-
delse ved udståelse af to tredjedele af straffen fra 26 % i 2012
til 30 % i 2016. Det bemærkes, at det i denne sammenhæng ikke
er muligt at sondre mellem indsatte med eller uden bandetilknyt-
ning før 2012.
3.
Som det fremgår af REU Alm. del
bilag 46 (2014-15, 2.
samling) afholdte direktoratet i 2012 og 2013 temadage om
praksis for ordinær prøveløsladelse (§ 38, stk. 1) for kriminal-
forsorgens institutioner, fordi afslagsprocenten for ordinær prø-
veløsladelse lå højt. Dette kan være en mulig forklaring på faldet
i antallet af afslag på prøveløsladelser i 2013 og 2014 i forhold
til årene før.
Det er ikke muligt at komme med en entydig forklaring på den
efterfølgende stigning i den samlede periode, men der er sket
flere ændringer på prøveløsladelsesområdet i skærpende ret-
ning, der kan have haft betydning for stigningen i afslag i peri-
oden fra 2013 til 2016. Således kan det nævnes, at praksis blev
skærpet i 2015 som følge af en konkret alvorlig terrorsag, såle-
des at forhold under indsættelsen, herunder ny kriminalitet og
grove disciplinære forhold, skal indgå i utilrådelighedsvurderin-
gen med betydelig vægt. Vedrørende den ret betydelige stigning
i 2016 kan der henvises til blandt andet prøveløsladelsesskær-
pelserne som følge af besiddelse af mobiltelefon mv., jf. de 21
tiltag mod mobiltelefoner i fængsler og arresthuse, der blev præ-
senteret den 4. marts 2016. Ligeledes kan der henvises til skær-
pelserne vedrørende personer med bandetilknytning.
Med virkning fra den 7. juni 2013 blev der foretaget en ændring
af løsladelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Den pågældende re-
gelændring indebar, at der, inden der træffes afgørelse om prø-
veløsladelse, altid skal ske høring af den politidirektør, der har
behandlet straffesagen, i tilfælde, hvor politidirektøren i forbin-
delse med underretningen af kriminalforsorgen om, at den
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om ministeren vil kommentere REU alm. del - bilag 134 og redegøre for, om de mange afslag på prøveløsladelse er i overensstemmelse med forarbejderne til straffelovens paragraf 38, stk. 1, til justitsministeren
dømte skal udstå fængselstraf mv., har oplyst, at den pågæl-
dende har bandetilknytning. En sådan høringsregel indebærer
alt andet lige
en kvalificering af det grundlag, som kriminal-
forsorgens afgørelse er baseret på.
Med virkning fra den 1. juli 2014 er der som led i indsatsen mod
rocker- og bandekriminalitet indsat nye bestemmelser i bl.a.
straffelovens § 38, stk. 5, og § 39, stk. 3, jf. lov nr. 733 af 25.
juni 2014 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om vå-
ben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov om
fuldbyrdelse af straf mv. (Initiativer mod rocker- og bandekri-
minalitet mv.).
Bestemmelsen i straffelovens § 38, stk. 5, indebærer, at der ikke
kan ske prøveløsladelse, hvis den dømte af politiet skønnes at
have tilknytning til en gruppe af personer, som på tidspunktet
for prøveløsladelse er aktivt involveret i en verserende voldelig
konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at
der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have til-
knytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben mv.
Bestemmelsen i straffelovens § 39, stk. 3, indebærer, at der, hvis
ikke særlige omstændigheder taler herimod, skal fastsættes
skærpede vilkår ved prøveløsladelse af dømte, som af politiet
skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de
pågældende personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig
kriminalitet, hvis den pågældende selv har begået visse former
for grovere kriminalitet og er idømt en længere fængselsstraf (1
år eller derover). De skærpede vilkår indebærer, at den dømte i
hele prøvetiden ikke må opholde sig sammen med eller på anden
måde have kontakt med andre med tilknytning til den pågæl-
dende gruppe, medmindre der er tale om nærtstående, eller der
er tale om ophold eller kontakt som led i varetagelsen af et an-
erkendelsesværdigt formål. Hvis den dømte nægter at ville over-
holde vilkårene, vil prøveløsladelse ifølge lovbemærkningerne
ikke kunne finde sted.
Det er direktoratets vurdering, at ovennævnte regelændringer
kan have haft betydning for stigningen i andelen af afslag på
ordinær prøveløsladelse i forhold til personer med bandetilknyt-
ning.
Afslutningsvis bemærkes, at den udvidede anvendelse af alter-
native sanktioner til ubetinget frihedsstraf bevirker, at klientel-
let, som afsoner frihedsstraf, alt andet lige vil være mere belastet
i dag end førhen, hvilket kan resultere i en højere afslagsprocent.
Ligeledes bemærkes, at de indsatte, der i dag prøveløslades efter
afsoning af halvdelen af straffen efter straffelovens § 40a (noget
for noget-ordningen), der blev indført i 2004, må antages førhen
i vidt omfang at være prøveløsladt efter § 38, stk. 1, på tidspunk-
4
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om ministeren vil kommentere REU alm. del - bilag 134 og redegøre for, om de mange afslag på prøveløsladelse er i overensstemmelse med forarbejderne til straffelovens paragraf 38, stk. 1, til justitsministeren
tet for udståelse af 2/3 af straffen. Det vil sige, at denne person-
gruppe nu ikke længere indgår i tilladelsesprocenten efter § 38,
stk. 1, hvilket naturligvis influerer på afslagsprocenten i dag.”
Justitsministeriet kan oplyse, at der efter ministeriets opfattelse ikke er
uoverensstemmelse mellem kriminalforsorgens praksis vedrørende ordinær
prøveløsladelse og straffelovens bestemmelser herom.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet ikke finder anledning
til at anmode Direktoratet for Kriminalforsorgen om at iværksætte initiativer
for at nedbringe andelen af afslag på ordinær prøveløsladelse.
5