REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvordan lovgivningen kan skærpes så en lang sagsbehandlingstid i straffesager, der skyldes tiltaltes manglende fremmøde, ikke fører til, at straffen nedsættes, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. april 2018

Strafferetskontoret

Bjarke Gano

2018-0030-0705

623961

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 347 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvordan lovgivningen kan skærpes så en lang sagsbehandlingstid i straffesager, der skyldes tiltaltes manglende fremmøde, ikke fører til, at straffen nedsættes, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 347 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan lovgivningen kan skær-

pes, så en lang sagsbehandlingstid i straffesager, der f.eks. skyl-

des tiltaltes manglende fremmøde, ikke fører til, at straffen ned-

sættes?”

Svar:

Jeg mener grundlæggende, at det kan virke stødende på retsfølelsen, når en

gerningsmand får en nedsat straf på grund af lang sagsbehandlingstid. Jeg

har derfor bedt mine embedsmænd om at komme med forslag til, hvordan

reglerne om strafnedsættelse på grund af lang sagsbehandlingstid kan skær-

pes.

Det kan i den forbindelse oplyses, at det følger af straffelovens § 82, nr. 13,

at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som formildende

omstændighed, at straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden

for en rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gerningsmanden. Det kan f.eks.

føre til, at en i udgangspunktet ubetinget fængselsstraf gøres betinget, eller

at en bøde nedsættes eller bortfalder. Vurderingen af, om bestemmelsen skal

bringes i anvendelse, foretages af domstolene og beror på en konkret vurde-

ring af bl.a. sagens karakter og betydning, dens kompleksitet og gernings-

mandens og myndighedernes adfærd.

Straffelovens § 82, nr. 13

–

som er baseret på et forslag fra Straffelovrådet

–

blev indsat i straffeloven i 2004. Hensigten med bestemmelsen var at lov-

fæste en retstilstand, som havde udviklet sig i retspraksis, herunder bl.a. i

tilfælde, hvor der havde været spørgsmål om, hvorvidt sagsbehandlingstiden

havde medført en krænkelse af tiltaltes rettigheder efter artikel 6, stk. 1, i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Det fremgår af EMRK artikel 6, stk. 1, at enhver har ret til en rettergang

inden en rimelig frist i bl.a. straffesager. Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol har fastslået, at der i forbindelse med en krænkelse af artikel

6, stk. 1, skal være adgang til et effektivt retsmiddel, der skal forhindre eller

standse krænkelsen eller tilkende passende kompensation for den allerede

skete krænkelse.

Det følger af dansk retspraksis, at lang sagsbehandlingstid efter omstændig-

hederne kan indgå som en formildende omstændighed efter straffelovens §

82, nr. 13, selv om der ikke er sket en krænkelse af EMRK artikel 6, stk. 1.

En eventuel ændring af, hvornår lang sagsbehandlingstid fører til nedsæt-

telse af straffen, vil kunne ske på flere måder. I det omfang det er muligt

inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, vil der således

kunne ske en indskrænkelse af anvendelsesområdet for § 82, nr. 13, eller

bestemmelsen vil kunne ophæves helt, mod at der i stedet indføres mulighed

for, at domfældte kan kompenseres på anden vis for den lange sagsbehand-

lingstid.