Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1858559_0001.png
Folketingets
Restudvalget
Christianborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. februar 2018
Økonomikontoret
Troels Sten Nielsen
2018-0030-0698
622046
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 341 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. januar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Rune Nørr
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 341: MFU spm. om, hvilken betydning den foreslåede omstrukturering af Nordsjællands Politi har for kvaliteten af politiets sagsbehandling, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 341 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning den foreslåede
omstrukturering af Nordsjællands Politi har for kvaliteten af po-
litiets sagsbehandling?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Nordsjællands Politi, der har oplyst følgende:
Formålet med at ændre organiseringen af Nordsjællands Politi
er at skabe bedre service for borgerne i kredsens 13 kommuner.
Det er vurderingen, at kredsen kan få mere og bedre politiar-
bejde ud af ressourcerne med nye organisatoriske rammer.
Et vigtigt mål med den nye organisering er at blive bedre til at
behandle både store, mellemstore og små straffesager inden for
rimelig tid og med den rigtige kvalitet. Det er forventningen, at
målet kan nås ved at samle store dele af sagsbehandlingen i to
sags-, opgave- og patruljecentre i politikredsens nye operations-
linje samt i én efterforskningslinje og ved at øge brugen af drifts-
styring på tværs af kredsen.
Sags-, opgave- og patruljecentrene lokaliseres på politistatio-
nerne i Hillerød og Gentofte, hvor der også er udkørsel. Den nye
organisering vil gøre det nemmere at løse opgaver fleksibelt på
tværs af beredskabsopgaver og sagsbehandling og dermed skabe
de bedst mulige forudsætninger for, at sagerne går igennem så
få hænder som muligt
samtidig med at den operative ledelse
styrkes i den nye organisering.
Efterforskningslinjen organiseres med fire fagområder
Øko-
nomisk Kriminalitet, Organiseret Kriminalitet, Personfarlig Kri-
minalitet og Indbruds- og Berigelseskriminalitet
samt en Ef-
terforskningsstøtteenhed. Linjen skal lokaliseres dels på statio-
nen i Helsingør, dels på stationen i Gentofte, og organiseringen
giver på begge lokationer mulighed for at udnytte stordriftsfor-
dele i forhold til driftsstyring, ressourceallokering og skabelse
af faglige miljøer.
Nordsjællands Politi forventer desuden, at nyorganiseringen vil
føre til, at politikredsen i videre omfang løser opgaverne ved
hjælp af videns- og analysebaseret politiarbejde, og derigennem
bedre og mere effektive resultater.”
2