Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1847786_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. januar 2018
Økonomikontoret
Troels Sten Nielsen
2018-0030-0695
619254
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 339 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. december 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mar-
lene Harpsøe (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Rune Nørr
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 339: MFU spm. om Nordsjællands Politiets forslag om en omstrukturering vil forbedre den politimæssige indsats i boligområdet Egedalsvænge i Kokkedal, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 339 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener
ministeren efter borgermødet i Egedalsvænge i Kokke-
dal i november 2017, at der er grund til at forbedre den politi-
mæssige indsats i Kokkedal, herunder i det udsatte boligområde
Egedalsvænge, og mener ministeren at Nordsjællands Politiets
forslag til en omstrukturering vil forbedre den politimæssige
indsats i boligområdet og skabe øget tryghed for beboerne, jf.
artiklen "Beboere i Egedalsvænge: Narkohandel er helt åben-
lys", Lokalavisen.dk, Ugenyt Fredensborg den 7. november
2017.”
Svar:
1.
Alle borgere i Danmark skal kunne færdes trygt og sikkert der, hvor de
bor. Det gælder også i de særligt udsatte boligområder. Det er vigtigt, at
borgerne oplever et synligt og nærværende politi, der er til stede i lokalom-
rådet med henblik på at øge trygheden og tilliden. Politiet har derfor også
stort fokus på de særligt udsatte boligområder og prioriterer indsatsen i disse
områder højt.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Nordsjællands Politi.
Nordsjællands Politi har oplyst, at politikredsen indledningsvis
kan henvise til Rigspolitiets tidligere bidrag til brug for Justits-
ministeriets besvarelse af 9. januar 2018 af spørgsmål nr. 309
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, der indeholder en be-
skrivelse af politikredsens særlige tryghedsskabende initiativer
i forhold til de boligområder i kredsen, der er definerede som
særligt udsatte.
Som det fremgår heraf, arbejder Nordsjællands Politi målrettet
for at reducere kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i de
nævnte områder, herunder Egedalsvænge. Indsatsen finder sted
i et struktureret samarbejde med andre offentlige myndigheder,
boligselskabet og beboerrepræsentanter samt gennem en målret-
tet politimæssig tilstedeværelse.
Den synlige politimæssige tilstedeværelse og samarbejdet med
andre interessenter er særligt forankret i politikredsens enhed for
trygge boligområder, der udfører såvel uniformeret som civil
tjeneste i de udsatte boligområder. Enheden har etableret et vel-
fungerende samarbejde med Fredensborg Kommune, den bolig-
sociale helhedsplan, boligforeningen og beboerrepræsentanter.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 339: MFU spm. om Nordsjællands Politiets forslag om en omstrukturering vil forbedre den politimæssige indsats i boligområdet Egedalsvænge i Kokkedal, til justitsministeren
Enhedens indgående kendskab til området og samarbejde med
eksterne interessenter nyttiggøres både i form af vidensdeling
og gennem patruljeoplæg og analyser udarbejdet af politikred-
sens analyse- og efterretningsenhed i forhold til kredsens øvrige
politipersonale, herunder det udkørende beredskab.
Indsatsen i de udsatte boligområder understøttes endvidere af
medarbejdere fra politikredsens enhed for partnerskab og fore-
byggelse, som bl.a. løbende afholder beboermøder. Formålet
hermed er at øge samarbejdet på tværs og medvirke til øget tryg-
hed samt mindre kriminalitet gennem dialog om kriminalitets-
udfordringer og informationsudveksling.
Nordsjællands Politi arbejder aktuelt for etablering af en egent-
lig koordinationsgruppe med inddragelse af Fredensborg Kom-
mune, den boligsociale helhedsplan, boligforeningen og bebo-
errepræsentanter.
Arbejdet i Kokkedalområdet vil fra den 1. februar 2018 blive
styrket med en civil forebygger samt en yderligere politimedar-
bejder.
Det kan yderligere oplyses, at de foreliggende anbefalinger om
den fremtidige organisering af politikredsen, der i øjeblikket
drøftes i politikredsens ledelse og med eksterne interessenter,
rummer en forudsætning om styrkelse af det forebyggende om-
råde gennem bl.a. særligt dedikerede områdebetjente.
Det bemærkes, at politikredsens beredskabsmæssige indsats i
Kokkedalområdet ikke vil påvirket af oplægget til en ny organi-
sering, som ledelsen i Nordsjællands Politi endnu ikke har taget
endelig stilling til. Der henvises i denne forbindelse til Rigspo-
litiets tidligere bidrag til brug for Justitsministeriets besvarelse
af 22. december 2017 af spørgsmål nr. 276 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Retsudvalg, hvori der redegøres for politikredsens ny-
ligt iværksatte zonepatruljeringsplan, hvis formål er at sikre, at
udrykningsberedskabet til enhver tid er bedst muligt dimensio-
neret i forhold til de forventede opgaver, og at der i vagtcentra-
lens daglige styring er fokus på den rette fordeling og placering
af de tilgængelige patruljer i forhold til de forventede opgaver,
herunder i de særligt udsatte boligområder.”
3