REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om, hvorvidt ministeren vil følge henvendelsens opfordring til at bruge Tibetkommissionens beretning som afsæt til at optimere politiets regelsæt og praksis på relevante områder, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. januar 2018

Politikontoret

Martin Reinseth

2017-0030-0692

616996

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 336 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. december 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om, hvorvidt ministeren vil følge henvendelsens opfordring til at bruge Tibetkommissionens beretning som afsæt til at optimere politiets regelsæt og praksis på relevante områder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes

kommentere REU alm. del bilag 112 og op-

lyse, om ministeren vil følge henvendelsens opfordring til at

bruge Tibetkommissionens beretning som afsæt til at optimere

politiets regelsæt og praksis på relevante områder?”

Svar:

Tibetkommissionen konkluderer i sin beretning, at der under to officielle

kinesiske besøg i 2012 og 2013 blev givet klart ulovlige ordrer, som i en

række tilfælde medførte, at Københavns Politi greb ind over for demon-

stranter i strid med beskyttelsen af bl.a. forsamlings- og ytringsfriheden.

Kommissionen konkluderer desuden, at der er blevet givet urigtige, vildle-

dende eller ufyldestgørende oplysninger ved besvarelsen af en række

spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg om besøgene.

Kommissionen har fundet, at der er fornødent grundlag for at søge et disci-

plinært ansvar gjort gældende over for to ansatte i Københavns Politi. For

så vidt angår en tredje ansat med overordnet strategisk ansvar for Køben-

havns Politis ageren under besøgene, har Kommissionen fundet flere kriti-

sable forhold.

Kommissionen har fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at ministre

eller ansatte på noget niveau i Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Stats-

ministeriet, Hofmarskallatet og heller ikke den øverste ledelse i Københavns

Politi, PET og Rigspolitiet havde kendskab til generelle eller konkrete or-

drer i Københavns Politi eller i øvrigt over for Københavns Politi har frem-

sat opfordringer mv. til at foretage ulovlige indgreb. Kommissionen har hel-

ler ikke fundet grundlag for at kritisere, at der ikke fra denne personkreds

blev grebet ind over for de ulovlige ordrer, eller for at antage, at de har været

vidende om, at der blev givet urigtige, vildledende eller ufyldestgørende op-

lysninger til Folketingets Retsudvalg.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at der ses

med stor

alvor på hændelserne, som gav anledning til nedsættelse af Ti-

betkommissionen og på kommissionens beretning. Rigspolitiet

har derfor forstærket fokus på centrale pligter som lovlighed,

sandhed og åbenhed omkring fejl. Det er helt afgørende, at le-

dere og medarbejdere i politiet forstår og handler i overensstem-

melse med principperne for god adfærd i det offentlige, som

bl.a. afspejlet i den tidligere og nuværende vejledning ”God ad-

færd i det offentlige”, udarbejdet af Moderniseringsstyrelsen,

Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, og Fi-

nansministeriets vejledning

”Syv centrale pligter for embeds-

mænd i centraladministrationen

–

Kodex VII”, og at alle led i

politiets styringskæde er bedst muligt klædt på til at forvalte de

centrale pligter, der er knyttet til arbejdet.

Rigspolitiet har inden offentliggørelsen af Tibetkommissionens

beretning styrket håndteringen af udarbejdelse af bidrag til brug

for bl.a. besvarelse af folketings- og samrådsspørgsmål. Der er

i den forbindelse gennemført en personalemæssig styrkelse af

området med et stærkt fokus på kvalitet og rettidig besvarelse.

Rigspolitiet har endvidere afholdt workshops og udbyder kurser

i ministerbetjening og Kodex VII for relevante medarbejdere i

Rigspolitiet og politikredsene, herunder medarbejdere, der ar-

bejder med eller bidrager til udarbejdelsen af folketings- og

samrådsspørgsmål.

Rigspolitiet har endvidere iværksat et arbejde, som skal sikre en

stærk implementering og forankring af principperne for god ad-

færd i det offentlige og Rigspolitiets reviderede gavevejledning.

I den forbindelse iværksættes der en bred kampagne målrettet

samtlige medarbejdere i politiet, ligesom der gennemføres yder-

ligere initiativer til sikring af, at alle eksisterende og nye med-

arbejdere i politiet har det fornødne kendskab til Kodex VII og

principperne for god adfærd i det offentlige. Eksempelvis vil

vejledningen om god adfærd i det offentlige, Kodex VII og det

materiale, der indgår i den ovennævnte kampagne, indgå i un-

dervisningen på politiskolen som en del af politiets basisuddan-

nelse og som en del af undervisningen af politikadetter.

Denne indsats skal styrke en kultur i politiet, hvor medarbej-

derne ved, at de ikke alene har ret til, men også pligt til, at sige

fra, hvis de observerer forhold eller får ordre om handlinger,

som er klart ulovlige, og en kultur hvor man, hvis man ser eller

tager del i noget, man ikke kan stå inde for, går til sin leder med

dette. Rigspolitiet finder i det lys fortsat ikke, at der er behov for

en egentlig whistleblower-ordning.

Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet i juli 2016

på baggrund af betænkning nr. 1553/2015 fra Udvalget om of-

fentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblower-ordninger af 10.

april 2015 anmodede ministeriets styrelser om en vurdering af

behovet for etablering af en whistleblower-ordning. Resultatet

af Rigspolitiets overvejelser forelå i januar 2017, hvor det ikke

blev fundet nødvendigt eller hensigtsmæssigt at oprette en for-

trolig indberetningsordning i politiet, men at fokus bør være på

en løbende drøftelse af de offentligt ansattes ytringsfrihed og

konstruktiv dialog om politiet som arbejdsplads.

Endelig har Rigspolitiet igangsat et arbejde med fastlæggelsen

af landsdækkende retningslinjer for den ledelsesmæssige foran-

kring, legalitetskontrol og godkendelse af udarbejdelse af poli-

tiets operative planer i forbindelse med enkeltoperationer, her-

under operationsplaner, operationsbefalinger og action cards.

Formålet med de nationale retningslinjer er at sikre kontrol af

sammenhængen mellem den valgte strategi, de operative mål og

den taktiske udførelse. De nationale retningslinjer vil tillige om-

fatte procedurer for ledelsesmæssig og juridisk vurdering og

godkendelse af operationsbefalinger mv. I forbindelse med dette

arbejde er der uddannelsesmæssigt fokus på, at ledere og med-

arbejdere, der arbejder med større politioperative opgaver, f.eks.

demonstrationer, forstår og handler i overensstemmelse med

principperne for god adfærd i det offentlige. De nationale ret-

ningslinjer vil blive indarbejdet i et koncept og vil løbende blive

revideret. Retningslinjerne forventes udarbejdet inden udgan-

gen af første kvartal 2018.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen desuden indhentet en

udtalelse fra Københavns Politi, som har oplyst, at der også i

Københavns Politi er iværksat flere tiltag med det formål at

styrke kvalitet og legalitet i udarbejdelsen af operationsbefalin-

ger mv. og i bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål.

Københavns Politi etablerede således i november 2015 Afdelin-

gen for Operativ Kvalitet og Planlægning i Beredskabsenheden,

som først og fremmest skal sikre kvalitet og legalitet i de opera-

tionsbefalinger mv., der relaterer sig til operationer, hvor særligt

politiloven er relevant, eller hvor ytrings- og forsamlingsfrihe-

den gør sig gældende. Herudover bidrager afdelingen med juri-

disk kvalitetssikring i forbindelse med den daglige forberedelse

og tilrettelæggelse af konkrete politimæssige indsatser.

Der er i forbindelse med planlægning af større operationer ud-

arbejdet faste procedurer for den ledelsesmæssige godkendelse

og kvalitetssikring af planer og befalinger. Enhver større plan-

lægningsopgave forelægges indledningsvis for ledelsen i Bered-

skabsenheden med udarbejdelse af en strategi og operativ mål-

sætning. Afdelingen for Operativ Kvalitet og Planlægning er en

integreret del af planlægningsopgaven og indgår som fast spar-

ring i forhold til kvalitets- og legalitetssikring, herunder foreta-

ges der en juridisk gennemgang af operationsbefalinger mv.

med henblik på at sikre, at den pågældende opgave varetages

inden for rammerne af gældende lovgivning. Den endelige ope-

rationsbefaling forelægges for ledelsen i Beredskabsenheden.

Endvidere bliver de operative ledere på ugentlige møder orien-

teret om gældende lovgivning, ændringer i lovgivningen samt

praksis på det beredskabsmæssige område. Der afvikles tema-

dage og orienteringsmøder for de ledere, som er ansvarlige for

planlægning og eksekvering af større operationer, således at

disse løbende er orienteret om de seneste lovgivningsmæssige

ændringer samt praksis.

Københavns Politi har endvidere indført faste procedurer for

journalisering og versionering af alt relevant materiale i forbin-

delse med planlægningsopgaver, ligesom der efter en afholdt

indsats både sker elektronisk og manuel arkivering.

Procedurerne for Københavns Politis bidrag til brug for besva-

relse af folketingsspørgsmål mv. er også ændret for at sikre svar-

bidragets validitet og kvalitet. Der er således udarbejdet skrift-

lige retningslinjer, der præciserer opgaven og ansvaret for de

enkelte aktører i håndteringen af udarbejdelse af bidrag til brug

for folketingsbesvarelser, ligesom der er sket en styrkelse af den

juridiske behandling af folketingsspørgsmål.”

Det er vigtigt, at vi i hele Justitsministeriets koncern drager lære af kom-

missionens beretning. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at myndighe-

derne, mens kommissionen har arbejdet, har ændret en række procedurer.

Jeg noterer mig i den forbindelse særligt, at Københavns Politi har ændret

deres procedurer for udarbejdelsen af planer for større begivenheder som

f.eks. statsbesøg, og at disse ifølge Rigspolitiet vil blive udbredt til alle po-

litikredse, samt at Rigspolitiet har skærpet deres procedurer i forbindelse

med folketingsbesvarelser, og at arbejdet med bl.a. kvalitetssikring af så-

danne besvarelser fortsætter.

Kommissionens arbejde giver grundlag for, at myndighederne fortsat over-

vejer, hvilken yderligere læring der kan drages af sagen, så vi sikrer, at det

ikke kan ske igen.