REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om justitsministeren vil uden forbehold tilslutte sig at iværksætte en ufravigelig proces, der skal munde ud i en så signifikant stramning af udvisningsreglerne, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og

bandemedlemmer

Bilag 2

Oktober 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 1063

254898

Notat om ud- og afvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer

Indledning

En afgørelse om udvisning indebærer, at udlændingens ret til at opholde sig her i

landet bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og

opholde sig her i landet i en nærmere fastsat periode (indrejseforbud).

En udlænding kan udvises på grund af kriminalitet, som følge af visse ordensmæs-

sige hensyn og på grund af ulovligt ophold eller arbejde. En udlænding kan endvi-

dere udvises af hensyn til statens sikkerhed.

Udgangspunktet i de danske udvisningsregler er, at jo længere tid en udlænding

har opholdt sig lovligt her i landet, desto grovere kriminalitet skal der til, for at

den pågældende kan udvises.

Der er alene tale om et udgangspunkt, eftersom en række former for kriminalitet

kan føre til udvisning, uanset hvor længe udlændingen har opholdt sig i Danmark.

En afgørelse om afvisning indebærer, at udlændingen ikke må indrejse i Danmark.

Der fastsættes ikke et indrejseforbud i forbindelse med en afgørelse om afvisning.

Nedenfor redegøres i hovedtræk for udlændingelovens regler om ud- og afvisning

af udlændinge med fokus på de bestemmelser, der umiddelbart vurderes relevan-

te i forhold til udenlandske rocker- og bandemedlemmer.

A. Udvisningsbestemmelserne

Udlændingelovens regler om udvisning findes i lovens kapital 4. Udvisning kan ske

ved dom eller administrativt.

a. Udvisning ved dom

Efter udlændingelovens § 22 kan en udlænding, der har haft lovligt ophold her i

landet i mere end de sidste 9 år, og en flygtning, der har haft lovligt ophold her i

landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis den pågældende straffes med ube-

tinget fængsel i mindst 3 år (nr. 1), for flere forhold straffes med ubetinget fæng-

Side

1/7

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om justitsministeren vil uden forbehold tilslutte sig at iværksætte en ufravigelig proces, der skal munde ud i en så signifikant stramning af udvisningsreglerne, til justitsministeren

sel i mindst 1 år (nr. 2) eller straffes med ubetinget fængsel i mindst 1 år og tidli-

gere er idømt ubetinget fængselstraf (nr. 3).

Efter udlændingelovens § 23 kan en udlænding, der har haft lovligt ophold her i

landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis den pågældende straffes med ube-

tinget fængsel i mindst 1 år (nr. 2), for flere forhold straffes med ubetinget fæng-

sel i mindst 6 måneder (nr. 3) eller straffes med ubetinget fængsel i mindst 6 må-

neder og tidligere er idømt ubetinget fængselsstraf (nr. 4).

Det følger af udlændingelovens § 24, nr. 2, at udlændinge, der har opholdt sig her

i landet i kortere tid end de sidste 5 år, kan udvises, hvis de idømmes frihedsstraf.

Det gælder uanset straffens længde, og om straffen er betinget eller ubetinget.

Udvisningsadgangen efter udlændingelovens §§ 22-24 knyttes til den konkret

idømte straf for den begåede kriminalitet. Med fængselsstraf sidestilles anden

strafferetlig retsfølge, som indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,

f.eks. dom til forvaring og behandlingsdomme.

Bestemmelserne suppleres bl.a. af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, jf. nedenfor,

hvorefter en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid

end de sidste 6 måneder, kan udvises administrativt, hvis udlændingen

–

uden for

de i §§ 22-24 nævnte tilfælde

–

er dømt for visse nærmere angivne lovovertræ-

delser.

Udlændingelovens regler om udvisning ved dom er løbende blevet suppleret af

regler, der udvider udvisningsadgangen i tilfælde af nærmere angiven grov krimi-

nalitet. Intentionen er, at særligt grove kriminalitetsformer så vidt muligt skal

medføre udvisning uden særlige begrænsninger som følge af varigheden af ud-

lændingens ophold her i landet og længden af den idømte frihedsstraf.

Der kan i den forbindelse samlet henvises til udlændingelovens § 22, nr. 4-7, der

bl.a. omfatter følgende kriminalitetsformer:



vold m.v. mod person i offentlig tjeneste eller hverv (straffelovens § 119,

stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt.),



narkokriminalitet og hæleri med hensyn til udbyttet ved narkokriminalitet

(straffelovens § 191 og § 290, stk. 2),



manddrab (straffelovens § 237),



simpel vold (straffelovens § 244),



grov vold (straffelovens §§ 245 og 246), samt



grove berigelsesforbrydelser, herunder tyveri og hæleri af særlig grov be-

skaffenhed samt røveri (straffelovens § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. §

286, § 288 og § 290, stk. 2).

Udvisning som følge af ovennævnte kriminalitetsformer forudsætter, at udlæn-

dingen idømmes ubetinget frihedsstraf.

Side

2/7

I 2009 blev der indsat en ny bestemmelse i udlændingelovens § 22, nr. 8, hvoref-

ter udvisning kan ske i tilfælde af en ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af

våbenlovgivningens regler, uanset frihedsstraffens længde og opholdets varighed.

De tilfælde, der vil kunne medføre udvisning efter § 22, nr. 8, vil

–

udover tilfælde

omfattet af straffelovens § 192 a

–

navnlig være tilfælde, hvor der idømmes ube-

tinget frihedsstraf for følgende:



besiddelse m.v. af skydevåben på ikke offentligt tilgængelige steder under

særligt skærpende omstændigheder, f.eks. hvor der er tale om flere vå-

ben, eventuelt særlig farlige våben, hvor våbenet besiddes på tilholdsste-

der for rockergrupper eller hos personer med tilknytning hertil, eller hvor

våbenet er skaffet på ulovlig vis,



besiddelse m.v. af knive på offentligt tilgængelige steder,



besiddelse m.v. af bomber, håndgranater, patroner, spraydåser, signalvå-

ben, gasvåben m.v., både på offentlige og ikke offentlige tilgængelige ste-

der, og der foreligger sådanne omstændigheder, at der ikke kun idømmes

straf i form af bøde,



besiddelse m.v. af skydevåben på ikke offentligt tilgængelige steder, hvis

opbevaring har været uforsvarlig, f.eks. hvis våbnet har været ladt, samt



besiddelse m.v., også på ikke offentligt tilgængelige steder, af bl.a. skarpe

våben, springknive, kastestjerner, kasteknive, slag- eller stødvåben,

spraydåser m.v., når der er tale om gentagelsestilfælde.

Det er således uden betydning for adgangen til udvisning, hvor lang frihedsstraf

der er idømt, og hvor længe udlændingen har boet i Danmark, idet det afgørende

for udvisningsadgangen efter denne bestemmelse er, at der er idømt ubetinget

frihedsstraf, således at selv idømmelse af ubetinget straf på fængsel i 7 dage

(fængselsstraffens minimum, jf. strfl. § 33, stk. 1) for besiddelse af en hobbykniv

giver adgang til udvisning eksempelvis af en udlænding, der har boet her i mere

end 9 år eller er meddelt asyl.

Flere i forening eller særlig planlagt kriminalitet/led i omfattende kriminalitet

Efter udlændingelovens § 24 a, nr. 5, skal der ved en afgørelse om udvisning ved

dom, navnlig efter § 22, nr. 4-8, lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig

påkrævet på grund af, at den begående kriminalitet er begået af flere i forening.

Endvidere skal der ved en afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter § 22, nr.

4-8, lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af, at

kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, jf. udlændin-

gelovens § 24 a, nr. 6.

At gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet indebærer

sædvanligvis, at der er tale om professionel eller mere systematisk kriminalitet

med flere personer indblandet.

Det er ikke nødvendigt, at gerningsmanden har haft en særlig vigtig rolle ved plan-

lægningen eller udførelsen af den omhandlede kriminalitet. Bestemmelsen vil

Side

3/7

efter omstændighederne kunne omfatte personer, der ikke indtager overordnede

funktioner i en kriminel organisation.

Bestemmelsen sigter navnlig på banderelaterede kriminalitet, hvorved skal forstås

kriminalitet, der begås af personer som led i deres tilhørsforhold til en organiseret

bande.

Det kan efter straffelovens § 81, nr. 3, få betydning for fastsættelsen af straffens

længde, at der er tale om en gerning, der er særligt planlagt eller led i omfattende

kriminalitet, og straflængden har betydning for spørgsmålet om udvisning, herun-

der for domstolenes afvejning af, om der skal ske udvisning.

Det forhold, at der er tale om en gerning, der er særligt planlagt eller led i omfat-

tende kriminalitet, vil således have en skærpende effekt i forhold til afgørelsen af,

om der skal ske udvisning

b. Administrativ udvisning

Adgangen til administrativ udvisning er reguleret i udlændingelovens §§ 25, 25 a

og 25 b.

Efter udlændingelovens § 25, nr. 2, kan en udlænding udvises, hvis udlændingen

må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sund-

hed. Bestemmelsen forudsættes f.eks. anvendt i tilfælde, hvor en udlænding ved

sin planlægning af, tilskyndelse til eller aktive deltagelse i en voldelig demonstra-

tion må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed,

uden at der herved dog er fare for statens sikkerhed, jf. § 25, nr. 1.

En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de

sidste 6 måneder, kan endvidere udvises, hvis udlændingen uden for de i §§ 22-24

nævnte tilfælde dømmes for nærmere angiven kriminalitet, herunder bl.a. ulovlig

besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har er-

kendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt fore-

ligger særlig bestyrket mistanke, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1 og 2.

Efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, kan en udlænding, som ikke har haft

lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, udvises, hvis

andre hensyn til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds-

eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige

orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Udlændinge, der

er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2 (EU/EØS-statsborgere og deres familiemedlem-

mer), kan dog ikke udvises på grund af hensynet til Schengenlandenes offentlige

orden eller forholdet til fremmede magter.

Efter Udlændingestyrelsens praksis er det en forudsætning for udvisning efter §

25 a, stk. 2, nr. 3, at udlændingen har modtaget en sanktion i form af bøde eller

advarsel for et strafbart forhold. Der skal endvidere være konkrete grunde i for-

hold til den offentlige orden, der kan begrunde en udvisning.

Side

4/7

Efter udlændingelovens § 25 b, stk. 1, kan en udlænding udvises, hvis udlændin-

gen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.

Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse om udvisning efter udlændingelovens

§§ 25 a og 25 b, hvis udlændingen højst sanktioneres med bøde eller skriftlig ad-

varsel for et strafbart forhold.

c. Afgørelse om udvisning

En dom, kendelse eller beslutning om udvisning træffes i to led ved både domsto-

lene og de administrative myndigheder. Først vurderes det, om der er forhold, der

kan begrunde udvisning efter f.eks. udlændingelovens §§ 22-24, § 25, nr. 2, § 25 a

eller § 25 b.

Er det tilfældet, foretages der en konkret vurdering af, om der er forhold, der taler

imod udvisning.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 1, skal der ved afgørelsen om udvisning efter §§

25 a-25 c tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende,

navnlig på grund af



udlændingens tilknytning til det danske samfund,



udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,



udlændingens tilknytning til herboende personer,



udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familie-

medlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed,



udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre

lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og



risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1

og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor

udlændingen kan ventes at tage ophold.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og §

25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

Udvisning kan således ikke finde sted, hvis det vil være i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser. I den forbindelse er Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK) med tilhørende tillægsprotokoller særlig relevant. FN's

Torturkonvention, FN's Flygtningekonvention, FN's konvention om borgerlige og

politiske rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder indeholder lige-

ledes relevante bestemmelser på dette område.

EMRK artikel 8 vedrører blandt andet retten til et familieliv. Indgreb i denne ret

skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet (udvisningen) skal varetage.

Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret

vurdering af en række elementer, herunder bl.a. den begåede kriminalitets art og

Side

5/7

grovhed, varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet, udlændingens fami-

liesituation og fastheden af udlændingens sociale, kulturelle og familiemæssige

bånd med værtslandet og med modtagerlandet.

Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis vil det i almindelighed være propor-

tionalitetsafvejningen, der er afgørende for, om en udvisning af en kriminel ud-

lænding vil være forenelig med EMRK artikel 8.

Menneskerettighedsdomstolen har også understreget, at den vægt, der må læg-

ges på de enkelte kriterier, nødvendigvis varierer efter den enkeltes sags konkrete

omstændigheder.

d. Unionsborgere

Udgangspunktet er, at udlændingelovens bestemmelser om udvisning også gæl-

der for unionsborgere. EU-reglerne om fri bevægelighed mv. sætter imidlertid

grænser for medlemsstaternes adgang til at udvise EU-borgere og deres familie-

medlemmer.

Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kan udvises af hensyn til den offent-

lige orden, sikkerhed eller sundhed. Opholdsdirektivet indeholder de nærmere

regler om medlemsstaternes muligheder for at begrænse retten til indrejse og

ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal væ-

re i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende be-

grundes i vedkommendes personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar

og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteres-

se.

En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foran-

staltninger. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har

generel præventiv karakter, må ikke anvendes. En tidligere straffedom må kun

tages i betragtning, såfremt de omstændigheder, der førte til den pågældende

dom, er udtryk for en personlig adfærd, der indebærer en aktuel trussel mod den

offentlige orden. Beslutningen skal baseres på vurderingen af den pågældende

persons adfærd i fremtiden. Antallet og typen af domme, som den pågældende

person tidligere er idømt, og i særdeleshed de begåede lovovertrædelsers grov-

hed og hyppighed udgør et væsentligt element i denne vurdering. Gentagne små-

forbrydelser kan efter omstændighederne udgøre en trussel mod den offentlige

orden.

Bl.a. tillægges lovovertrædelsens grovhed og typen af domme således væsentlig

betydning ved vurderingen af spørgsmålet om udvisning.

Hvis domstolene efter en konkret vurdering finder, at udvisning ikke med sikker-

hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og at det vil være i

overensstemmelse med EU-retten at udvise, skal udlændingen udvises.

Side

6/7

B. Afvisningsbestemmelserne

Udlændingelovens regler om afvisning findes i lovens § 28.

Efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, kan en udlænding, der ikke har opholds-

tilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i

landet, og en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, afvises

hvis andre hensyn til Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede

magter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen

ikke bør have ophold her i landet.

Efter udlændingelovens § 28, stk. 2, skal statsborgere i lande, der ikke er tilsluttet

Schengenkonventionen eller Den Europæiske Union, afvises ved indrejsen fra et

land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, efter bestemmelserne i stk. 1,

nr. 1-7, jf. dog stk. 5.

Efter udlændingelovens § 28, stk. 3, kan en udlænding, der ikke har opholdstilla-

delse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i lan-

det, eller en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, afvises ved

indrejsen fra et Schengenland efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 5.

En nordisk statsborger kan dog kun afvises efter stk. 1, nr. 2, såfremt den pågæl-

dende indrejser fra et ikke-nordisk land, jf. § 39, stk. 4.

Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet indebærer, at ind- og udrejsekontrol

som udgangspunkt ikke må finde sted ved grænsen til et Schengenland, dvs. en

indre grænse. Dog kan der undtagelsesvis ske kontrol ved en sådan grænse i med-

før af reglerne i Schengengrænsekodeksen, jf. udlændingelovens § 38, stk. 2.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 28, stk. 3, der regulerer afvisning på de indre

grænser, finder alene anvendelse, hvis der i overensstemmelse med Schengen-

grænsekodeksens afsnit 3, kapitel 2, undtagelsesvist etableres midlertidig græn-

sekontrol ved de indre grænser.

Efter udlændingelovens § 28, stk. 5, 1. pkt., må afvisning efter stk. 1-4 dog ikke

ske, hvis udlændingen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra

c (nu artikel 6, stk. 5, litra c), har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark

(tilladelse til indrejse af humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser

eller internationale forpligtelser). Det fremgår endvidere af udlændingelovens §

28, stk. 5, 2. pkt., at har udlændingen efter § 2 b, stk. 4, ret til at rejse gennem

Danmark, kan den pågældende alene afvises efter stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2-4.

Afgørelse om afvisning ved indrejse, jf. § 28, stk. 1-4, kan træffes af vedkommen-

de politidirektør, jf. udlændingelovens § 48, 1. pkt.

Side

7/7