Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1845459_0001.png
Til landets borgmestre
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
27. november 2017
Kære borgmester
J.nr. 2017 - 7743
Jeg skriver til dig, da jeg under den kommunale valgkamp er blevet spurgt til, om
man på samme tidspunkt kan være i fleksjob og være politisk aktiv, fx som by-
rådsmedlem.
Alle borgere skal selvfølgelig have mulighed for at være politisk aktive. Samtidig
er der nogle væsentlige nuancer, når vi taler om de ordninger, hvor en borger bliver
visiteret på grund af en væsentligt og varigt nedsat arbejdsevne
i dette tilfælde
fleksjob. Jeg vil for at udrydde eventuelle uklarheder derfor kort redegøre for reg-
lerne på området.
Jeg vil gerne gøre det helt klart, at der intet er i reglerne, der hindrer, at fleksjobvi-
siterede engagerer sig politisk. Jeg mener netop, at der er behov for, at borgere fra
alle dele af samfundet deltager aktivt i vores demokrati.
Samtidig har kommunerne et ansvar for at sikre, at offentlige ydelser udbetales
korrekt. Kommunerne skal derfor som en del af sagsbehandlingen løbende sørge
for at vurdere, om arbejdsevnen fortsat er væsentligt og varigt nedsat. Hvis udførel-
sen af det politiske hverv vurderes at antage et omfang, som demonstrerer en større
arbejdsevne, end hvad der har udgjort grundlaget for at visitere til fleksjob, kan det
være en anledning til at overveje, om vedkommende fortsat skal være omfattet af
ordningen. Et klart eksempel herpå kan være, hvis en borger i fleksjob kan varetage
en post som borgmester eller formand for regionsrådet.
Endelig kan jeg oplyse, at fleksløntilskud i udgangspunktet alene indtægtsreguleres
for lønindtægter. Vederlag til medlemmer i kommunalbestyrelser fradrages ikke i
fleksløntilskuddet.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen