REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 14/12-17 om danske domstoles henvisninger til den Europæiske Menneskerettighedskonvention i udvisningssager, til udlændinge- og integrationsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd

–

mundtlig besvarelse af sam-

rådsspørgsmål K stillet efter ønske fra

Trine Bramsen (S)

14. december 2017, kl. 16

Hvornår:

29. november 2017

Sags nr.

Akt-id

2017 - 17094

329586

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål K

”

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt danske domstole

med henvisning til den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention gennem flere år har undladt at udvise krimi-

nelle udlændinge, selv om dette var muligt, jf. vurdering

fra Institut for Menneskerettigheder?

”

[Indledning]

Tak for spørgsmålet.

Jeg mener sådan set, at jeg allerede har svaret på det her

spørgsmål under samråd F-H. Men jeg har ikke noget

imod at svare på spørgsmålet igen, selvom ordene af go-

de grunde langt hen ad vejen vil være de samme.

[Og jeg skal gerne prøve at svare så imødekommende

som muligt, så spørgeren forhåbentlig føler sig både hørt

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 14/12-17 om danske domstoles henvisninger til den Europæiske Menneskerettighedskonvention i udvisningssager, til udlændinge- og integrationsministeren

og forstået

–

for som jeg sagde sidst, så tror jeg grund-

læggende, at vi er enige om de lidt større linjer.]

[Institut for Menneskerettigheders analyse]

Som jeg sagde sidst, og som det også fremgår af min ny-

lige besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 199 fra Retsud-

valget her, så finder både Institut for Menneskerettighe-

der og arbejdsgruppen om udvisning af udenlandske

rockere og bandemedlemmer, at der er et begrænset rum

for udvisning, som ikke udnyttes fuldt ud i dag.

Det kan jeg måske lige uddybe.

Lad mig starte med kort at vende mig mod Institut for

Menneskerettigheders analyse, som blev offentliggjort

den 10. oktober 2017.

Analysen angiver at bygge på en gennemgang af rets-

praksis fra Menneskerettighedsdomstolen og fra danske

domstole i perioden 2011 til 2017 om sager om udvis-

ning af den kategori af kriminelle udlændinge, der enten

er født i Danmark eller er indrejst i landet som barn, og

som ikke har børn eller ægtefælle i Danmark.

Instituttet tager i analysen forbehold for, at det er vanske-

ligt med sikkerhed at sige, om danske domstole overfor-

tolker Menneskerettighedsdomstolens praksis, men kon-

kluderer dog, at der er en særdeles påfaldende forskel

mellem dansk retspraksis og Menneskerettighedsdomsto-

lens praksis for denne kategori.

I analysen peger Institut for Menneskerettigheder på den

baggrund på, at der efter Instituttets opfattelse inden for

rammerne af menneskerettighederne er et råderum for

stramninger over for i hvert fald denne kategori af krimi-

nelle udlændinge.

Institut for Menneskerettigheder anviser dog ikke nær-

mere, hvad det råderum præcis består i.

[Arbejdsgruppens anbefaling]

Og lad mig så kort vende mig mod Udvisningsarbejds-

gruppens anbefalinger.

Som jeg også sagde under sidste samråd om emnet her,

offentliggjorde arbejdsgruppen om udvisning af uden-

landske rockere og bandemedlemmer den 17. oktober i år

5 anbefalinger til initiativer, der skal øge muligheden for

i højere grad at udvise udlændinge, der deltager i rocker-

og banderelaterede aktiviteter og kriminalitet.

Det er vurderingen, at anbefalingerne samlet set afdæk-

ker et rum for udvisning, som kan anvendes generelt

overfor kriminelle udlændinge, og altså ikke bare over

for rockere og bandemedlemmer, og som ikke udnyttes i

dag.

Det er det, som er kommet til udtryk i anbefaling 2 fra

arbejdsgruppen, og som altså er én ud af i alt 5 anbefa-

linger, som samlet set skærper rummet for udvisning.

Og som jeg også sagde sidst, er det en vurdering, som

regeringen også deler.

[Danske domstoles praksis]

Jeg kan af gode grunde ikke udtale mig om, hvorvidt der

er konkrete sager, hvor domstolene kunne have gået end-

nu længere, end det var tilfældet.

Ligesom Institut for Menneskerettigheder må jeg også

bare sige, at det er vanskeligt med sikkerhed at sige, om

danske domstole i enkelte sager har overfortolket Men-

neskerettighedsdomstolens praksis.

Men noget tyder altså på, at der er et

–

om end begrænset

–

rum for udvisning, som ikke i dag udnyttes fuldt ud.

[Regeringens initiativ]

Det er altså det, vi nu ved. Og det er derfor også mit poli-

tiske afsæt, både på sidste samråd og i dag.

Jeg tror ikke, at nogen er i tvivl om min holdning til kri-

minelle udlændinge. De hører simpelthen ikke hjemme i

Danmark.

Og som jeg har sagt før, så er regeringen villig til at gå

lige til grænsen, når det handler om at stramme udvis-

ningsreglerne.

Når regeringen bliver gjort opmærksom på, at vi kan gø-

re endnu mere, end det allerede er tilfældet, er det derfor

selvfølgelig også noget, vi følger op på.

Udvisningsarbejdsgruppen har bl.a. anbefalet, at der fast-

lægges klarere retningslinjer for,

hvornår

kriminelle ud-

lændinge i almindelighed kan udvises, uden at det er i

strid med menneskerettighederne. Det er netop anbefa-

ling 2 fra arbejdsgruppen, som jeg allerede har berørt.

Det er jo allerede i dag sådan, at hvis en kriminel udlæn-

ding kan udvises af Danmark, så skal dette ske, medmin-

dre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internati-

onale forpligtelser.

Dette har regeringen også understreget med vedtagelsen

af den seneste stramning af udvisningsreglerne i udlæn-

dingeloven.

Jeg er med på, at der er forskellige opfattelser af, hvad

virkningen af denne skærpelse er. Også hos repræsentan-

ter for domstolene.

Men da det ikke er et emne for samrådet i dag, vil jeg ik-

ke gå ind i en nærmere udlægning af denne skærpelse

her, men blot konstatere, at sådan er det så.

Til gengæld vil jeg fremhæve, at skærpelsen af ordlyden

i bestemmelsen om ”med sikkerhed” er én ting, praksis i

sager om udvisning en anden.

For det er også sådan i dag, at vurderingen af, om en ud-

visning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser foretages af domstolene, uden

at lovgivningsmagten har angivet nærmere retningslinjer

for, hvornår der i almindelighed kan ske udvisning, uden

at det er i strid med menneskerettighederne.

I forhold til praksissporet har Udvisningsarbejdsgruppen

så i midten af oktober måned i år anbefalet, at vi som

lovgiver angiver nærmere retningslinjer. Det er arbejds-

gruppens vurdering, at dette vil have en

–

om end be-

grænset

–

betydning i forhold til at skærpe domstolenes

praksis.

Med den viden og på grundlag af den anbefaling, som vi

altså har modtaget i oktober måned i år, så er det rege-

ringens politik, at vi ønsker at følge op med et lovforslag

i dette folketingsår.

Det gør vi, selvom vi er helt klare på, at en sådan fast-

læggelse i lovbemærkningerne indebærer

en risiko

for, at

domstolene ved prøvelsen af en konkret sag vil kunne nå

frem til, at det ikke efter konventionen er muligt at udvi-

se den pågældende.

Men det ønsker vi altså, fordi vi er meget optaget af, at

kriminelle udlændinge udvises i videst muligt omfang.

Og derfor er vi også indstillet på at løbe den risiko.

Regeringen arbejder derfor nu på et lovforslag, som skal

følge op på anbefalingerne fra arbejdsgruppen, herunder

anbefaling 2.

I den forbindelse er der et arbejde i gang med at gen-

nemgå bl.a. Menneskerettighedsdomstolens praksis på

udvisningsområdet.

I det arbejde bliver bl.a. Institut for Menneskerettighe-

ders analyse naturligvis inddraget, ligesom den seneste

udvikling i Menneskerettighedsdomstolens praksis, som

bl.a. har været omtalt i tænketanken Justitias analyse af

28. september 2017, vil blive inddraget.

Lovforslaget kommer altså til at inddrage både Institut

for Menneskerettigheders analyse og arbejdsgruppens

anbefaling.

Jeg håber, at der kan samle sig et bredt flertal om et så-

dant lovforslag. Og at vi kan parkere, hvad jeg mere op-

fatter som en teoretisk uenighed, snarere end en reel, po-

litisk uenighed om, at udvisning af kriminelle udlændin-

ge selvfølgelig skal ske i videst muligt omfang.

[Afslutning]

Og så skulle jeg mene, at vi nu har været hele vejen rundt

om spørgsmålet. Det håber og tror jeg sådan set også er

opfattelsen hos spørgeren.

Tak for ordet.