Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1813787_0001.png
Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og
bandemedlemmer
Bilag 2
Oktober 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 1063
254898
Notat om ud- og afvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer
Indledning
En afgørelse om udvisning indebærer, at udlændingens ret til at opholde sig her i
landet bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og
opholde sig her i landet i en nærmere fastsat periode (indrejseforbud).
En udlænding kan udvises på grund af kriminalitet, som følge af visse ordensmæs-
sige hensyn og på grund af ulovligt ophold eller arbejde. En udlænding kan endvi-
dere udvises af hensyn til statens sikkerhed.
Udgangspunktet i de danske udvisningsregler er, at jo længere tid en udlænding
har opholdt sig lovligt her i landet, desto grovere kriminalitet skal der til, for at
den pågældende kan udvises.
Der er alene tale om et udgangspunkt, eftersom en række former for kriminalitet
kan føre til udvisning, uanset hvor længe udlændingen har opholdt sig i Danmark.
En afgørelse om afvisning indebærer, at udlændingen ikke må indrejse i Danmark.
Der fastsættes ikke et indrejseforbud i forbindelse med en afgørelse om afvisning.
Nedenfor redegøres i hovedtræk for udlændingelovens regler om ud- og afvisning
af udlændinge med fokus på de bestemmelser, der umiddelbart vurderes relevan-
te i forhold til udenlandske rocker- og bandemedlemmer.
A. Udvisningsbestemmelserne
Udlændingelovens regler om udvisning findes i lovens kapital 4. Udvisning kan ske
ved dom eller administrativt.
a. Udvisning ved dom
Efter udlændingelovens § 22 kan en udlænding, der har haft lovligt ophold her i
landet i mere end de sidste 9 år, og en flygtning, der har haft lovligt ophold her i
landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis den pågældende straffes med ube-
tinget fængsel i mindst 3 år (nr. 1), for flere forhold straffes med ubetinget fæng-
Side
1/7
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor den danske regering foregiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, til justitsministeren
sel i mindst 1 år (nr. 2) eller straffes med ubetinget fængsel i mindst 1 år og tidli-
gere er idømt ubetinget fængselstraf (nr. 3).
Efter udlændingelovens § 23 kan en udlænding, der har haft lovligt ophold her i
landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis den pågældende straffes med ube-
tinget fængsel i mindst 1 år (nr. 2), for flere forhold straffes med ubetinget fæng-
sel i mindst 6 måneder (nr. 3) eller straffes med ubetinget fængsel i mindst 6 må-
neder og tidligere er idømt ubetinget fængselsstraf (nr. 4).
Det følger af udlændingelovens § 24, nr. 2, at udlændinge, der har opholdt sig her
i landet i kortere tid end de sidste 5 år, kan udvises, hvis de idømmes frihedsstraf.
Det gælder uanset straffens længde, og om straffen er betinget eller ubetinget.
Udvisningsadgangen efter udlændingelovens §§ 22-24 knyttes til den konkret
idømte straf for den begåede kriminalitet. Med fængselsstraf sidestilles anden
strafferetlig retsfølge, som indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
f.eks. dom til forvaring og behandlingsdomme.
Bestemmelserne suppleres bl.a. af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, jf. nedenfor,
hvorefter en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid
end de sidste 6 måneder, kan udvises administrativt, hvis udlændingen
–
uden for
de i §§ 22-24 nævnte tilfælde
–
er dømt for visse nærmere angivne lovovertræ-
delser.
Udlændingelovens regler om udvisning ved dom er løbende blevet suppleret af
regler, der udvider udvisningsadgangen i tilfælde af nærmere angiven grov krimi-
nalitet. Intentionen er, at særligt grove kriminalitetsformer så vidt muligt skal
medføre udvisning uden særlige begrænsninger som følge af varigheden af ud-
lændingens ophold her i landet og længden af den idømte frihedsstraf.
Der kan i den forbindelse samlet henvises til udlændingelovens § 22, nr. 4-7, der
bl.a. omfatter følgende kriminalitetsformer:
vold m.v. mod person i offentlig tjeneste eller hverv (straffelovens § 119,
stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt.),
narkokriminalitet og hæleri med hensyn til udbyttet ved narkokriminalitet
(straffelovens § 191 og § 290, stk. 2),
manddrab (straffelovens § 237),
simpel vold (straffelovens § 244),
grov vold (straffelovens §§ 245 og 246), samt
grove berigelsesforbrydelser, herunder tyveri og hæleri af særlig grov be-
skaffenhed samt røveri (straffelovens § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. §
286, § 288 og § 290, stk. 2).
Udvisning som følge af ovennævnte kriminalitetsformer forudsætter, at udlæn-
dingen idømmes ubetinget frihedsstraf.
Side
2/7
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor den danske regering foregiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, til justitsministeren
I 2009 blev der indsat en ny bestemmelse i udlændingelovens § 22, nr. 8, hvoref-
ter udvisning kan ske i tilfælde af en ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af
våbenlovgivningens regler, uanset frihedsstraffens længde og opholdets varighed.
De tilfælde, der vil kunne medføre udvisning efter § 22, nr. 8, vil
–
udover tilfælde
omfattet af straffelovens § 192 a
–
navnlig være tilfælde, hvor der idømmes ube-
tinget frihedsstraf for følgende:
besiddelse m.v. af skydevåben på ikke offentligt tilgængelige steder under
særligt skærpende omstændigheder, f.eks. hvor der er tale om flere vå-
ben, eventuelt særlig farlige våben, hvor våbenet besiddes på tilholdsste-
der for rockergrupper eller hos personer med tilknytning hertil, eller hvor
våbenet er skaffet på ulovlig vis,
besiddelse m.v. af knive på offentligt tilgængelige steder,
besiddelse m.v. af bomber, håndgranater, patroner, spraydåser, signalvå-
ben, gasvåben m.v., både på offentlige og ikke offentlige tilgængelige ste-
der, og der foreligger sådanne omstændigheder, at der ikke kun idømmes
straf i form af bøde,
besiddelse m.v. af skydevåben på ikke offentligt tilgængelige steder, hvis
opbevaring har været uforsvarlig, f.eks. hvis våbnet har været ladt, samt
besiddelse m.v., også på ikke offentligt tilgængelige steder, af bl.a. skarpe
våben, springknive, kastestjerner, kasteknive, slag- eller stødvåben,
spraydåser m.v., når der er tale om gentagelsestilfælde.
Det er således uden betydning for adgangen til udvisning, hvor lang frihedsstraf
der er idømt, og hvor længe udlændingen har boet i Danmark, idet det afgørende
for udvisningsadgangen efter denne bestemmelse er, at der er idømt ubetinget
frihedsstraf, således at selv idømmelse af ubetinget straf på fængsel i 7 dage
(fængselsstraffens minimum, jf. strfl. § 33, stk. 1) for besiddelse af en hobbykniv
giver adgang til udvisning eksempelvis af en udlænding, der har boet her i mere
end 9 år eller er meddelt asyl.
Flere i forening eller særlig planlagt kriminalitet/led i omfattende kriminalitet
Efter udlændingelovens § 24 a, nr. 5, skal der ved en afgørelse om udvisning ved
dom, navnlig efter § 22, nr. 4-8, lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig
påkrævet på grund af, at den begående kriminalitet er begået af flere i forening.
Endvidere skal der ved en afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter § 22, nr.
4-8, lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af, at
kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, jf. udlændin-
gelovens § 24 a, nr. 6.
At gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet indebærer
sædvanligvis, at der er tale om professionel eller mere systematisk kriminalitet
med flere personer indblandet.
Det er ikke nødvendigt, at gerningsmanden har haft en særlig vigtig rolle ved plan-
lægningen eller udførelsen af den omhandlede kriminalitet. Bestemmelsen vil
Side
3/7
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor den danske regering foregiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, til justitsministeren
efter omstændighederne kunne omfatte personer, der ikke indtager overordnede
funktioner i en kriminel organisation.
Bestemmelsen sigter navnlig på banderelaterede kriminalitet, hvorved skal forstås
kriminalitet, der begås af personer som led i deres tilhørsforhold til en organiseret
bande.
Det kan efter straffelovens § 81, nr. 3, få betydning for fastsættelsen af straffens
længde, at der er tale om en gerning, der er særligt planlagt eller led i omfattende
kriminalitet, og straflængden har betydning for spørgsmålet om udvisning, herun-
der for domstolenes afvejning af, om der skal ske udvisning.
Det forhold, at der er tale om en gerning, der er særligt planlagt eller led i omfat-
tende kriminalitet, vil således have en skærpende effekt i forhold til afgørelsen af,
om der skal ske udvisning
.
b. Administrativ udvisning
Adgangen til administrativ udvisning er reguleret i udlændingelovens §§ 25, 25 a
og 25 b.
Efter udlændingelovens § 25, nr. 2, kan en udlænding udvises, hvis udlændingen
må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sund-
hed. Bestemmelsen forudsættes f.eks. anvendt i tilfælde, hvor en udlænding ved
sin planlægning af, tilskyndelse til eller aktive deltagelse i en voldelig demonstra-
tion må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed,
uden at der herved dog er fare for statens sikkerhed, jf. § 25, nr. 1.
En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de
sidste 6 måneder, kan endvidere udvises, hvis udlændingen uden for de i §§ 22-24
nævnte tilfælde dømmes for nærmere angiven kriminalitet, herunder bl.a. ulovlig
besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har er-
kendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt fore-
ligger særlig bestyrket mistanke, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, kan en udlænding, som ikke har haft
lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, udvises, hvis
andre hensyn til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds-
eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige
orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Udlændinge, der
er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2 (EU/EØS-statsborgere og deres familiemedlem-
mer), kan dog ikke udvises på grund af hensynet til Schengenlandenes offentlige
orden eller forholdet til fremmede magter.
Efter Udlændingestyrelsens praksis er det en forudsætning for udvisning efter §
25 a, stk. 2, nr. 3, at udlændingen har modtaget en sanktion i form af bøde eller
advarsel for et strafbart forhold. Der skal endvidere være konkrete grunde i for-
hold til den offentlige orden, der kan begrunde en udvisning.
Side
4/7
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor den danske regering foregiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, til justitsministeren
Efter udlændingelovens § 25 b, stk. 1, kan en udlænding udvises, hvis udlændin-
gen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse om udvisning efter udlændingelovens
§§ 25 a og 25 b, hvis udlændingen højst sanktioneres med bøde eller skriftlig ad-
varsel for et strafbart forhold.
c. Afgørelse om udvisning
En dom, kendelse eller beslutning om udvisning træffes i to led ved både domsto-
lene og de administrative myndigheder. Først vurderes det, om der er forhold, der
kan begrunde udvisning efter f.eks. udlændingelovens §§ 22-24, § 25, nr. 2, § 25 a
eller § 25 b.
Er det tilfældet, foretages der en konkret vurdering af, om der er forhold, der taler
imod udvisning.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 1, skal der ved afgørelsen om udvisning efter §§
25 a-25 c tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende,
navnlig på grund af
udlændingens tilknytning til det danske samfund,
udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,
udlændingens tilknytning til herboende personer,
udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familie-
medlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed,
udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre
lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og
risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1
og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor
udlændingen kan ventes at tage ophold.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og §
25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
Udvisning kan således ikke finde sted, hvis det vil være i strid med Danmarks in-
ternationale forpligtelser. I den forbindelse er Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK) med tilhørende tillægsprotokoller særlig relevant. FN's
Torturkonvention, FN's Flygtningekonvention, FN's konvention om borgerlige og
politiske rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder indeholder lige-
ledes relevante bestemmelser på dette område.
EMRK artikel 8 vedrører blandt andet retten til et familieliv. Indgreb i denne ret
skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet (udvisningen) skal varetage.
Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret
vurdering af en række elementer, herunder bl.a. den begåede kriminalitets art og
Side
5/7
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor den danske regering foregiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, til justitsministeren
grovhed, varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet, udlændingens fami-
liesituation og fastheden af udlændingens sociale, kulturelle og familiemæssige
bånd med værtslandet og med modtagerlandet.
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis vil det i almindelighed være propor-
tionalitetsafvejningen, der er afgørende for, om en udvisning af en kriminel ud-
lænding vil være forenelig med EMRK artikel 8.
Menneskerettighedsdomstolen har også understreget, at den vægt, der må læg-
ges på de enkelte kriterier, nødvendigvis varierer efter den enkeltes sags konkrete
omstændigheder.
d. Unionsborgere
Udgangspunktet er, at udlændingelovens bestemmelser om udvisning også gæl-
der for unionsborgere. EU-reglerne om fri bevægelighed mv. sætter imidlertid
grænser for medlemsstaternes adgang til at udvise EU-borgere og deres familie-
medlemmer.
Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kan udvises af hensyn til den offent-
lige orden, sikkerhed eller sundhed. Opholdsdirektivet indeholder de nærmere
regler om medlemsstaternes muligheder for at begrænse retten til indrejse og
ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal væ-
re i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende be-
grundes i vedkommendes personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar
og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteres-
se.
En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foran-
staltninger. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har
generel præventiv karakter, må ikke anvendes. En tidligere straffedom må kun
tages i betragtning, såfremt de omstændigheder, der førte til den pågældende
dom, er udtryk for en personlig adfærd, der indebærer en aktuel trussel mod den
offentlige orden. Beslutningen skal baseres på vurderingen af den pågældende
persons adfærd i fremtiden. Antallet og typen af domme, som den pågældende
person tidligere er idømt, og i særdeleshed de begåede lovovertrædelsers grov-
hed og hyppighed udgør et væsentligt element i denne vurdering. Gentagne små-
forbrydelser kan efter omstændighederne udgøre en trussel mod den offentlige
orden.
Bl.a. tillægges lovovertrædelsens grovhed og typen af domme således væsentlig
betydning ved vurderingen af spørgsmålet om udvisning.
Hvis domstolene efter en konkret vurdering finder, at udvisning ikke med sikker-
hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og at det vil være i
overensstemmelse med EU-retten at udvise, skal udlændingen udvises.
Side
6/7
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor den danske regering foregiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, til justitsministeren
B. Afvisningsbestemmelserne
Udlændingelovens regler om afvisning findes i lovens § 28.
Efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, kan en udlænding, der ikke har opholds-
tilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i
landet, og en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, afvises
hvis andre hensyn til Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede
magter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen
ikke bør have ophold her i landet.
Efter udlændingelovens § 28, stk. 2, skal statsborgere i lande, der ikke er tilsluttet
Schengenkonventionen eller Den Europæiske Union, afvises ved indrejsen fra et
land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, efter bestemmelserne i stk. 1,
nr. 1-7, jf. dog stk. 5.
Efter udlændingelovens § 28, stk. 3, kan en udlænding, der ikke har opholdstilla-
delse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i lan-
det, eller en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, afvises ved
indrejsen fra et Schengenland efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 5.
En nordisk statsborger kan dog kun afvises efter stk. 1, nr. 2, såfremt den pågæl-
dende indrejser fra et ikke-nordisk land, jf. § 39, stk. 4.
Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet indebærer, at ind- og udrejsekontrol
som udgangspunkt ikke må finde sted ved grænsen til et Schengenland, dvs. en
indre grænse. Dog kan der undtagelsesvis ske kontrol ved en sådan grænse i med-
før af reglerne i Schengengrænsekodeksen, jf. udlændingelovens § 38, stk. 2.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 28, stk. 3, der regulerer afvisning på de indre
grænser, finder alene anvendelse, hvis der i overensstemmelse med Schengen-
grænsekodeksens afsnit 3, kapitel 2, undtagelsesvist etableres midlertidig græn-
sekontrol ved de indre grænser.
Efter udlændingelovens § 28, stk. 5, 1. pkt., må afvisning efter stk. 1-4 dog ikke
ske, hvis udlændingen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra
c (nu artikel 6, stk. 5, litra c), har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark
(tilladelse til indrejse af humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser
eller internationale forpligtelser). Det fremgår endvidere af udlændingelovens §
28, stk. 5, 2. pkt., at har udlændingen efter § 2 b, stk. 4, ret til at rejse gennem
Danmark, kan den pågældende alene afvises efter stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2-4.
Afgørelse om afvisning ved indrejse, jf. § 28, stk. 1-4, kan træffes af vedkommen-
de politidirektør, jf. udlændingelovens § 48, 1. pkt.
Side
7/7