Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1834766_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
DK Danmark
Dato:
14. december 2017
Kontor:
Nordatlantenheden
Sagsbeh: Christina Dyrmand Hje-
resen
Sagsnr.: 2017-0030-0614
Dok.:
600639
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 266 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Adam Abdel Khalik
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministerens kommentar til synspunktet om, at afsoningsvilkårene i Herstedvester Fængsel, er en betydende præmis, når en grønlandsk kredsrets/landsret skal afgøre, om en forvaringsdømt skal anbringes i anstalt i Grønland eller i Herstedvester Fængsel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 266 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af ministerens svar på REU alm. del spørgsmål
144 bedes ministeren kommentere det synspunkt, at afsonings-
vilkårene i Herstedvester Fængsel, herunder de særlige grøn-
landske privilegier, er en betydende præmis, når en grønlandsk
kredsrets/landsret skal afgøre, om en forvaringsdømt skal an-
bringes i anstalt i Grønland eller i Herstedvester Fængsel, og at
en senere afskaffelse af de særlige grønlandske privilegier inde-
bærer en væsentlig ændring af opholdsvilkårene og dermed af
rettens grundlag for den valgte foranstaltning?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan oplyse, at § 161, stk. 1, i kriminallov for Grønland
indeholder de nærmere betingelser for, at forvaring på ubestemt tid kan an-
vendes, herunder at det må antages, at den pågældende frembyder nærlig-
gende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af
forvaring er nødvendig for at forebygge denne fare.
Det fremgår endvidere af kriminallovens § 161, stk. 2, at en gerningsmand,
der er idømt forvaring efter stk. 1, kan dømmes til anbringelse på ubestemt
tid i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, hvis
den pågældende på grund af psykisk afvigelse må anses for uegnet til an-
bringelse i anstalt i Grønland, eller hvis en sådan anbringelse ikke giver til-
strækkelig sikkerhed. Anbringelse i Danmark sker i praksis i Herstedvester
Fængsel.
Desuden fremgår det af kriminallovens § 161, stk. 4, at retten kan bestemme,
at en forvaringsdømt, der ikke i første omgang er dømt til anbringelse i Dan-
mark, skal overføres til Danmark, hvis anstaltsanbringelse i Grønland viser
sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed.
Baggrunden for bestemmelserne om anbringelse i Danmark og overførsel
mellem Grønland og Danmark er det åbne anstaltssystem i Grønland, der
ikke har de fornødne behandlingstilbud og ikke er indrettet sikkerhedsmæs-
sigt til anbringelse af særligt farlige personer.
Det følger hverken af ordlyden af kriminallovens § 161 eller af forarbej-
derne til bestemmelsen, at det indgår i vurderingen af, om der skal ske an-
bringelse i Danmark eller Grønland, om der er særlige tilbud om besøgsrej-
ser og grønlandsk kost mv.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministerens kommentar til synspunktet om, at afsoningsvilkårene i Herstedvester Fængsel, er en betydende præmis, når en grønlandsk kredsrets/landsret skal afgøre, om en forvaringsdømt skal anbringes i anstalt i Grønland eller i Herstedvester Fængsel, til justitsministeren
2.
En ny anstalt er under opførelse i Nuuk. Anstalten, som forventes at stå
færdig i 2019, kommer ud over en almindelig åben afdeling til at bestå af en
lukket afdeling, der bl.a. skal kunne huse forvaringsdømte.
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 144 (Alm. del) stillet af Folketin-
gets Retsudvalg den 6. november 2017 har Justitsministeriet på den bag-
grund udarbejdet et udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for
Grønland og kriminallov for Grønland, som bl.a. har til formål at indføre
hjemmel til, at forvaringsdømte grønlændere anbragt i Herstedvester Fæng-
sel kan overføres til den nye anstalt i Nuuk, hvis de ønsker dette. Samtidig
foreslås det at ophæve de bestemmelser i kriminalloven, der giver mulighed
for at dømme eller overføre forvaringsdømte til anbringelse i Danmark.
3