Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1835572_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. december 2017
Straffuldbyrdelseskontoret
Pernille Bjørnholk
2017-0030-0592
599550
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 250 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvordan opdelingen af kriminalforsorgens institutioner i sikkerhedsklasser er hjemlet i lovgivningen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 250 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvordan
er opdelingen af kriminalforsorgens institutioner i
sikkerhedsklasser hjemlet i lovgivningen, og har regeringen pla-
ner om at fremsætte lovforslag, som regulerer dette spørgsmål
yderligere?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at kriminalforsorgens institutioner er inddelt i
fire sikkerhedsklasser med tilhørende kontrol- og visitationsstandarder. Ar-
restanter og afsonere placeres i de fire sikkerhedsklasser efter en konkret
vurdering af, hvilket kontrolniveau der er nødvendigt over for de pågæl-
dende for at opretholde orden og sikkerhed.
I forhold til grundlaget for iværksættelse af kontrolforanstaltninger over for
de indsatte følger det af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, at kriminalfor-
sorgen uden retskendelse kan undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin
besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse
er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikker-
hedshensyn iagttages.
Undersøgelse kan ske på rutinemæssigt grundlag, dvs. uden at der skal fo-
religge en konkret mistanke til de indsatte i det enkelte tilfælde.
Inddelingen i forskellige sikkerhedsklasser gør det blot muligt at placere de
indsatte i institutioner med et passende kontrolniveau.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at inddelingen i sik-
kerhedsklasser er i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 1. Justitsministeriet har derfor ikke på nuværende tidspunkt planer om
at gennemføre ny lovgivning på området.
2