Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1835556_0001.png
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om redegørelse for, hvordan det afgøres, om en indsat placeres i en institution, som er kategoriseret i den ene eller anden sikkerhedsklasse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 249 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan det afgøres, om en indsat
placeres i en institution, som er kategoriseret i den ene eller an-
den sikkerhedsklasse, og om den indsatte partshøres, inden en-
delig beslutning træffes?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der er udar-
bejdet en vejledning om risiko- og analysebaseret håndtering af
anholdte og arrestanter mv., hvoraf det fremgår, at der skal fo-
retages en sikkerhedsvurdering af de pågældende i forbindelse
med deres indsættelse i kriminalforsorgens institutioner. Tilsva-
rende principper for sikkerhedsvurdering kan finde anvendelse
for afsonere.
Sikkerhedsvurderingen foretages ved alle former for indsættel-
ser og overførsler imellem institutionerne med henblik på at
sikre en både effektiv og hensigtsmæssig placering samt hånd-
tering, ligesom vurderingen skal indgå i de løbende vurderinger
af de indsatte, samt hvor der i øvrigt er anledning til dette, f.eks.
ved disciplinærsager.
Formålet med sikkerhedsvurderingen er, at institutionen skal
vurdere, om der er overensstemmelse imellem sikkerhedsklas-
sificering, personaleressourcer og de rammer, den enkelte bør
placeres og håndteres under. I den forbindelse indgår også, om
der fra politi/anklagemyndighed er forventninger om et særligt
regime eller særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger.
Sikkerhedsvurderingen tager blandt andet udgangspunkt i risi-
koen for, at den enkelte indsatte undviger eller på anden måde
sætter sig ud over de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, og
vurderingen baseres bl.a. på oplysninger fra politiet samt krimi-
nalforsorgens egne oplysninger, herunder oplysninger fra even-
tuelle tidligere indsættelser. Vurderingerne er dynamiske, hvil-
ket betyder, at der løbende kan ske ændringer under afsoningen.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om redegørelse for, hvordan det afgøres, om en indsat placeres i en institution, som er kategoriseret i den ene eller anden sikkerhedsklasse, til justitsministeren
Forhold, som bl.a. indgår i vurderingen, er oplysninger om med-
gerningsmænd, risiko for ulovlig kommunikation, banderelatio-
ner, radikalisering, undvigelse, personfarlighed samt andre sik-
kerhedsmæssige forhold.
Der er en tæt sammenhæng mellem den risiko- og analysebase-
rede håndtering, visitationsstandarderne og sikkerhedsklas-
serne. Visitationsstandarderne vedrører omfanget af undersø-
gelser (visitationer) i institutionen, hvorimod den risiko- og ana-
lysebaserede håndtering går på den konkrete håndtering, herun-
der særligt placeringen, af den enkelte indsatte.
Den indsatte får ikke indblik i vurderingen, ligesom den pågæl-
dende ikke klagevejledes i forbindelse med udarbejdelsen af
vurderingen. Såfremt sikkerhedsvurderingen har betydning for
en konkret afgørelsessag, vil de gældende regler for f.eks. kon-
tradiktion og aktindsigt finde anvendelse.”
3