Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1835604_0001.png
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om indførelse af mulighed for besøgsafskæring med hensyn til personer, som skønnes at tilhøre en anden bandegruppering end den indsatte, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 247 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det
fremgår af Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2018-
21, side 6 nederst, at der skal indføres en mulighed for besøgs-
afskæring med hensyn til personer, som skønnes at tilhøre en
anden bandegruppering end den indsatte. Vil ministeren rede-
gøre for, om der har været problemer med uhensigtsmæssige be-
søg fra medlemmer af henholdsvis allierede eller fjendtlige ban-
degrupperinger, og hvad der i øvrigt er formålet med denne
yderligere mulighed for besøgsafskæring?”
Svar:
Bandemedlemmers rå og hensynsløse kriminalitet udfordrer vores samfunds
grundlæggende værdier og skal stoppes. Derfor satte regeringen med Ban-
depakke III hårdt mod hårdt. Og af samme grund lægger aftaleparterne med
den nye flerårsaftale for kriminalforsorgen op til yderligere at styrke indsat-
sen mod bandemedlemmer.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at Rigspolitiet kun har kendskab til
ganske få tilfælde de seneste 5 år, hvor fængslede medlemmer
af rocker- og bandegrupperinger har modtaget besøg af perso-
ner, som skønnes at tilhøre en anden bandegruppering end den
indsatte. I disse tilfælde har der været tale om besøg mellem
medlemmer af grupperinger, der har eller ønsker at etablere en
alliance.
Rigspolitiet finder imidlertid, at de eksisterende regler om at af-
skære besøg under en verserende voldelig konflikt mellem grup-
peringer med fordel kan udvides til at omfatte besøgende, der
tilhører andre grupperinger end de, der aktuelt vurderes at være
i konflikt. Det er således Rigspolitiets opfattelse, at besøgende
fra sådanne andre grupperinger vil kunne påvirke en aktuel vol-
delig konflikt, herunder ved at modtage instruks om at foretage
handlinger af betydning for konflikten.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst
følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen skal indledningsvis oplyse,
at indsatte med tilknytning til en gruppering, som er involveret
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om indførelse af mulighed for besøgsafskæring med hensyn til personer, som skønnes at tilhøre en anden bandegruppering end den indsatte, til justitsministeren
i en verserende voldelig konflikt, som udgangspunkt ikke har ret
til at modtage besøg af personer, som har tilknytning til den
samme gruppering. Der henvises i den forbindelse til straffuld-
byrdelseslovens § 51, stk. 4.
Formålet med indførslen af denne besøgsafskæring var at fra-
tage bandemedlemmer uden for fængslet muligheden for at have
kontakt med bandemedlemmer fra samme gruppering inden for
fængslet, når der er en verserende voldelig konflikt. Ændringen
af reglerne skulle bl.a. imødegå, at der under en konflikt blev
planlagt aktiviteter i relation til konflikten i forbindelse med be-
søget.
Siden indførslen af denne mulighed for besøgsafskæring har der
været tilfælde, hvor bandemedlemmer fra andre grupperinger,
har søgt om besøgstilladelse til bandemedlemmer fra en grup-
pering, der befandt sig i en verserende voldelig konflikt. Det har
ikke været muligt at afskære muligheden for sådanne besøg med
den nuværende bestemmelse.
Formålet med at udvide reglerne for besøgsafskæring er således,
at det heller ikke for medlemmer fra andre grupperinger skal
være muligt at besøge indsatte, der er medlem af en gruppering,
som er i en konflikt. Det er Kriminalforsorgens erfaring, at de
forskellige grupperinger indgår i skiftende alliancer, hvorved
der er mulighed for, at de kan omgå de nuværende regler for
besøgsafskæring ved at aftale, at et medlem fra en anden grup-
pering i stedet besøger den indsatte.”
3