Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1862800_0001.png
2. marts 2018
J.nr. 2017 - 8025
Til Folketinget – Retsudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 1. december 2017 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om regeringen har noget skøn over, hvor store kontakte beløb, der hvidvaskes f.eks. igennem liveodds eller andre spil, der udbydes af Danske Spil, til skatteministeren
1862800_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om regeringen har noget skøn over, hvor store kontante be-
løb, der hvidvaskes f.eks. igennem liveodds eller andre spil, der udbydes af Danske Spil?
Svar
Inden for Skatteministeriets ressort er der desværre ikke data, der kan besvare dette
spørgsmål eller spørgsmål 230 om, hvorvidt regeringen har kendskab til sager, hvor orga-
niserede bander formodes at hvidvaske penge igennem spil hos Danske Spil. Jeg har der-
for indhentet et svarbidrag fra Justitsministeriet, der oplyser, at der til brug for bidraget er
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten.
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Jeg har til brug for mit bidrag til besvarelsen af spørgsmålene bedt om en udtalelse fra
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), som blandt
andet har oplyst følgende:
”Indledningsvis kan det mere generelt oplyses, at det følger af hvidvaskloven, at en række
nærmere angivne virksomheder og personer har pligt til at underrette Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) ved mistanke om, at en kundes
transaktion eller henvendelse har tilknytning til hvidvask af udbytte fra strafbare handlin-
ger eller finansiering af terrorisme.
Denne pligt har siden 1. juli 2017 også omfattet udbydere af spil.
Det er Hvidvasksekretariatet i SØIK, som har til opgave at modtage, analysere og videre-
formidle underretninger om mulig hvidvask eller finansiering af terrorisme fra de under-
retningspligtige virksomheder og personer.
En hvidvaskunderretning er ikke en politianmeldelse, men en efterretning. Hvidvaskse-
kretariatet foretager i visse tilfælde indledende efterforskning på baggrund af informatio-
ner, som sekretariatet modtager, men hvis det vurderes, at der bør ske en efterforskning,
sendes de relevante oplysninger til den politikreds, der i givet fald skal forestå efterforsk-
ningen af en mulig strafbar handling.
En efterretning fra Hvidvasksekretariatet kan i den modtagne politikreds danne udgangs-
punkt for at iværksætte en ny efterforskning, eller den kan anvendes til at underbygge en
allerede igangværende efterforskning eller i øvrigt indgå i politiets samlede forståelse af
kriminalitetsbilledet eller risici inden for forskellige områder. Det er således langt fra i alle
tilfælde, at oplysningerne i sig selv fører til en strafferetlig afgørelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at det at hvidvaske penge mv. – altså at skaffe sig selv
eller andre en del i udbyttet af en strafbar handling – ikke er en overtrædelse af hvidvask-
loven, men efter omstændighederne kan være en overtrædelse af anden lovgivning, f.eks.
straffelovens § 290 om hæleri.
Side 2 af 3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om regeringen har noget skøn over, hvor store kontakte beløb, der hvidvaskes f.eks. igennem liveodds eller andre spil, der udbydes af Danske Spil, til skatteministeren
1862800_0003.png
SØIK kan på den baggrund ikke ud fra de hvidvaskunderretninger fra spiludbydere eller
andre, som Hvidvasksekretariatet modtager og behandler, opgøre omfanget af kontantbe-
løb, som måtte blive hvidvasket gennem spil hos spiludbydere, herunder Danske Spil.”
Som det fremgår af udtalelsen fra SØIK, bliver sager om mulig hvidvask efterforsket i
politikredsene. SØIK har i den forbindelse oplyst, at SØIK ikke har selvstændigt kend-
skab til sager, hvor organiserede bander formodes at hvidvaske penge gennem spiludby-
dere, herunder Danske Spil.
Jeg kan tilføje, at det ikke er muligt via elektronisk udtræk fra politiets sagsstyringssystem
(POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om sager, hvor der måtte være hvidvasket kontant-
beløb gennem spiludbydere, eller om eventuelle sager, hvor organiserede bander formo-
des at hvidvaske penge gennem spil hos Danske Spil eller andre spiludbydere.”
Jeg har desuden indhentet et svarbidrag fra Danske Spil A/S, som har oplyst følgende:
”Som led i Danske Spils indsats vedrørende bekæmpelse af hvidvask foretager Danske
Spil på baggrund af en lang række risikoindikatorer løbende registrering, overvågning og
analyse af transaktionssporene efter spil foretaget af Danske Spils kunder såvel offline
som online. På baggrund af nærmere fastsatte kriterier foretages herefter en undersøgelse
af forholdene, og Danske Spil foretager underretning af Statsadvokaten for Særlig Øko-
nomisk og International Kriminalitet (SØIK), såfremt Danske Spil på baggrund af under-
søgelserne ikke kan udelukke, at transaktionerne er mistænkelige.
I 2017 foretog Danske Spil 2.775 underretninger om mistænkelige forhold til SØIK. End-
videre kan det oplyses, at Danske Spil indgår i et tæt samarbejde med politiet om efter-
forskning af konkrete sager.”
Side 3 af 3