REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om, hvorledes de nuværende regler giver mulighed for, at personer tilknyttet en organisation eller privatpersoner, der ønsker at kunne dokumentere brud på arbejdsmiljøloven, skattelovgivningen, m.m., til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. december 2017

Databeskyttelseskontoret

André Dybdal Pape

2017-0030-0561

594981

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 221 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. november 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofoed Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Jakob Lundsager

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om, hvorledes de nuværende regler giver mulighed for, at personer tilknyttet en organisation eller privatpersoner, der ønsker at kunne dokumentere brud på arbejdsmiljøloven, skattelovgivningen, m.m., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 221 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvorledes de nuværende regler gi-

ver mulighed for, at personer tilknyttet en organisation eller pri-

vatpersoner, der ønsker at kunne dokumentere brud på arbejds-

miljøloven, skattelovgivningen, udlændingeloven eller andre

love, har mulighed for at tage billeder på eller af private bygge-

pladser med henblik på at overdrage den relevante dokumenta-

tion til f.eks. Arbejdstilsynet, ligesom ministeren bedes redegøre

for, om ministeren finder den nuværende lovgivning tilstrække-

lig?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Datatilsynet, der bl.a. har oplyst følgende:

”1.

Persondataloven gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, bl.a. for behand-

ling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af

elektronisk databehandling.

Ved personoplysninger forstås efter lovens § 3, nr. 1, enhver form for

information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den

registrerede).

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til persondatalovens § 3, nr. 1,

at der ved udtrykket identificerbar person skal forstås en person, der

direkte eller indirekte kan identificeres, bl.a. ved et identifikations-

nummer eller lignende særlige identifikationer såsom løbenummer.

Det er uden betydning, om identifikationsoplysningen er alment kendt

eller umiddelbart tilgængelig. Også de tilfælde, hvor det kun for den

indviede vil være muligt at forstå, hvem en oplysning vedrører, er om-

fattet af definitionen.

Omfattet af begrebet personoplysninger

–

og dermed persondataloven

–

vil bl.a. være oplysninger i form af billeder af fysiske personer, der

er genkendelige i overensstemmelse med det ovenfor anførte. Om-

vendt vil billeder af lokaliteter, hvoraf der ikke fremgår oplysninger

om fysiske, genkendelige personer, som udgangspunkt ikke være om-

fattet af begrebet.

Det følger af persondatalovens § 2, stk. 3, at loven ikke gælder for

behandlinger, som en fysisk person foretager med henblik på ud-

øvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Aktiviteter af rent privat karakter omfatter eksempelvis det at føre en

elektronisk dagbog samt forskellige behandlinger i forbindelse med

sædvanlige fritidsaktiviteter. Omfattet er endvidere behandlinger, som

privatpersoner foretager i forbindelse med udøvelse af personlige eller

familiemæssige aktiviteter. Der skal være tale om sædvanlige og legi-

time private aktiviteter, således at bestemmelsen ikke anvendes til at

omgå reglerne for lovlig behandling.

Erhvervs- og foreningsmæssige aktiviteter er som hovedregel ikke

omfattet af undtagelsen i lovens § 2, stk. 3. Privatpersoners systema-

tiske indsamling og registrering af oplysninger om andre personer,

hvis politiske synspunkt man ønsker at bekæmpe, samt registrering af

oplysninger om andre personers helbredsforhold, vaner og lignende

må ligeledes efter omstændighederne formodes at falde uden for lo-

vens § 2, stk. 3.

Datatilsynet kan oplyse, at tilsynet tidligere har truffet afgørelse i en

sag vedrørende videregivelse af personoplysninger i form af billede til

en offentlig myndighed i et tilfælde, hvor en privatperson havde mis-

tanke om socialt bedrageri.

Datatilsynet fandt i det konkrete tilfælde, at behandlingen var undtaget

fra persondatalovens anvendelsesområde efter lovens § 2, stk. 3. Da-

tatilsynet lagde i den forbindelse vægt på, at videregivelsen

–

der skete

ved fremsendelse af en e-mail til myndigheden

–

efter tilsynets opfat-

telse måtte anses for at være privat korrespondance og dermed anses

for at være sendt som led i en aktivitet af rent privat karakter.

Det vil imidlertid altid bero på en konkret vurdering, om en behand-

ling af personoplysninger

–

herunder optagelse og videregivelse af

billeder

–

er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens

§ 2, stk. 3.

Hvis en behandling af personoplysninger er omfattet af persondata-

lovens anvendelsesområde, jf. lovens § 1, stk. 1

–

bl.a. fordi der ikke

er tale om aktiviteter af rent privat karakter

–

skal lovens regler, her-

under § 5 og reglerne i bl.a. §§ 6-13 om, at der skal være et retligt

grundlag for at behandle personoplysningerne, overholdes.

I lovens § 5 er der fastsat nogle grundlæggende principper for behand-

ling af oplysninger, som den dataansvarlige altid skal iagttage. Det

følger af bestemmelsen, at enhver behandling skal være i overens-

stemmelse med god databehandlingsskik, jf. bestemmelsens stk. 1.

Herved forstås i praksis navnlig, at behandlingen skal være rimelig og

lovlig. Det er endvidere fastsat, at indsamling af oplysninger skal ske

til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling

–

for eksempel en videregivelse

–

af oplysningerne ikke må være ufor-

enelig med disse formål, jf. bestemmelsens stk. 2. Det kræves endvi-

dere bl.a., at oplysninger, som behandles, skal være relevante og til-

strækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse

af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil

oplysningerne senere behandles, jf. bestemmelsens stk. 3.

De grundlæggende principper i persondatalovens § 5 giver ikke den

dataansvarlige et selvstændigt retligt grundlag for at foretage en be-

stemt behandling af oplysninger. Hjemlen til behandling skal findes i

de øvrige behandlingsregler

–

bl.a. i lovens §§ 6-8

–

og når der i hen-

hold hertil er hjemmel til at foretage behandlingen, skal de grundlæg-

gende principper i lovens § 5 som anført ovenfor altid iagttages.

Datatilsynet skal endvidere pege på, at de situationer, der er omtalt i

spørgsmålet, kan være reguleret af anden lovgivning, herunder straf-

feloven.”

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at private bl.a. efter person-

datalovens § 6, stk. 1, nr. 7, kan behandle personoplysninger, hvis det er

nødvendigt for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplys-

ningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til

den registrerede ikke overstiger denne interesse.

Oplysninger om bl.a. strafbare forhold må dog efter persondatalovens § 8,

stk. 4, alene behandles af private, hvis den registrerede har givet sit udtryk-

kelige samtykke hertil, eller hvis det er nødvendigt til varetagelse af en be-

rettiget interesse, og denne interesse klart overstiger hensynet til den regi-

strerede.

Private må efter persondatalovens § 8, stk. 5, ikke videregive sådanne op-

lysninger uden den registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan

dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private

interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger

hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

Om reglerne i straffeloven kan Justitsministeriet oplyse, at straffelovens ka-

pitel 27 om freds- og ærekrænkelser indeholder en række regler om bl.a. at

skaffe sig, at udnytte eller at videregive oplysninger.

Fotografering eller videooptagelse af personer, der befinder sig på et ikke

frit tilgængeligt sted, vil efter omstændighederne kunne udgøre en overtræ-

delse af straffelovens § 264 a. Efter straffelovens § 264 a kan den, som ube-

rettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt

sted, således straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme

gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager

sådanne personer. Bestemmelsen omfatter ikke fotografering af personer,

der befinder sig på et frit tilgængeligt sted, ligesom den heller ikke omfatter

fotografering af genstande (hvad enten disse befinder sig på et ikke frit til-

gængeligt sted eller på et frit tilgængeligt sted).

Det følger endvidere af straffelovens § 264 c, at det er strafbart at skaffe sig

eller uberettiget udnytte oplysninger, der er fremkommet ved en overtræ-

delse af f.eks. straffelovens § 264 a, som man ikke selv har medvirket til.

Det følger herudover af straffelovens § 264 d, at det er strafbart uberettiget

at videregive meddelelser eller billeder om en andens private forhold eller i

øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan

forlanges unddraget offentligheden.