REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om, i hvor stor en del af sagerne, hvor forældrene ikke ønskede, at deres unge deltog i netværkssamrådet, man har brugt forskellige sanktioner over for forældrene, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

14. december 2017

Kontor:

Forebyggelseskontoret

Sagsbeh: Maria Aviaja Sander

Holm

Sagsnr.: 2017-0030-0565

Dok.:

595861

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 212 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. november 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om, i hvor stor en del af sagerne, hvor forældrene ikke ønskede, at deres unge deltog i netværkssamrådet, man har brugt forskellige sanktioner over for forældrene, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 212 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af REU alm. del

–

spørgsmål 70

forklare, hvad der gjorde, at der i mere end hvert tredje tilfælde,

hvor unge var i målgruppen, ikke blev afholdt netværkssamråd,

og vil ministeren oplyse, hvad konsekvensen var af den mang-

lende deltagelse, og hvad der efterfølgende skete med de pågæl-

dende unge og/eller deres forældre?”

Svar:

Som det fremgår af side 14 i rapporten om netværkssamråd fra Justitsmini-

steriets Forskningskontor, som var vedlagt besvarelsen af 16. november

2017 af spørgsmål nr. 70 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er der en

række årsager til, at der ikke afholdes netværkssamråd i alle tilfælde, hvor

den unge er i målgruppen.

Den mest udbredte årsag er, at forældrene ikke ønsker at deltage i netværks-

samråd. Herudover er der en mængde sager, hvor det ikke vurderes relevant

at afholde et netværkssamråd. Dette kan f.eks. være tilfældet i sager, hvor

den unge er anbragt, og det derfor vurderes mest hensigtsmæssigt, at det er

anbringelsesstedet, der varetager samtaler med og behandling af den unge.

Der er endvidere en række sager, hvor der allerede er afholdt netværkssam-

råd det seneste år, eller hvor sigtelsen mod den unge er frafaldet. For yder-

ligere oplysninger om årsagerne til, at der i visse sager ikke er afholdt net-

værkssamråd, henvises der til side 14-16 i evalueringsrapporten.

Den unge og dennes familie er ikke juridisk forpligtede til at deltage i et

netværkssamråd, og manglende deltagelse kan derfor ikke direkte sanktio-

neres. Det fremgår af evalueringsrapportens side 15, at enkelte kommuner

har anvendt eller varslet anvendelse af et forældrepålæg i forbindelse med

netværkssamrådet. Et forældrepålæg kan f.eks. indebære, at forældrene for-

pligtes til at møde op til netværkssamrådet.

Justitsministeriet har ikke ud over oplysningerne i evalueringsrapporten

nærmere oplysninger om, hvad der er sket i de sager, hvor der ikke blev

afholdt netværkssamråd. Som det fremgår af evalueringsrapportens side 8,

er det ikke muligt at trække oplysninger om enkeltsager vedrørende unge i

målgruppen centralt fra et landsdækkende register. En besvarelse af spørgs-

målet vil således kræve, at der indhentes oplysninger hos de enkelte kom-

muner herom.

Regeringen har med udspillet til en reform af indsatsen mod ungdomskri-

minalitet lagt op til, at der laves et helt nyt system for unge, der mistænkes

for at have begået alvorlig kriminalitet. Regeringen vil med oprettelsen af

ungdomskriminalitetsnævn sikre en tværfaglig indsats, der som noget nyt

bliver forpligtende for den unge, den unges forældre og for kommunerne.

Samtidig skal en ny ungekriminalforsorg sikre, at den unge efterlever næv-

nets beslutninger.