Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1834704_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. november 2017
Forebyggelseskontoret
Michael Schaumburg-
Müller
2017-0030-0403
547907
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 70 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. oktober 2017. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvad der gjorde, at der i mere end hvert tredje tilfælde, hvor unge var i målgruppen, ikke blev afholdt netværkssamråd, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 70 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, i forlængelse af REU alm. del spm. 19 (folke-
tingsåret 2014/2015) oplyse, hvor mange kommuner der har fået
etableret Netværkssamråd hvordan de fungerer, samt hvilke er-
faringer ministeren har derfra?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Børne- og Socialministeriet, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af servicelovens § 57 c, at kommunen skal ind-
kalde til et netværkssamråd senest syv dage efter, at kommunen
har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18
år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.
Til netværkssamrådet indkaldes den unge, forældremyndig-
hedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra netværket og
relevante fagpersoner. På baggrund af drøftelserne her skal
kommunen udarbejde en handleplan for, hvilke initiativer og
handlepligter der kan modvirke yderligere kriminalitet hos den
unge. Således skal alle kommuner afholde netværkssamråd i de
tilfælde, hvor betingelserne er opfyldt.
Oplysninger om, hvor mange netværkssamråd der afholdes, ind-
går ikke blandt kommunernes indberetninger til Danmarks Sta-
tistik. Der findes derfor ikke landsdækkende opgørelser over,
hvor mange gange kommunerne har afholdt netværkssamråd.
Evalueringerne i forhold til erfaringerne med etableringen af
netværkssamråd forestås af Justitsministeriet.
I øvrigt kan Børne- og Socialministeriet oplyse, at Socialstyrel-
sen under Børne- og Socialministeriet som opfølgning på ved-
tagelsen af reglerne om netværkssamråd har forestået en række
implementeringsaktiviteter for at understøtte kommunernes
etablering og afholdelse af netværkssamråd.
Socialstyrelsen har således bl.a. fra efteråret 2014 til slutningen
af 2016 tilbudt kommunerne oplæg, workshops og processtøtte
i forhold til brug af netværkssamråd og udarbejdet et e-lear-
ningsforløb om netværkssamråd, der ligger på Socialstyrelsens
hjemmeside.”
Herudover kan det oplyses, at Justitsministeriets Forskningskontor i 2016
har evalueret brugen af netværkssamråd.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvad der gjorde, at der i mere end hvert tredje tilfælde, hvor unge var i målgruppen, ikke blev afholdt netværkssamråd, til justitsministeren
Til brug for evalueringen blev samtlige 98 kommuner opfordret til at ind-
sende oplysninger. I alt 81 kommuner har meldt tilbage, hvoraf 47 kommu-
ner har indsendt i alt 377 sager om unge i målgruppen for netværkssamråd,
mens 34 kommuner ikke har indsendt sager. Hovedparten af sidstnævnte
kommuner har oplyst, at der ikke har været nogen unge i målgruppen for
netværkssamråd.
Evalueringen viser, at registreringen af sager om netværkssamråd er man-
gelfuld i en række kommuner. Derudover viser kortlægningen, at netværks-
samråd er utilstrækkeligt implementeret i flere kommuner, og at der gene-
relt er forskel kommunerne imellem i vurderingen af, hvad der skal give an-
ledning til indkaldelse til netværkssamråd.
I mere end hvert tredje tilfælde, hvor unge er i målgruppen for netværks-
samråd, bliver der ikke afholdt netværkssamråd. Det skyldes ofte, at den
unge eller forældrene ikke ønsker at deltage i netværkssamrådet.
I næsten hvert femte netværkssamråd består deltagerne alene af den unge og
forældre samt sagsbehandleren, og der peges på forskellige barrierer for at
inddrage et bredere netværk til netværkssamrådet.
Fagpersonerne oplever endvidere, at nogle netværkssamråd kan være sær-
ligt vanskelige. Det kan dels skyldes forældre, der er vrede, negligerer pro-
blemerne eller ikke ser sig selv som medansvarlige i løsningen, dels unge,
der nægter sig skyldige og ikke kan se meningen med netværkssamrådet.
Selv om der blandt flere af fagpersonerne ikke er en oplevelse af, at net-
værkssamråd har indebåret væsentlige ændringer fra den hidtidige praksis,
er der alligevel flere punkter, hvor netværkssamråd opleves som en fordel.
Det drejer sig primært om, at netværkssamrådet giver mulighed for bedre og
hurtigere opnåelse og deling af viden med relevante personer omkring den
unge. Derudover er det vurderingen, at netværkssamrådet i højere grad gi-
ver mulighed for at inddrage forældre og andre i netværket omkring den
unge i arbejdet med at støtte den unges trivsel og udvikling.
Der henvises i øvrigt til vedlagte evalueringsrapport.
Netværkssamråd effektevalueres af Justitsministeriets Forskningskontor ul-
timo 2017.
Helt overordnet mangler den nuværende indsats mod ungdomskriminalitet
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvad der gjorde, at der i mere end hvert tredje tilfælde, hvor unge var i målgruppen, ikke blev afholdt netværkssamråd, til justitsministeren
fælles retning og konsekvens. Det er afgørende, at der er en hurtig og mærk-
bar reaktion over for unge, der bryder samfundets regler. Myndighederne
skal forpligtes til at handle og følge op, så ingen sager tabes på gulvet.
Derfor har regeringen med udspillet til en reform af indsatsen mod ungdom-
skriminalitet lagt op til et helt nyt system for unge kriminelle. Regeringen
vil gennem ungdomskriminalitetsnævn sikre en tværfaglig indsats, der som
noget nyt bliver forpligtende både for den unge, den unges forældre og for
kommunerne. Samtidig skal en ny ungekriminalforsorg sikre, at den unge
følger nævnets beslutninger.
4