REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvad der gjorde, at der i mere end hvert tredje tilfælde, hvor unge var i målgruppen, ikke blev afholdt netværkssamråd, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. november 2017

Forebyggelseskontoret

Michael Schaumburg-

Müller

2017-0030-0403

547907

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 70 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. oktober 2017. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvad der gjorde, at der i mere end hvert tredje tilfælde, hvor unge var i målgruppen, ikke blev afholdt netværkssamråd, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 70 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, i forlængelse af REU alm. del spm. 19 (folke-

tingsåret 2014/2015) oplyse, hvor mange kommuner der har fået

etableret Netværkssamråd hvordan de fungerer, samt hvilke er-

faringer ministeren har derfra?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Børne- og Socialministeriet, der har oplyst følgende:

”Det fremgår af servicelovens § 57 c, at kommunen skal ind-

kalde til et netværkssamråd senest syv dage efter, at kommunen

har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18

år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

Til netværkssamrådet indkaldes den unge, forældremyndig-

hedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra netværket og

relevante fagpersoner. På baggrund af drøftelserne her skal

kommunen udarbejde en handleplan for, hvilke initiativer og

handlepligter der kan modvirke yderligere kriminalitet hos den

unge. Således skal alle kommuner afholde netværkssamråd i de

tilfælde, hvor betingelserne er opfyldt.

Oplysninger om, hvor mange netværkssamråd der afholdes, ind-

går ikke blandt kommunernes indberetninger til Danmarks Sta-

tistik. Der findes derfor ikke landsdækkende opgørelser over,

hvor mange gange kommunerne har afholdt netværkssamråd.

Evalueringerne i forhold til erfaringerne med etableringen af

netværkssamråd forestås af Justitsministeriet.

I øvrigt kan Børne- og Socialministeriet oplyse, at Socialstyrel-

sen under Børne- og Socialministeriet som opfølgning på ved-

tagelsen af reglerne om netværkssamråd har forestået en række

implementeringsaktiviteter for at understøtte kommunernes

etablering og afholdelse af netværkssamråd.

Socialstyrelsen har således bl.a. fra efteråret 2014 til slutningen

af 2016 tilbudt kommunerne oplæg, workshops og processtøtte

i forhold til brug af netværkssamråd og udarbejdet et e-lear-

ningsforløb om netværkssamråd, der ligger på Socialstyrelsens

hjemmeside.”

Herudover kan det oplyses, at Justitsministeriets Forskningskontor i 2016

har evalueret brugen af netværkssamråd.

Til brug for evalueringen blev samtlige 98 kommuner opfordret til at ind-

sende oplysninger. I alt 81 kommuner har meldt tilbage, hvoraf 47 kommu-

ner har indsendt i alt 377 sager om unge i målgruppen for netværkssamråd,

mens 34 kommuner ikke har indsendt sager. Hovedparten af sidstnævnte

kommuner har oplyst, at der ikke har været nogen unge i målgruppen for

netværkssamråd.

Evalueringen viser, at registreringen af sager om netværkssamråd er man-

gelfuld i en række kommuner. Derudover viser kortlægningen, at netværks-

samråd er utilstrækkeligt implementeret i flere kommuner, og at der gene-

relt er forskel kommunerne imellem i vurderingen af, hvad der skal give an-

ledning til indkaldelse til netværkssamråd.

I mere end hvert tredje tilfælde, hvor unge er i målgruppen for netværks-

samråd, bliver der ikke afholdt netværkssamråd. Det skyldes ofte, at den

unge eller forældrene ikke ønsker at deltage i netværkssamrådet.

I næsten hvert femte netværkssamråd består deltagerne alene af den unge og

forældre samt sagsbehandleren, og der peges på forskellige barrierer for at

inddrage et bredere netværk til netværkssamrådet.

Fagpersonerne oplever endvidere, at nogle netværkssamråd kan være sær-

ligt vanskelige. Det kan dels skyldes forældre, der er vrede, negligerer pro-

blemerne eller ikke ser sig selv som medansvarlige i løsningen, dels unge,

der nægter sig skyldige og ikke kan se meningen med netværkssamrådet.

Selv om der blandt flere af fagpersonerne ikke er en oplevelse af, at net-

værkssamråd har indebåret væsentlige ændringer fra den hidtidige praksis,

er der alligevel flere punkter, hvor netværkssamråd opleves som en fordel.

Det drejer sig primært om, at netværkssamrådet giver mulighed for bedre og

hurtigere opnåelse og deling af viden med relevante personer omkring den

unge. Derudover er det vurderingen, at netværkssamrådet i højere grad gi-

ver mulighed for at inddrage forældre og andre i netværket omkring den

unge i arbejdet med at støtte den unges trivsel og udvikling.

Der henvises i øvrigt til vedlagte evalueringsrapport.

Netværkssamråd effektevalueres af Justitsministeriets Forskningskontor ul-

timo 2017.

Helt overordnet mangler den nuværende indsats mod ungdomskriminalitet

fælles retning og konsekvens. Det er afgørende, at der er en hurtig og mærk-

bar reaktion over for unge, der bryder samfundets regler. Myndighederne

skal forpligtes til at handle og følge op, så ingen sager tabes på gulvet.

Derfor har regeringen med udspillet til en reform af indsatsen mod ungdom-

skriminalitet lagt op til et helt nyt system for unge kriminelle. Regeringen

vil gennem ungdomskriminalitetsnævn sikre en tværfaglig indsats, der som

noget nyt bliver forpligtende både for den unge, den unges forældre og for

kommunerne. Samtidig skal en ny ungekriminalforsorg sikre, at den unge

følger nævnets beslutninger.