REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 204: Spm., om der pågår et arbejde i ministeriet med henblik på at se på advokatsalærer generelt og især for så vidt angår salærer til bobestyrere, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

14. december 2017

Kontor:

Insolvensretskontoret

Sagsbeh: Christina Dyrmand Hje-

resen

Sagsnr.: 2017-0030-0545

Dok.:

590699

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 200 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. november 2017.

Søren Pape Poulsen

Henrik Hjort Elmquist

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 204: Spm., om der pågår et arbejde i ministeriet med henblik på at se på advokatsalærer generelt og især for så vidt angår salærer til bobestyrere, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 200 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere materialet fra de to deputationer

den 23. november 2017, jf. REU alm. del - bilag 319 og REU

alm. del -

bilag 72”

Svar:

De bilag, der henvises til i spørgsmålet, omhandler reglerne om behand-

ling af dødsboer ved bobestyrere.

I den forbindelse kan Justitsministeriet indledningsvis oplyse, at der efter

dødsboskifteloven findes forskellige behandlingsmåder for et dødsbo,

hvoraf behandling ved bobestyrer er én måde, jf. nærmere besvarelse af 30.

maj 2017 af spørgsmål nr. 602 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Som nærmere beskrevet i den nævnte besvarelse, indkalder skifteretten sna-

rest muligt efter modtagelsen af anmeldelsen af et dødsfald den afdødes nær-

meste pårørende til et møde, hvor der tages stilling til boets behandlings-

måde, jf. dødsboskiftelovens § 7. Et dødsbo kan bl.a. udlægges uden skifte-

behandling, f.eks. til den længstlevende ægtefælle ved såkaldt ægtefælleud-

læg. Et dødsbo kan efter omstændighederne også udleveres til privat skifte,

hvilket indebærer, at arvingerne selv står for opfyldelse af en række forplig-

telser efter dødsboskifteloven, f.eks. indkaldelse af boets kreditorer, udar-

bejdelse af boopgørelse mv.

Endelig kan skifteretten udlevere et dødsbo til behandling ved bobestyrer,

hvis nærmere bestemte betingelser er opfyldt. Det gælder bl.a., hvis en ar-

ving anmoder om det, hvis afdøde har bestemt det i et testamente, eller hvis

der ikke findes arvinger i boet.

Som nærmere beskrevet i besvarelse af 1. maj 2017 af spørgsmål nr. 506

(Alm. del) og besvarelse af 30. maj 2017 af spørgsmål nr. 602 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg, indeholder dødsboskifteloven en række regler

om bl.a. udpegning og afsættelse af en bobestyrer, bobestyrerens pligter og

salær samt rettens tilsyns- og vejledningsforpligtelse. Den såkaldte bobesty-

rerbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 808 af 29. juni 2011 om bobestyrere)

indeholder supplerende regler om bl.a. tilsynet med en bobestyrer.

Skifteretten udpeger således efter reglerne i dødsboskiftelovens § 37 en bo-

bestyrer. Hvis arvingerne under boets behandling ønsker boet behandlet af

en anden bobestyrer, kan skifteretten udpege en ny bobestyrer, såfremt væ-

sentlige hensyn taler for det, jf. § 37, stk. 5. Væsentlige hensyn foreligger

f.eks., hvis der er fejl og forsinkelser ved bobehandlingen, eller hvor der er

opstået så alvorlig uenighed mellem bobestyreren og arvingerne, at der er

nærliggende risiko for, at en forsvarlig behandling af boet ikke vil kunne

gennemføres. Der vil herudover særligt kunne tages hensyn til, om der fo-

religger interessekonflikter, om arvingerne er enige om at ønske en anden

bobestyrer, samt til, hvor langt bobehandlingen er fremskredet, jf. bemærk-

ningerne til § 37 i forslag til lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af døds-

boer (L 120).

Det fremgår derudover af dødsboskiftelovens § 54, stk. 1, at bobestyreren

fremmer boets behandling mest muligt og efter anmodning orienterer arvin-

gerne om bobehandlingens forløb og forventede afslutning. Skifteretten kan

også pålægge bobestyreren at indgive løbende indberetninger om bobehand-

lingens forløb og meddele bobestyreren pålæg om at foretage, hvad der fin-

des fornødent, jf. nærmere lovens § 54 a, stk. 1. I yderste konsekvens kan

skifteretten afsætte en bobestyrer, der f.eks. ikke behandler boet forsvarligt,

jf. § 54 a, stk. 2.

I øvrigt indeholder dødsboskifteloven bl.a. regler om, at bobestyrere skal

oplyse arvinger om, hvordan salæret beregnes, andre forventede omkostnin-

ger ved bobehandlingen mv., jf. lovens § 47, stk. 2. Hensigten er, at arvinger

tidligt i forløbet får et grundlag for at forholde sig til, om der skal klages

over salæret, anmodes om udpegning af en ny bobestyrer e.l. Dødsboskifte-

loven indeholder desuden regler om klage over boopgørelsen, herunder be-

regningen af bobestyrerens salær, jf. § 68, stk. 2. Skifteretten kan også på

eget initiativ ændre beregningen af bobestyrerens salær i forbindelse med

boets afslutning, jf. lovens § 79, stk. 5.

Bobestyrerbekendtgørelsen indeholder derudover

–

som supplement til

de ovenfor under pkt. 2 skitserede regler om bobestyrere mv.

–

en række

regler om tilsynet med bobestyreres forvaltning af dødsboer, jf. nærmere

besvarelse af 24. august 2017 af spørgsmål nr. 738 (Alm. del) fra Folketin-

gets Retsudvalg.

Som nærmere beskrevet i den nævnte besvarelse, fremgår det således bl.a.

af bobestyrerbekendtgørelsens § 24, stk. 1, at tilsynet med bobestyreres for-

valtning af boer og med boernes beholdninger mv. som udgangspunkt føres

af den skifteret, der har udleveret boet. Skifteretten kan når som helst for-

lange at få forelagt alle boets dokumenter, herunder alle kasse- og regn-

skabsbilag, jf. bestemmelsens stk. 2.

Efter bobestyrerbekendtgørelsens § 25, stk. 1, udtager skifteretten stikprø-

vevis boer til eftersyn. Ved eftersynet skal det påses, at boets midler er til

stede, og at midlerne forvaltes og administreres i overensstemmelse med

reglerne i dødsboskifteloven og i bobestyrerbekendtgørelsen. Endvidere på-

ses, at bobestyreren fremmer boets behandling.

Efter bobestyrerbekendtgørelsens § 19 er advokater, der udøver advokat-

virksomhed og virker som bobestyrere, i øvrigt i deres behandling af midler

tilhørende boer underlagt bogføringsloven samt Advokatrådets vedtægt om

advokaters pligter med hensyn til behandling af betroede midler. Bobesty-

rere, der ikke udøver advokatvirksomhed, skal med hensyn til boregnskaber

og bogføring iagttage god bogføringsskik i overensstemmelse med bestem-

melserne i bogføringsloven, jf. bobestyrerbekendtgørelsens § 20.

Advokater, der udøver advokatvirksomhed og virker som bobestyrere, er

også underlagt særlige regler i medfør af advokathvervet. En advokat skal

udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, og må ikke kræve hø-

jere vederlag for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt, jf. retsple-

jelovens § 126, stk. 1 og 2. Advokater er desuden underlagt de advokatetiske

regler, der er udarbejdet af Advokatrådet i henhold til § 18, stk. 4, i vedtægt

for Det Danske Advokatsamfund.

For så vidt angår niveauet for bobestyreres salærer fremgår det endvidere

af besvarelse af 1. maj 2017 af spørgsmål nr. 506 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg, at Domstolsstyrelsen til brug for besvarelsen havde oplyst, at

skifteretterne ikke havde statistiske oplysninger om salærer i de enkelte sa-

ger.

Som det fremgår af besvarelse af 1. maj 2017 af spørgsmål nr. 507 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg, har Justitsministeriet på den baggrund an-

modet Domstolsstyrelsen om at foranledige, at skifteretterne fremover fører

statistik over bobestyrernes salærer i de enkelte sager, antallet af klager over

bobestyrersalærer, herunder resultatet af disse klager, samt antallet af bobe-

styrersalærer, som retten ændrer af egen drift.

Afslutningsvis kan tilføjes

–

som også nævnt i besvarelse af 1. maj 2017

af spørgsmål nr. 507 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

–

at Justitsmi-

nisteriet fra tid til anden modtager henvendelser fra borgere, der er utilfredse

med en advokats sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med advokatens vare-

tagelse af hvervet som bobestyrer for et dødsbo.

Der vil desværre nok altid være dem, der af den ene eller anden årsag føler

sig forfordelt eller urimeligt behandlet i forbindelse med skiftet af et dødsbo

og fordelingen af arv blandt de efterladte.

Det er dog min opfattelse, at der ikke er behov for at indføre yderligere reg-

ler om bobestyreres forvaltning af dødsboer, klage over bobestyrere mv., jf.

nærmere gennemgangen ovenfor af reglerne på området.

For så vidt angår niveauet for bobestyreres salærer er jeg meget opmærksom

på spørgsmålet og vil også fremover følge det tæt. Som nævnt ovenfor under

pkt. 4 har Justitsministeriet i den forbindelse anmodet Domstolsstyrelsen om

at foranledige, at skifteretterne bl.a. fører statistik over bobestyreres salærer

i de enkelte sager, og som nævnt i besvarelse af 15. maj 2017 af spørgsmål

nr. 597 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, vil jeg efter en passende pe-

riode se på, om de indsamlede oplysninger om bobestyreres salærer giver

anledning til at foretage initiativer på området.