REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvorvidt ministeren påtænker at indføre flere muligheder for at sikre tidlig afhøring af vidner i straffesager, til justitsminsteren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg Slot 1

1218 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. december 2017

Strafferetskontoret

Tue Vemmelund

2017-0030-0552

592504

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 202 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. november 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Søren Pape Poulsen

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvorvidt ministeren påtænker at indføre flere muligheder for at sikre tidlig afhøring af vidner i straffesager, til justitsminsteren

Spørgsmål nr. 202 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan

ministeren oplyse i hvilke tilfælde politiet har mulighed

for at gøre brug af lukkede forhør eller videoafhøring af vidner

så beviserne kan sikres, og for at undgå, at vidnerne bliver truet

til stilhed?”

Svar:

Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at der med ”lukkede forhør”

menes muligheden for at afholde retsmøder for lukkede døre (dørlukning).

Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a. Retten

kan bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre, når hensynet til

ro og orden i retslokalet kræver det, når statens forhold til fremmed magter

eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver det, eller når sagens behandling

i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, her-

under når der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder, jf. rets-

plejelovens § 29, stk. 1.

Retten kan endvidere træffe bestemmelse om dørlukning i straffesager, når

en sigtet eller tiltalt er under 18 år, når der skal afgives forklaring af en po-

lititjenestemand med en særlig tjenestefunktion og det af hensyn til denne

særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten, når sa-

gens behandling i et offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikker-

hed i fare, eller når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på

afgørende måde at hindre sagens oplysning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3.

I sidstnævnte tilfælde kan dørlukning under hovedforhandlingen kun ske i

1. instans og kun, når det må forventes, at der senere rejses tiltale for samme

forhold mod andre end de under sagen tiltalte, og ganske særlige hensyn gør

det påkrævet, at dørene lukkes. Hovedforhandlingen gengives så udførligt i

retsbogen, at offentligheden ved domsafsigelsen kan orienteres om hoved-

forhandlingens forløb, i det omfang formålet med dørlukningen tillader det.

Der kan ikke træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt

at anvende reglerne om referat- og eller navneforbud, jf. §§ 30 og 31, eller

om udelukkelse af enkeltpersoner, jf. § 28 b.

Der gælder i dansk ret et almindeligt princip om bevisumiddelbarhed.

Bevisførelsen skal således i videst mulig udstrækning ske umiddelbart for

den dømmende ret under hovedforhandlingen.

Politiets afhøring af en person kan dog optages på video med henblik på

anvendelse af optagelsen som bevis i en straffesag, når personen er under

13 år, jf. retsplejelovens § 745 e. Det samme gælder, når personen er under

15 år, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af straffelovens § 210

(incest) eller kapitel 24 (seksualforbrydelser) eller straffelovens §§ 237

(drab) eller 244-246 (vold), hvor personen eller en af dennes nærmeste er

forurettet, og den, der er mistænkt, er en af personens nærmeste. Derudover

kan videoafhøring anvendes, når personen er under 18 år, og særlige om-

stændigheder taler for videoafhøring, og når personen er 18 år eller derover

og har en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, og

særlige omstændigheder taler for videoafhøring.

Videoafhøringer efter retsplejelovens § 745 e kan anvendes som bevis under

hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872. Personer, der er blevet video-

afhørt efter retsplejelovens § 745 e, har som udgangspunkt ikke pligt til at

afgive forklaring som vidne under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens §

172 a. Retten kan dog helt undtagelsesvis pålægge en sådan person at afgive

forklaring som vidne under hovedforhandlingen, hvis dette er af afgørende

betydning for sagens afgørelse og det ikke er tilstrækkeligt, at personen gen-

afhøres til video.