Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1836818_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2017
Strafferetskontoret
Tue Vemmelund
2017-0030-0552
592504
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 202 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. november 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om i hvilke tilfælde politiet har mulighed for at gøre brug af lukkede forhør eller videoafhøring af vidner, til justitsminsteren
Spørgsmål nr. 202 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren oplyse i hvilke tilfælde politiet har mulighed
for at gøre brug af lukkede forhør eller videoafhøring af vidner
så beviserne kan sikres, og for at undgå, at vidnerne bliver truet
til stilhed?”
Svar:
1.
Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at der med ”lukkede forhør”
menes muligheden for at afholde retsmøder for lukkede døre (dørlukning).
Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a. Retten
kan bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre, når hensynet til
ro og orden i retslokalet kræver det, når statens forhold til fremmed magter
eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver det, eller når sagens behandling
i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, her-
under når der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder, jf. rets-
plejelovens § 29, stk. 1.
Retten kan endvidere træffe bestemmelse om dørlukning i straffesager, når
en sigtet eller tiltalt er under 18 år, når der skal afgives forklaring af en po-
lititjenestemand med en særlig tjenestefunktion og det af hensyn til denne
særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten, når sa-
gens behandling i et offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikker-
hed i fare, eller når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på
afgørende måde at hindre sagens oplysning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3.
I sidstnævnte tilfælde kan dørlukning under hovedforhandlingen kun ske i
1. instans og kun, når det må forventes, at der senere rejses tiltale for samme
forhold mod andre end de under sagen tiltalte, og ganske særlige hensyn gør
det påkrævet, at dørene lukkes. Hovedforhandlingen gengives så udførligt i
retsbogen, at offentligheden ved domsafsigelsen kan orienteres om hoved-
forhandlingens forløb, i det omfang formålet med dørlukningen tillader det.
Der kan ikke træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt
at anvende reglerne om referat- og eller navneforbud, jf. §§ 30 og 31, eller
om udelukkelse af enkeltpersoner, jf. § 28 b.
2.
Der gælder i dansk ret et almindeligt princip om bevisumiddelbarhed.
Bevisførelsen skal således i videst mulig udstrækning ske umiddelbart for
den dømmende ret under hovedforhandlingen.
2
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om i hvilke tilfælde politiet har mulighed for at gøre brug af lukkede forhør eller videoafhøring af vidner, til justitsminsteren
Politiets afhøring af en person kan dog optages på video med henblik på
anvendelse af optagelsen som bevis i en straffesag, når personen er under
13 år, jf. retsplejelovens § 745 e. Det samme gælder, når personen er under
15 år, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af straffelovens § 210
(incest) eller kapitel 24 (seksualforbrydelser) eller straffelovens §§ 237
(drab) eller 244-246 (vold), hvor personen eller en af dennes nærmeste er
forurettet, og den, der er mistænkt, er en af personens nærmeste. Derudover
kan videoafhøring anvendes, når personen er under 18 år, og særlige om-
stændigheder taler for videoafhøring, og når personen er 18 år eller derover
og har en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, og
særlige omstændigheder taler for videoafhøring.
Videoafhøringer efter retsplejelovens § 745 e kan anvendes som bevis under
hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872. Personer, der er blevet video-
afhørt efter retsplejelovens § 745 e, har som udgangspunkt ikke pligt til at
afgive forklaring som vidne under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens §
172 a. Retten kan dog helt undtagelsesvis pålægge en sådan person at afgive
forklaring som vidne under hovedforhandlingen, hvis dette er af afgørende
betydning for sagens afgørelse og det ikke er tilstrækkeligt, at personen gen-
afhøres til video.
3