Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1834771_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. december 2017
Forebyggelseskontoret
Casper Skibdal Vistrup
2017-0030-0529
578773
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 184 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Søren Pape Poulsen
/
Katrin Thorsvig Hansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 16/11-17 fra N. N. vedrørende knivloven, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 184 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 16. november
2017 fra N. N. vedrørende knivloven.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at Sydsjællands og Lolland-Falsters
Politi har sigtet en person for overtrædelse af knivlovens § 7,
stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, og bekendtgørelse om knive og
blankvåben m.v. § 23, jf. § 16, stk. 1. Sigtelsen angår erhver-
velse og indførsel af en kniv af typen ”IZULA ESEE”, der er
beskrevet i henvendelsen fra N.N. af 16. november 2017.
Det følger af de nævnte regler, der er en videreførelse af de tid-
ligere gældende regler i våbenloven om forbud mod særligt far-
lige knive, at det er forbudt uden tilladelse fra politiet at er-
hverve, besidde, bære, anvende og indføre knive, der er konstru-
eret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne place-
ring kan trækkes ved brug af én hånd (de såkaldte ”halsknive”).
Som det fremgår af forarbejderne til lov nr. 217 af 31. marts
2004 om ændring af våbenloven, hvor justitsministeren fik be-
myndigelse til at udstede nærmere regler om halsknive, var bag-
grunden for at lade halsknive omfatte af forbuddet, at disse
knive i lighed med de andre typer af særligt farlige knive har den
egenskab, at knivklingen meget hurtigt kan fås frem ved brug af
en hånd. Der blev også lagt vægt på, at halsknive kan bæres
skjult f.eks. i en kæde under en t-shirt, så besidderen hurtigt,
skjult og med en hånd kan trække kniven.
Det bemærkes at spørgsmålet om, hvorvidt knive af typen
”IZULA ESEE” er omfattet af forbuddet mod halsknive, i sidste
ende vil være op til domstolene at vurdere.”
2.
Som det fremgår, har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sigtet en
person for overtrædelse af knivlovgivningen ved at have erhvervet og ind-
ført en kniv som omtalt i henvendelsen fra N.N. af 16. november 2017.
Jeg er af principielle årsager tilbageholdende med at kommentere straffesa-
ger, der efterforskes og behandles af politiet og anklagemyndigheden.
Generelt kan jeg dog oplyse, at jeg mener, at knivloven, som et enigt Folke-
ting vedtog den 21. april 2016, er et udtryk for en fornuftig balance mellem
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 16/11-17 fra N. N. vedrørende knivloven, fra justitsministeren
muligheden for brug af knive til fornuftige dagligdags gøremål og mulighe-
den for at sætte ind over for farlige knive, som i sidste ende kan ende i bl.a.
nattelivet og kriminelle miljøer med fatale konsekvenser til følge.
Derudover kan jeg oplyse, at Justitsministeriet har etableret et dialogforum
på våbenområdet med deltagelse af relevante organisationer mv.
Hvis der mod forventning måtte være behov for at se nærmere på forbuddet
mod halsknive, som har været gældende i mange år, vil det ganske naturligt
kunne bringes op i dette forum af de relevante organisationer, myndigheder
mv.
3