Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1831769_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. december 2017
EMRK Task Force
Afshin Berahmand
2017-0030-0522
575437
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 178 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. november 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Niko-
laj Villumsen (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 178: MFU spm. om ministeren kan kommentere analyseinstituttet YouGov’s undersøgelse, der refereres på side 129 ff i Jacques Hartmanns bog Danmark og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 178 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere analyseinstituttet YouGov's under-
søgelse, der refereres på side 129 ff i Jacques Hartmanns bog
"Danmark og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention"
som viser, at 73 procent af de adspurgte mener, at Danmark fort-
sat skal være tilsluttet Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention, og at 61 procent af dem, der har hørt om konventionen,
mener, at Danmark har
haft gavn af at være tilsluttet den?”
Svar:
Gennem en årrække har der været kritik af, at Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstol på nogle områder går for langt i sin fortolkning af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Som den seneste tids
offentlige debat i Danmark viser, har udvisning af kriminelle udlændinge
fyldt meget i den forbindelse, og der er i debatten blevet sat spørgsmålstegn
ved danskernes opbakning til det europæiske menneskerettighedssystem.
Som omtalt i den nævnte bog har forskellige undersøgelsesinstitutter forsøgt
at kortlægge danskernes opbakning til EMRK. Det er efter min opfattelse
umiddelbart ikke muligt at drage entydige konklusioner fra de forskellige
meningsmålinger i forhold til den samlede folkelige opbakning til det euro-
pæiske menneskerettighedssystem.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2016
”For
et friere,
rigere og mere trygt Danmark”, er det regeringens opfattelse, at Danmark
har en klar interesse i en stærk og international retsorden, herunder respekt
for menneskerettighederne.
Et effektivt europæisk menneskerettighedssystem er grundlæggende en ge-
vinst for Danmark. Vi har en åbenbar og direkte interesse i et velfungerende
Europa, hvor demokrati og frihedsrettigheder respekteres.
Regeringen har derfor heller ingen intentioner om at melde Danmark ud af
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Men vi skal selvfølgelig være skeptiske og reagere, når internationale regler
og systemer forhindrer os i at handle på en måde, som er indlysende rig-
tig. Vi skal ikke være bange for at forsøge at ændre på tingene, når der er
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 178: MFU spm. om ministeren kan kommentere analyseinstituttet YouGov’s undersøgelse, der refereres på side 129 ff i Jacques Hartmanns bog Danmark og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til justitsministeren
behov for det. Det er netop den tankegang, der ligger bag det danske for-
mandskabsinitiativ.
Helt grundlæggende er målet at skabe et mere fokuseret, effektivt og balan-
ceret europæisk menneskerettighedssystem.
3