Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1831813_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. november 2017
Sikkerhedskontoret
Rune Werner Christen-
sen
2017-0030-0353
538956
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2017. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Uggerhøj-Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om ministeren kan oversende soldatens kort, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 34 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oversende den instruks, som Rigspolitiet, jf.
artikelen "Soldater i Købehavns gader sat ind uden klart lov-
grundlag" fra Information den 6. oktober 2017, har lavet til for-
svaret i forbindelse med, at forsvaret nu løser opgaver for poli-
tiet.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det bemærkes indledningsvis, at forsvarets assistance til poli-
tiet i alle tilfælde sker under politiets ledelse.
I forbindelse med forsvarets assistance til politiets bevogtning
af udvalgte objekter i København har Rigspolitiet med inddra-
gelse af Værnsfælles Forsvarskommando udarbejdet et førerens
kort og et soldatens kort.
Førerens kort indeholder både den overordnede beskrivelse af
opgaveløsningen og oplysninger om taktiske forholdsregler,
mens soldatens kort er rettet til den enkelte soldat og derfor
navnlig indeholder oplysninger om konkrete taktiske forholds-
regler.
De pågældende kort findes ikke egnede til oversendelse inden
for rammerne af en folketingsbesvarelse. Det skyldes, at der er
tale om de taktiske instrukser, der er givet til førerne og de en-
kelte soldater til brug for deres opgaveløsning. De taktiske in-
strukser indeholder således oplysninger, der vil kunne anvendes
til skade for opgaveløsningen og den enkelte soldats sikkerhed.
Det kan imidlertid overordnet oplyses, at førerens og soldatens
kort navnlig indeholder oplysninger om soldaternes opgave og
udførelsen heraf samt om magtanvendelse, magtmidler, selvfor-
svar og forsvar af andre. Der er redegjort nærmere for instruk-
serne til soldaterne, der bistår politiet, i Rigspolitiets bidrag til
brug for den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 44 og besva-
relser af 9. november 2017 af spørgsmål nr. 42 og 51 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg, hvortil der henvises.”
Justitsministeriet finder ligesom Rigspolitiet, at førerens og soldatens kort –
med den begrundelse, som er anført af Rigspolitiet – ikke er egnede til over-
sendelse inden for rammerne af en folketingsbesvarelse. Justitsministeriet
finder det derfor rigtigst ikke at oversende de pågældende kort til Folketin-
gets Retsudvalg.
2