REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om ministeren er i besiddelse af materiale i øvrigt, der kommenterer Instituttet for Menneskerettigheders konklusion, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. november 2017

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Mikkel Lindberg Laur-

sen

2017-0030-0330

536906

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 31 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. oktober 2017. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om ministeren er i besiddelse af materiale i øvrigt, der kommenterer Instituttet for Menneskerettigheders konklusion, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 31 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil justitsministeren forklare, hvorfor den danske regering fo-

regiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, når der

ikke er underskrevet en lov eller konvention, hvori det står, at

denne lov eller konvention har til hensigt at beskytte kriminelle

udlændinges ret til at begå kriminalitet i sit midlertidige land?”

Svar:

Min holdning er meget klar. Jeg mener, at udlændinge, der begår alvorlig

kriminalitet i Danmark, skal udvises af landet.

Som led i aftalen om Bandepakke III – Bander bag tremmer – som regerin-

gen den 24. marts 2017 indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti,

blev der nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at undersøge mulighe-

derne for i højere grad at udvise udlændinge, der deltager i rocker- og ban-

derelaterede aktiviteter og kriminalitet.

Arbejdsgruppens anbefalinger blev offentliggjort den 17. oktober 2017. An-

befalingerne er vedlagt.

Som det fremgår heraf, anbefaler arbejdsgruppen bl.a., at lovgivningsmag-

ten med respekt for magtens tredeling påtager sig et større ansvar for at fast-

lægge, under hvilke omstændigheder kriminelle udlændinge kan udvises,

selv om dette indebærer en risiko for, at Menneskerettighedsdomstolen i for-

bindelse med prøvelsen af en konkret sag vil kunne nå frem til, at det ikke

efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 var muligt

at udvise den pågældende. Det er arbejdsgruppens vurdering, at dette i et

vist – om end begrænset – omfang kan medvirke til, at flere kriminelle ud-

lændinge udvises. Arbejdsgruppen anbefaler, at udlændingeloven ændres,

så det i lovbemærkningerne med udgangspunkt i praksis fra Menneskeret-

tighedsdomstolen fastlægges, under hvilke omstændigheder udlændinge i

almindelighed kan udvises.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at et lovforslag, der gen-

nemfører de anbefalinger, der kræver lovændringer, forventes fremsat i in-

deværende folketingssamling.

Samtidig er vi nødt til også at arbejde på den internationale bane og se på

konventionerne. Det er velkendt, at særligt Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolens fortolkning heraf

spiller en rolle, når det kommer til udvisning, fordi Menneskerettigheds-

domstolens praksis udgør rammerne for danske domstoles praksis.

Når vi overtager formandskabet for Europarådet, vil vi bl.a. arbejde for at få

skabt nogle værktøjer, som sikrer, at medlemsstaterne kommer mere på ba-

nen og har mulighed for at påvirke retningen, når de oplever, at Menneske-

rettighedsdomstolens fortolkning er ude af kurs. Derfor vil regeringen også

bruge det kommende danske formandskab for Europarådet til at sætte fokus

på, hvordan vi finder en bedre balance i menneskerettighedssystemet.

Om udlændingeloven og Danmarks internationale forpligtelser kan i øv-

rigt oplyses følgende:

Udlændingelovens §§ 22-24 indeholder regler om, i hvilke tilfælde udlæn-

dinge, der dømmes for et strafbart forhold, kan udvises ved dom.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter bl.a. §§

22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser.

Hvis der er grundlag for udvisning, kan dette således kun undlades, hvis ud-

visning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forplig-

telser. I den forbindelse er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

særligt relevant.

Ifølge praksis fra Menneskerettighedsdomstolen har en stat ret til at kontrol-

lere udlændinges indrejse og ophold på dens territorium. Det kan således

udledes af praksis, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke

garanterer en ret for en udlænding til at indrejse og opholde sig i et bestemt

land, og at de kontraherende stater har beføjelse til – som led i deres opgave

med at opretholde offentlig orden – at udvise en udlænding, der er dømt for

en forbrydelse.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder ikke regler, der

direkte tager sigte på at regulere medlemsstaternes adgang til at udvise ud-

lændinge på grund af et strafbart forhold. I den forbindelse har artikel 8

imidlertid betydning.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har

enhver ret til respekt for bl.a. sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myn-

dighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i over-

ensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hen-

syn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økono-

miske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sund-

heden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder,

jf. artikel 8, stk. 2.

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb

i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for

indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at indgreb i udlændin-

gens ret til privat- eller familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål,

indgrebet (udvisningen) skal varetage (proportionalitetsafvejning). Denne

proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret

vurdering af en række elementer, herunder den begåede kriminalitets art og

grovhed, varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet, udlændingens

familiesituation og fastheden af udlændingens sociale, kulturelle og fami-

liemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet.