Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1831279_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
DK Danmark
7. december 2017
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Mikkel Lindberg Laur-
sen
Sagsnr.: 2017-0030-0494
Dok.:
569888
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 168 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. november 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om 400 afgørelser vedrørende danske domstoles fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i udvisningssager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 168 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Institut
for Menneskerettigheder oplyser at have gennemgået
400 afgørelser vedrørende danske domstoles fortolkning af Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i udvisnings-
sager, og instituttet har i den anledning offentliggjort en liste
over 100 afgørelser, kan ministeren i den forbindelse oplyse, om
ministeriet har gennemgået de anførte afgørelser, og kan mini-
steren i bekræftende fald på denne baggrund bekræfte konklusi-
onen om, at de danske domstole generelt overfortolker menne-
skerettighederne?”
Svar:
Institut for Menneskerettigheder har offentliggjort et faktaark med titlen
”Danske
domstole overfortolker menneskerettighederne”.
Faktaarket omhandler den kategori af kriminelle udlændinge, der enten er
født i Danmark eller indrejst til landet som barn, og som ikke har børn og/el-
ler ægtefælle/partner i Danmark. Ifølge instituttet accepterer Menneskeret-
tighedsdomstolen i denne kategori udvisninger i klart videre omfang end
danske domstole. Instituttet anerkender dog, at det er vanskeligt at sige med
sikkerhed, om danske domstole overfortolker Menneskerettighedsdomsto-
lens praksis, men finder forskellen mellem dansk og europæisk praksis sær-
deles påfaldende.
Ifølge instituttet er der inden for rammerne af menneskerettighederne et rå-
derum for stramninger over for i hvert fald den kategori af udlændinge, der
er omtalt ovenfor.
Som led i aftalen om Bandepakke III
Bander bag tremmer
som regerin-
gen den 24. marts 2017 indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti,
blev der nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at undersøge mulighe-
derne for i højere grad at udvise udlændinge, der deltager i rocker- og ban-
derelaterede aktiviteter og kriminalitet.
Det fremgår af arbejdsgruppens anbefalinger, der blev offentliggjort den 17.
oktober 2017, at arbejdsgruppen bl.a. anbefaler, at lovgivningsmagten med
respekt for magtens tredeling påtager sig et større ansvar for at fastlægge,
under hvilke omstændigheder kriminelle udlændinge kan udvises, selv om
dette indebærer en risiko for, at Menneskerettighedsdomstolen i forbindelse
med prøvelsen af en konkret sag vil kunne nå frem til, at det ikke efter Den
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om 400 afgørelser vedrørende danske domstoles fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i udvisningssager, til justitsministeren
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 var muligt at udvise
den pågældende. Det er arbejdsgruppens vurdering, at dette i et vist
om
end begrænset
omfang kan medvirke til, at flere kriminelle udlændinge
udvises. Arbejdsgruppen anbefaler, at udlændingeloven ændres, så det i lov-
bemærkningerne med udgangspunkt i praksis fra Menneskerettighedsdom-
stolen fastlægges, under hvilke omstændigheder kriminelle udlændinge i al-
mindelighed kan udvises.
Der arbejdes i øjeblikket på et lovforslag, som skal gennemføre de anbefa-
linger fra arbejdsgruppen, som kræver lovændringer. Som et led i udarbej-
delsen af lovforslaget er der et arbejde i gang med at gennemgå bl.a. Men-
neskerettighedsdomstolens praksis på udvisningsområdet, hvor også Justits-
ministeriet deltager. Instituttets undersøgelse vil blive inddraget i dette ar-
bejde, ligesom den seneste udvikling i Menneskerettighedsdomstolens prak-
sis, som bl.a. har været omtalt i tænketanken Justitias analyse af 28. septem-
ber 2017 af EMD’s brug
af artikel 8 i sager om udvisning af kriminelle ud-
lændinge, vil blive inddraget.
Min holdning er meget klar. Jeg mener, at udlændinge, der begår alvorlig
kriminalitet i Danmark, skal udvises af landet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at et lovforslag, der gen-
nemfører de anbefalinger, der kræver lovændringer, forventes fremsat i in-
deværende folketingssamling.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af 7. november 2017 af spørgsmål nr. 31
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3