REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om ministeren vil oplyse, om der Civilstyrelsens mål- og resultatplan ikke indgår mål for den samlede varighed af offererstatningssager, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. september 2016

Koncernstyringskontoret

Sara Stensgård

2016-0030-4803

2064490

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 870 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. september 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Andreas Langsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om ministeren vil oplyse, om der Civilstyrelsens mål- og resultatplan ikke indgår mål for den samlede varighed af offererstatningssager, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 870 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del –

svar på

spørgsmål 649 og 166 oplyse, om ministeren er enig i, at det er

relevant at opgøre den samlede sagsbehandlingstid for sager,

der er startet i Erstatningsnævnt, fra nævnet modtager en an-

søgning om erstatning til den samlede sag er endeligt afklaret

for borgeren, inklusive den tid der anvendes undervejs af alle

involverede myndigheder?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:

”Som

det fremgår af Erstatningsnævnets bidrag til brug for be-

svarelsen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 166 (Alm.

del), kan personskader være af meget varierende karakter og

spænde over hændelser, der kun har meget beskedne følger, til

hændelser der har varige følger. Når der er tale om de mest al-

vorlige tilfælde, vil der uvægerligt gå en vis tid, før det står

klart, om der i det hele taget er tale om varige følger, ligesom

der vil gå tid, før det står klart, hvad skadens endelige omfang

er. Sådanne skader kræver nemlig som oftest langstrakte be-

handlingsmæssige og arbejdsmæssige/kommunale afklaringsfor-

løb og vil således typisk involvere både offentlige og private ak-

tører, ligesom det undervejs i forløbet forudsætter den forurette-

des aktive medvirken.

Som det også fremgår af besvarelsen, opgør nævnet i dag sin

sagsbehandlingstid som den tid, der går, fra nævnet har modta-

get en ansøgning/genåbnet en sag, og til nævnet har truffet afgø-

relse i sagen, herunder den tid der medgår i forbindelse med en

eventuel forelæggelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Nævnets sagsbehandlingstid er derimod ikke opgjort som den

tid, der går fra forbrydelsen sker/skaden indtræder, til offerets

tilstand i sidste ende kan siges at være endeligt afkla-

ret/erstatningsspørgsmålet kan endeligt afsluttes. Det skyldes, at

varigheden af dette forløb

–

som anført ovenfor

–

afhænger af

andre faktorer end Erstatningsnævnets sagsbehandling.”

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at der planlægges en op-

gradering af Civilstyrelsens sagsbehandlingssystem. Som en del heraf vil

det blive undersøgt, om en opgradering vil muliggøre it-understøttelse af

automatiske udtræk af data, således at det fremadrettet vil være muligt at

opgøre den tidsmæssige udstrækning fra forurettedes fremsendelse af et

krav om erstatning til den afsluttende erstatningsretlige afgørelse, herunder

om det bl.a. er muligt at fratrække den tid sagen afventer andre myndighe-

ders sagsbehandling og/eller forurettedes indsendelse af tilstrækkeligt do-

kumentation for det fremsatte krav.

Afslutningsvist kan der henvises til besvarelse af Folketingets Retsudvalgs

spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af den 4. februar 2016 samt besvarelse af

Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 647 (Alm. del) af den 24. juni

2016, hvor der fremgår en række igangsatte initiativer med henblik på at

nedbringe sagsbehandlingstiden, herunder bl.a. tilførsel af ressourcer til

Erstatningsnævnets sekretariat og indførelsen af elektronisk journalisering.