REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om hvornår der forventes en effekt af de mange initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. februar 2016

Økonomikontoret

Louise Ikjær Algren

2016-0030-4069

1840498

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 166 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. januar 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Jesper Roest Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om hvornår der forventes en effekt af de mange initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 166 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren, som opfølgning på spørgsmål 35, REU Alm. del, 2014-15

(2. samling), redegøre for udviklingen (opgjort kvartalsmæssigt fra første

kvartal 2012 og til de nyeste tal på området) i Erstatningsnævnets sagsbe-

handlingstider, herunder oplyse hvor mange dage der i gennemsnit går, in-

den der træffes en afgørelse om erstatning i Erstatningsnævnet, og kom-

mentere, om ministeren finder dem tilfredsstillende?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:

”1.

Erstatningsnævnet kan indledningsvis mere generelt bemær-

ke, at personskader kan være af meget varierende karakter og

spænde over hændelser, der kun har meget beskedne følger, til

hændelser der har varige følger. Når der er tale om de mest al-

vorlige tilfælde, vil der uvægerligt gå en vis tid, før det står

klart, om der i det hele taget er tale om varige følger, ligesom

der vil gå tid, før det står klart, hvad skadens endelige omfang

er. Sådanne skader kræver nemlig som oftest langstrakte be-

handlingsmæssige og arbejdsmæssige/kommunale afklaringsfor-

løb. Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid er ikke opgjort, som

den tid der går fra forbrydelsen sker/skaden indtræder, til offe-

rets tilstand i sidste ende kan siges at være endeligt afkla-

ret/erstatningsspørgsmålet kan endeligt afsluttes. Det skyldes, at

varigheden af dette forløb afhænger af andre faktorer end Er-

statningsnævnets sagsbehandling.

Når Erstatningsnævnet modtager en ansøgning om erstatning fra

et offer, opretter nævnet en konkret sag vedrørende den pågæl-

dende ansøgning. Nævnet behandler herefter den fremsendte an-

søgning og træffer en afgørelse vedrørende de krav, der er inde-

holdt i ansøgningen. Afgørelsen kan bestå i henholdsvis en til-

kendelse af det ansøgte, en anmodning om yderligere dokumen-

tation, et afslag på erstatning eller en kombination af nævnte

muligheder. Når nævnet har truffet en afgørelse vedrørende de

fremsendte krav, afsluttes sagen i nævnet. Det skyldes, at sagen

herefter ikke afventer yderligere fra nævnet. Såfremt offeret ef-

terfølgende vender tilbage i sagen med den anmodede dokumen-

tation eller med nye krav, åbner nævnet sagen på ny og træffer

en ny afgørelse. Dette kan i de alvorligere sager gentage sig ad-

skillige gange. Nævnets sagsbehandlingstid er opgjort, som ti-

den der går, fra Erstatningsnævnet har modtaget en ansøg-

ning/genåbnet en sag, og til nævnet har truffet afgørelse i sagen.

Hvis en sag er af en så alvorlig karakter, at der fremsættes krav

om godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for tab af er-

hvervsevne, består nævnets behandling af sagen i første omgang

i at vurdere, om der er grundlag for at forelægge sagen for Ar-

bejdsskadestyrelsen. Baggrunden herfor er, at Arbejdsskadesty-

relsen til brug for Erstatningsnævnets afgørelse vedrørende så-

danne krav afgiver en vejledende udtalelse om den eventuelle

méngrad og erhvervsevnetabsprocent. Hvis Erstatningsnævnet

finder, at der er grundlag for at forelægge sagen for Arbejdsska-

destyrelsen, må nævnet derfor i givet fald afvente Arbejdsskade-

styrelsens udtalelse, før nævnet kan træffe afgørelse vedrørende

disse krav. Selv om nævnet er uden indflydelse på, hvor hurtigt

Arbejdsskadestyrelsen behandler sagen, indgår Arbejdsskadesty-

relsens sagsbehandlingstid i opgørelsen af Erstatningsnævnets

sagsbehandlingstid.

Erstatningsnævnet har udarbejdet vedlagte skema over de

gennemsnitlige sagsbehandlingstider i nævnet fra 2012 til no-

vember 2015.

Nævnet bestræber sig til stadighed på at behandle nævnets sager

så hurtigt som muligt, herunder at træffe delafgørelser, når der

er grundlag herfor. Det er i den forbindelse en særlig prioritet

for nævnet, at den første afgørelse i nye sager træffes hurtigt, og

det bekræftes da også af oplysningerne i skemaet. Det fremgår

således heraf, at nævnet i

2014

i 50 % af førstegangsafgørelser-

ne traf afgørelse inden for 36 dage og i

2015

(indtil den 30-11-

2015) inden for 30 dage.

Skemaet viser også (baseret på en manuel gennemgang), hvilken

indvirkning Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstid havde

på nævnets sagsbehandlingstider i 2014.”

Justitsministeriet kan i tilknytning hertil oplyse, at Erstatningsnævnets

sagsbehandlingstider opgøres elektronisk fra et års start til udgangen

af hver måned. Det er således ikke muligt at opgøre nævnets sagsbe-

handlingstider for 2., 3. og 4. kvartal isoleret (bortset fra i 2014 og

2015, hvor en sådan opgørelse dog forudsætter en manuel gennem-

gang af de enkelte afgørelser). Vedlagte skema viser derfor de gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstider for 1. kvartal samt perioderne fra et

års start til udgangen af årets henholdsvis 2., 3. og 4. kvartal.

Særligt for så vidt angår sagsbehandlingstider i 2015 har Erstatnings-

nævnet i bidraget oplyst følgende:

”Erstatningsnævnet

havde i 2015 lejlighed til at udtale sig om

nævnets sagsbehandlingstider i forbindelse med nævnets bidrag

til brug for besvarelsen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål

nr. 536 (Alm. del, 2014-15 (1. samling)). Nævnet anførte i den

forbindelse følgende:

”Desværre er det uagtet styrkelsen af Erstatningsnævnets

sekretariat i 2013 ikke lykkedes nævnet at realisere en

produktionsfremgang, som det også var formålet med

styrkelsen. Baggrunden herfor må efter nævnets opfattel-

se hovedsageligt tilskrives personalemæssige forhold,

herunder særligt at sekretariatets ledelse er skiftet pr.

henholdsvis 01-01-2014 og 01-07-2014, samt at der til

stadighed er fokus på at styrke kvaliteten i afgørelserne.

Det er endvidere nævnets fornemmelse

–

uden dog at ha-

ve statistiske oplysninger herom

–

at der over de senere

år i de enkelte ansøgninger fremsættes flere og flere krav.

Mange af disse krav er fuldt berettigede, men en stadig

større del af kravene giver imidlertid

–

helt eller delvist

–

ikke grundlag for tilkendelse af erstatning eller godtgø-

relse. Dette findes efter nævnets opfattelse tillige at have

betydning for tidsforbruget forbundet med behandlingen

af sagerne.

Det ændrer imidlertid selvsagt ikke på, at den manglende

produktionsfremgang er klart utilfredsstillende.

Nævnet er derfor også meget opmærksomt på at sikre en

øget sagsproduktion. Nævnet har i den forbindelse iværk-

sat forskellige sagsbehandlingsmæssige initiativer, som

skal bidrage til en mere effektiv sagsbehandling og der-

med øget produktivitet på lidt længere sigt. Civilstyrelsen

har endvidere tilført personalemæssige ressourcer til

nævnets sekretariat, ligesom der er iværksat en merar-

bejdsordning i sekretariatet, som forventes at kunne øge

produktionen på kortere sigt. Nævnet arbejder endvidere

med ugentlige måltal og synliggørelse af udviklingen i

sagsmængden, så der til stadighed er fokus på produktio-

nen.

Det er endvidere fastsat som et resultatmål i 2015, at Er-

statningsnævnets sekretariat overgår til fuld elektronisk

journalisering af offererstatningssager. Dette forventes

også at bidrage til en effektivisering af opgavevaretagel-

sen.”

Som det fremgår af oplysningerne i vedlagte skema, er det des-

værre fortsat ikke

–

på trods af en målrettet indsats og stor op-

mærksomhed herpå

–

lykkedes Erstatningsnævnet at realisere en

produktionsfremgang.

Som baggrund herfor kan nævnet fortsat pege på, at der til sta-

dighed er stor fokus på at sikre en høj kvalitet i afgørelserne, og

at det er nævnets fornemmelse

–

uden dog at have statistiske op-

lysninger herom

–

at der over de senere år i de enkelte ansøg-

ninger fremsættes flere og flere krav, jf. det nærmere anførte

herom ovenfor.

Nævnet har endvidere prioriteret at træffe førstegangsafgørelser

særlig hurtigt, men har derudover som udgangspunkt behandlet

sagerne i den rækkefølge, de er modtaget.

Hertil kommer endvidere fortsat personalemæssige forhold. Med

henblik på at øge produktiviteten i Erstatningsnævnet har Civil-

styrelsen tilført Erstatningsnævnets sekretariat betydelige perso-

nalemæssige ressourcer. En sådan personalemæssig styrkelse af

sekretariatet vil inden for en vis periode medføre en øget pro-

duktion. Inden dette sker, er der imidlertid uvægerligt et produk-

tionstab, bl.a. som følge af at rutinerede medarbejdere i en peri-

ode bruger tid på oplæring. Dette skal ses i sammenhæng med

den naturlige afgang/tilgang, der løbende er i sekretariatet, idet

sagsbehandlerne i sekretariatet er turnusfuldmægtige. Erstat-

ningsnævnets sekretariat er som udgangspunkt normeret til 11

juridiske fuldmægtige. Der er i 2015 startet 13 nye fuldmægtige

(hvoraf fire også er fratrådt igen i 2015). Derudover er der i se-

kretariatet i 2015 startet tre jurister, som har/har haft en/to dages

ugentlig tjeneste i sekretariatet, ligesom der er startet tre juridi-

ske studentermedhjælpere. Det er Erstatningsnævnets opfattelse,

at resultatet af Civilstyrelsens tilføring af personalemæssige res-

sourcer til sekretariatet endnu ikke slået igennem, men at det

isoleret set må forventes at ske i løbet af 2016.

Herudover overgik Erstatningsnævnet som planlagt til fuld elek-

tronisk journalisering af nævnets sager den 19-10-2015. Dette

forventes på sigt at bidrage til en vis effektivisering af opgave-

varetagelsen. Forberedelsen og opstarten af fuld elektronisk

journalisering var og er imidlertid tillige forbundet med anven-

delse af tidsmæssige ressourcer.

Hertil kommer den effekt, som regeringens beslutning om at ud-

flytte Civilstyrelsen, herunder Erstatningsnævnets sekretariat, til

Viborg har haft og må forventes at få i relation til bl.a. fasthol-

delse af medarbejdere, motivation og kompetencer. Erstatnings-

nævnet vil dog selvsagt arbejde målrettet på, at udflytningen for-

løber på den bedst mulige måde.

Endelig har den omstændighed, at Erstatningsnævnet i 2014 re-

viderede sin praksis i sager, hvor plejepersonale mv. kommer til

skade i arbejdstiden i forbindelse med en forbrydelse, også haft

indvirkning på nævnets produktivitet, idet der er medgået bety-

delige tidsmæssige ressourcer til varetagelse af opgaver på dette

område i forbindelse med politisk og mediemæssig bevågenhed

samt til håndtering af retssager anlagt mod nævnet i 7 konkrete

sager.

Selv om Erstatningsnævnet således kan pege på en række fakto-

rer, der har haft

–

og som i et vist omfang også fortsat vil have

–

betydning for produktiviteten i Erstatningsnævnet, ændrer det

ikke på, at den nuværende sagsbehandlingstid også i nævnets

øjne er klart utilfredsstillende.

Nævnet vil derfor bevare det store fokus på området og vil til

stadighed arbejde på at sikre en øget produktivitet og dermed

kortere sagsbehandlingstider. Nævnet kan i den forbindelse pege

på, at nævnet

–

som også anført ovenfor

–

forventer, at tilførslen

af personalemæssige ressourcer isoleret set slår igennem i pro-

duktiviteten i 2016, ligesom nævnet netop har igangsat overve-

jelser om mere grundlæggende ændringer af sagsgangene i kon-

toret.”

Justitsministeriet kan tilslutte sig Erstatningsnævnets opfattelse af, at den

nuværende sagsbehandlingstid er utilfredsstillende. Som beskrevet af næv-

net har der været og er der fortsat stor fokus på området, og det er forvent-

ningen, at bl.a. indførelsen af fuld elektronisk journalisering og tilførelsen

af ressourcer vil bidrage til en kortere gennemsnitlig sagsbehandlingstid.

For så vidt angår flytningen af Civilstyrelsen til Viborg i løbet af 2017

bemærkes, at Civilstyrelsen i udflytningsperioden vil arbejde målrettet på,

at udflytningen får så lille en effekt på sagsbehandlingstiderne som muligt.