REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om hvornår der forventes en effekt af de mange initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. december 2017

Koncernstyringskontoret

Sara Stensgård

2017-0030-0503

572937

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 157 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Søren Markvard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om hvornår der forventes en effekt af de mange initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 157 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af REU alm. del

–

spørgsmål 368

(2016-17) oplyse, hvornår der forventes en effekt af de mange

initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstatnings-

nævnet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:

”Erstatningsnævnet

kan indledningsvist bemærke, at nævnet ud

over de initiativer, der fremgår af Erstatningsnævnets bidrag til

brug for besvarelsen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål 368

(2016-17), har iværksat yderligere tiltag for dels at styrke kvali-

teten af sagsbehandlingen og dels at nedbringe sagsbehandlings-

tiden.

Som et eksempel herpå har nævnet fra sommeren 2017 haft fo-

kus på, at der både i nye sager og ved genoptagelsesanmodnin-

ger foretages en bedre screening og derved en grundigere indle-

dende vurdering af, om der kan træffes (del-)afgørelse på det

foreliggende grundlag, og/eller om der skal indhentes yderligere

dokumentation. Nævnet tilstræber derved allerede ved den ind-

ledende sagsbehandling i videst muligt omfang at træffe en be-

gunstigende afgørelse, at anmode om dokumentation eller give

afslag på ansøgningen i sin helhed eller for et eller flere kravs

vedkommende.

Et andet eksempel, som er et yderligere led i initiativet om, at

medarbejderne trækker sagerne fra en fælles pulje som oplyst

ved nævnets bidrag til brug for besvarelsen af Folketingets Rets-

udvalgs spørgsmål 368 (2016-17), er, at medarbejderne i sekre-

tariatet fra sommeren 2017 er yderligere opdelt i mindre grup-

per, der behandler afgrænsede sagstyper. Dette giver en god sy-

nergieffekt i sagsbehandlingen, en højere faglighed og en bedre

mulighed for at samle flere sagsskridt hos den enkelte sagsbe-

handler.

En af disse grupper beskæftiger sig udelukkende med de ældste

sager i nævnet, hvilket har givet udslag i, at den samlede sags-

behandlingstid er forøget i perioden fra sommeren 2017 og til

nu. Dette udslag er således et positivt tegn på, at der i denne

periode er afgjort flere af nævnets ældste sager.

Nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstider er nedenfor op-

gjort i dage i 2. halvdel af 2016, 1. halvdel af 2017 og dele af 2.

halvdel af 2017. Derudover fremgår det gennemsnitlige antal af-

gørelser pr. måned i de opgjorte perioder.

Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid

målt i dage på 1.

gangsafgørelser

Juli 2016 til de-

cember 2016

Januar 2017 til

juni 2017

Juli 2017 til okto-

ber 2017

111

105

165

Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid

målt i dage på øv-

rige afgørelser

300

264

340

Gennemsnitlig

Gennemsnitligt

sagsbehandlingstid antal afgørel-

målt i dage på alle ser pr. måned

afgørelser

182

151

228

306

282

221

Det skal bemærkes, at det lavere gennemsnit i antal afgørelser

pr. måned fra juli 2017 til oktober 2017 til dels skyldes en lavere

produktion i juli, henset til sommerferie. Således er antallet af

afgørelser steget fra 213 afgørelser i august 2017 til 290 afgø-

relser i oktober 2017.

Det skal i relation til de målte sagsbehandlingstider bemærkes,

at i de tilfælde, hvor en afgørelse vedrører krav, der er fremsat

på forskellige tidspunkter (i forskellige indkomne breve/telefon-

henvendelser), vil sagsbehandlingstiden være opgjort som tiden

fra modtagelsen af det først fremsatte krav indeholdt i afgørel-

sen og frem til datoen for afgørelsen, selv om der er kortere sags-

behandlingstid for de efterfølgende fremsatte krav. Disse kor-

tere sagsbehandlingstider er således ikke medregnet i statistik-

ken.

Det bemærkes endvidere, at sagsbehandlingstiden for ”øvrige

afgørelser” (og

dermed også afgørelser i alt) tillige indeholder

den tid, der medgår til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings be-

handling af spørgsmål om méngrad og erhvervsevnetab.

Der kan konstateres store udsving på nævnets sagsbehandlings-

tid de enkelte måneder imellem. Det skyldes blandt andet, at pri-

oriteringen af, hvornår en sag behandles, sker ud fra forskellige

kriterier. For eksempel søges de mere ukomplicerede sager af-

gjort ved en særlig hurtig procedure i forbindelse med den ind-

ledende visitering af nye ansøgninger. For de øvrige sager er det

overordnede kriterium, at de ældste sager behandles først. Be-

handlingen af visse sagstyper går dog alligevel forud, selvom

der er tale om yngre sager. Det gælder f.eks. sager med erstat-

ning ved død, hvor der kan blive tale om erstatning til dækning

af for eksempel begravelsesudgifter og erstatning for tab af for-

sørger. Et andet eksempel er sager, hvor der er sket tandskade,

som prioriteres, fordi tandskader kan være yderst generende, og

reparation af tandskader ofte er meget bekostelig.

Det bemærkes i relation til antallet af afgørelser, at det er næv-

nets opfattelse, at den høje produktion i 2. halvdel af 2016 i høj

grad skyldes den midlertidige personalemæssige ressourcefor-

øgelse, som blev tilført nævnets sekretariat i løbet af 2016, og

som fremgår af nævnets bidrag til brug for besvarelsen af Fol-

ketingets Retsudvalgs spørgsmål 166 (2015-16). I relation til

den lavere produktion i 2017 er det nævnets opfattelse, at denne

i nogen grad skyldes Civilstyrelsens udflytning til Viborg og

den deraf følgende betydelige personaleudskiftning. Der har

uvægerligt været et vist kompetence- og produktionstab forbun-

det med, at mange erfarne medarbejdere er fratrådt samtidig

med, at mange nye er startet, og at rutinerede medarbejdere i en

periode har brugt megen tid på oplæring.

Nævnet kan i forhold til udflytningens implikationer yderligere

henvise til nævnets bidrag til brug for besvarelsen af Folketin-

gets Retsudvalgs spørgsmål 368 (2016-17) og 650 (2015-16).

Det er dog nævnets opfattelse, at Civilstyrelsen og nævnet med

de initiativer, der løbende er iværksat med hensyn til at forenkle

og smidiggøre arbejdsgangene i nævnet m.v. har formået at be-

grænse kompetence- og produktionstabet. Det er endvidere

nævnets opfattelse, at den faglige kvalitet i afgørelserne i høj

grad er bibeholdt med sekretariatets nuværende medarbejdere,

som samtidig arbejder dedikeret på at få færdigbehandlet næv-

nets ældste sager.

Som omtalt har nævnet etableret en gruppe af medarbejdere, der

udelukkende beskæftiger sig med de ældste sager i nævnet.

Dette har medført, at antallet af ældre sager, der afgøres, har væ-

ret stigende siden sommeren 2017. Dette indebærer alt andet

lige, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid forlænges. Dette

vil også gøre sig gældende i 2018.

I tillæg til de yderligere initiativer, der er beskrevet ovenfor, kan

fremhæves den øgede mulighed for intern mundtlig forlæggelse

af sagerne og den mere fleksible proces i samarbejdet mellem

sekretariat, formandskab og nævn. Endelig kan det fremhæves,

at telefonbetjeningen, hvor en borger eller dennes repræsentant

anmoder om status i en konkret sag, nu i langt højere grad vare-

tages af Civilstyrelsens administrative personale, hvilket frigør

ressourcer i nævnets sekretariat til egentlig juridisk sagsbehand-

ling.

Det er nævnets opfattelse, at de iværksatte initiativer fortsat vil

have en positiv effekt i forhold til at styrke kvaliteten i sagsbe-

handlingen og nedbringe sagsbehandlingstiden.

Nævnet kan herefter ikke ud over det ovenfor anførte konkret

besvare, hvornår de initiativer, der fremgår af nævnets bidrag til

brug for besvarelsen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål 368

(2016-17), forventes at have en egentlig effekt på sagsbehand-

lingstiden i nævnet.”