Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1826581_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. november 2017
Politikontoret
Simon Eriksen
2017-0030-0487
568603
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 149 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. november 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Jeppe Jakob-
sen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 149: MFU spm. om, at man som ansat i hjemmeplejen i Slagelse Kommune risikerer at blive overfaldet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 149 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener
ministeren, at det er acceptabelt, at man som ansat i
hjemmeplejen i Slagelse Kommune risikerer at blive overfaldet
i kommunens ghettoer, blot fordi man passer sit arbejde?”
Svar:
1.
Det er fuldstændig uacceptabelt, at offentlige ansatte, herunder hjemme-
plejere, udsættes for vold, blot fordi de udfører deres arbejde. Derfor skær-
pede vi med Respektpakken straffen for overfald på offentligt ansatte, lige-
som vi indsatte en chikanebestemmelse. Vi har fortsat et stort fokus på om-
rådet, og politiet har således også generelt fokus på at prioritere og efterfor-
ske sager om vold mod personer, som efter karakteren af deres profession
er særligt udsatte, herunder offentlige ansatte.
2.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der har oplyst, at der
er to særligt udsatte boligområder, såkaldte SUB-områder, i po-
litikredsen: Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør. Syd-
sjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at kredsen ses at
have modtaget to anmeldelser om vold mod hjemmeplejere fra
Slagelse Kommune i 2016 og 2017 i de nævnte områder.
Sagen fra 2016 (14. marts 2016) vedrørte en anmeldelse om vold
begået mod to hjemmeplejere fra Slagelse Kommune i forbin-
delse med et hjemmebesøg på Motalavej i Korsør. Efterforsk-
ningen af sagen førte til sigtelse af fem personer, men sigtelserne
måtte senere frafaldes, da de pågældende nægtede sig skyldige,
hjemmeplejerne ikke kunne udpege gerningsmændene ved en
efterfølgende fotokonfrontation, og da der ikke blev identifice-
ret andre vidner til volden. Lokalpolitiet i Slagelse afholdt den
17. marts 2016 et møde med Slagelse Kommune og Bolig Kor-
sør (boligselskabet på Motalavej) med henblik på at genskabe
trygheden og forebygge yderligere lignende episoder.
Sagen fra 2017 (7. oktober 2017) vedrørte en anmeldelse om
stenkast mod en bil tilhørende hjemmeplejen i Slagelse Kom-
mune under kørsel i Ringparken i Slagelse. Der skete ingen
skade på bilen. Den pågældende hjemmeplejer beskrev perso-
nerne som drenge i 12-13 års alderen, men var ikke i stand til at
karakterisere dem yderligere. Der var ingen øvrige vidner til
hændelsen.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 149: MFU spm. om, at man som ansat i hjemmeplejen i Slagelse Kommune risikerer at blive overfaldet, til justitsministeren
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at politikred-
sen har kontaktet hjemmeplejen i Slagelse Kommune på bag-
grund af en artikel i Sjællandske Medier den 3. november 2017,
hvor der var beskrevet en episode i Ringparken, hvor en hjem-
meplejer var blevet skubbet og sparket. Hjemmeplejen i Sla-
gelse har telefonisk oplyst til politikredsen, at episoden ikke
blev anmeldt til politiet, da hverken den pågældende hjemme-
plejer eller dennes leder fandt anledning hertil på grund af sa-
gens mindre alvorlige karakter.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har mere generelt op-
lyst, at politikredsen har et særligt fokus på tryghed og sikkerhed
ved Ringparken og Motalavej. Politikredsen har løbende gen-
nemført præventive og tryghedsskabende indsatser med henblik
på at reducere uroligheder og styrke borgerens tillid til politiet.
Senest har politikredsen i marts 2017 gennemført en organisati-
onsændring, hvor der blandt andet blev etableret en selvstændig
forebyggelsesafdeling med skærmede ressourcer med ansvar for
SSP-samarbejdet, indsatsen i SUB-områderne samt skabelsen af
relationer i lokalområderne og andre særlige tryghedsindsatser.
Politikredsen har endvidere oplyst, at kredsen har et særligt fo-
kus på de unge i boligområderne, og der er i den forbindelse
iværksat tværfaglige indsatser, der kan identificere og løfte de
udfordringer, der opstår i hjemmene og hos børn og unge i om-
rådet. Politikredsen har således to faste SSP-medarbejdere til-
knyttet hvert af de to boligområder for at vedligeholde og ud-
bygge de nødvendige relationer og være en aktiv del af synlig-
heden og genkendeligheden i områderne.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har derudover oplyst, at
politikredsen samarbejder med Slagelse Kommune og boligor-
ganisationerne i forhold til opsigelse af lejere, som begår krimi-
nalitet inden for eller med virkning i boligområderne. Politi-
kredsen følger i den anledning systematisk op på domme mod
personer bosiddende i de særligt udsatte boligområder med hen-
blik på videregivelse af informationer til boligselskaberne.
Afslutningsvis har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi op-
lyst, at politikredsen er massivt til stede i områderne, hvor der
ud over de almindelige politiopgaver og det nævnte forebyg-
gende arbejde foretages såkaldte ”tilstedeværelser” og besøg.
Tilstedeværelser består af repræsentation af politi på cykel eller
til fods med henblik på at være tilgængelig og dialogsøgende for
at højne trygheden i områderne. Besøg udføres af det kørende
beredskab, og formålet hermed er ligeledes at skabe kontakt og
dialog med områdets beboere samt at gribe ind over for utryg-
hedsskabende adfærd og åbenlyse lovovertrædelser.”
3