Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1880950_0001.png
Ministeren
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 7. november 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 147 (Alm.
del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 147:
Kan ministeren i forlængelse af Retsudvalgets samråd om kriminelle udlændinges
meldepligt oplyse, hvilke lande de 500 udrejste udlændinge kommer fra, samt
redegøre for hvor mange af de 500 der var på kriminelt meldepligt og hvor mange
af dem, der var på tålt ophold?
Svar:
Under min besvarelse af samrådsspørgsmål A og B fra Retsudvalget den 26. okto-
ber 2017 oplyste jeg, at der i 2017 indtil videre var udsendt 500 kriminelle udviste.
Indledningsvis bemærkes det, at de 500 udsendelser omfatter 488 domsudviste
udlændinge, idet politiet i perioden fra januar 2017 til og med september 2017
har gennemført 500 udsendelser af 488 personer med en udvisningsdom. Forskel-
len mellem antallet af udsendelser og antallet af udsendte kriminelle udlændinge
skyldes, at et mindre antal kriminelle udlændinge er udsendt flere gange, idet de
pågældende efter at have været udsendt er indrejst her i landet og herefter er
blevet udsendt på ny. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 95
(Alm. del) fra Retsudvalget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Rigspolitiet.
På baggrund af Rigspolitiets bidrag kan det oplyses, at de 488 kriminelle udviste
omfatter statsborgere fra mere end 60 lande. Det kan endvidere oplyses, at de 10
største nationaliteter er følgende:
16. april 2018
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 15968
317728
Side
1/3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om, hvilke lande de 500 udrejste udlændinge kommer fra, til udlændinge- og integrationsministeren
1880950_0002.png
Land
Nigeria
Marokko
Albanien
Algeriet
Tunesien
Indien
Irak
Pakistan
Serbien
Iran
Antal udsendte
56
42
34
25
21
19
18
17
14
14
Det skal bemærkes, at Rigspolitiet har oplyst, at opgørelsen på de 500 udsendel-
ser dækker over samtlige udsendelser, som Nordsjællands Politi forestår, herun-
der udsendelser i medfør af Dublin-forordningen og udsendelser til andre euro-
pæiske lande i medfør af udlændingelovens § 29 b. Rigspolitiet har endvidere
oplyst, at de 500 udsendelser (vedrørende 488 domsudviste udlændinge) er ble-
vet sammenholdt med data fra Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS). Tallene er
derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sags-
styringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Tallene er endvidere ikke en-
delige, idet der kan forekomme efterregistreringer.
Jeg skal desuden bemærke, at jeg ikke kan oplyse, om der er sket udsendelser af
kriminelle udviste til Somalia. Baggrunden herfor er, at regeringen igennem læn-
gere tid har arbejdet på at etablere et samarbejde med Somalia om afviste asylan-
søgere. Samarbejdet foregår i fortrolighed efter ønske fra de somaliske myndig-
heder.
Særligt for så vidt angår spørgsmålet om, hvor mange af de udsendte der var på
kriminel meldepligt, og hvor mange der var på tålt ophold, har Rigspolitiet til brug
for besvarelsen oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan i forhold til spørgsmålet om pålagt meldepligt oplyse, at
det følger af udlændingelovens § 36, at politiet så vidt muligt skal bestem-
me, at en udlænding skal frihedsberøves, såfremt mindre indgribende for-
anstaltninger efter udlændingelovens § 34 ikke er tilstrækkelige til at sikre
muligheden for afvisning, udvisning eller udsendelse af en udlænding, der
ikke har ret til at opholde sig her i landet. Samtidig er der i udlændingelo-
vens § 35 adgang til at varetægtsfængsle udlændinge efter endt afsoning,
og indtil en bestemmelse om udvisning kan fuldbyrdes.
Udgangspunktet for udvisningsdømte udlændinge er således, at disse er fri-
hedsberøvede op til udsendelse, medmindre det vurderes, at f.eks. melde-
pligt er en tilstrækkelig foranstaltning i forhold til at sikre muligheden for
udsendelsen.
Side
2/3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om, hvilke lande de 500 udrejste udlændinge kommer fra, til udlændinge- og integrationsministeren
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at 13 af de 488 domsudviste udlændin-
ge havde meldepligt på udsendelsestidspunktet, og at ingen af udlændin-
gene var på tålt ophold.”
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
3/3