Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1829789_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. november 2017
Straffuldbyrdelseskontoret
Pernille Bjørnholk
2017-0030-0462
566328
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 140 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. november 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 140: Spm. om den meget voldsomme stigning i antallet af langvarige strafcelleanbringelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om den meget voldsomme stigning i an-
tallet af langvarige strafcelleanbringelser (dvs. 15 dage eller
mere) fra 7 tilfælde i 2015 til 222 tilfælde i 2016 er fortsat i den
forløbne del af 2017, og i givet fald hvilke overvejelser denne
stigning har givet anledning til i lyset af kravet i Mandela-reg-
lerne (regel 43-1 (b), jf. regel 44) om forbud mod isolation i
mere end 15 dage, jf. ministerens besvarelse den 25. maj 2017
af REU alm. del - spørgsmål 605 (2016-17), hvorefter ministe-
riet løbende overvejer brugen af isolation i fængsler og arrest-
huse, herunder brugen af isolation som disciplinærstraf, dvs.
strafcelle?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Der har i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. oktober
2017 været 380 tilfælde af ikendt strafcelle over 15 dage. Selv
om der er tale om foreløbige tal, som kan blive justeret, når stati-
stikken gøres endeligt op, kan det konkluderes, at stigningen af
langvarige anbringelser i strafcelle er fortsat i 2017.
Stigningen i antallet af langvarige strafcelleanbringelser skyldes
hovedsageligt, at det i marts 2016 blev besluttet markant at
skærpe disciplinærstraffen for besiddelse af ulovlige kommuni-
kationsmidler (herunder mobiltelefoner). For indsatte i lukkede
fængsler og arresthuse er der således på dette område som ud-
gangspunkt sket en tredobling af disciplinærstraffen (fra 5 til 15
dage i førstegangstilfælde, fra 7 til 21 dage i andengangstilfælde
og fra 10 til 28 dage i tredjegangstilfælde).”
Justitsministeriet skal supplerende bemærke, at disciplinærstraffen for over-
trædelse af forbuddet mod mobiltelefoner blev skærpet som led i udmønt-
ningen af 21 initiativer for at styrke indsatsen mod mobiltelefoner i krimi-
nalforsorgens institutioner, som blev lanceret den 4. marts 2016.
Baggrunden for denne skærpelse af praksis er, at der hvert år findes et bety-
deligt antal mobiltelefoner i fængsler og arresthuse, hvilket kan være meget
problematisk, idet en mobiltelefon bl.a. kan bruges til at planlægge flugt, til
at begå kriminalitet i fængslet eller arresthuset eller – for varetægtsarrestan-
ter – til at modarbejde politiets efterforskning. Der henvises i den forbin-
delse til besvarelsen af 25. maj 2017 af spørgsmål nr. 607 fra Folketingets
Retsudvalg.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 140: Spm. om den meget voldsomme stigning i antallet af langvarige strafcelleanbringelser, til justitsministeren
Herudover er der gennemført en skærpelse af disciplinærstraffen i sager om
vold og trusler over for kriminalforsorgens personale, idet hensynet til per-
sonalets sikkerhed og trivsel i sådanne tilfælde taler for en strengere sank-
tion end bøde.
Justitsministeriet finder ikke på nuværende tidspunkt anledning til at gen-
nemføre tiltag for at begrænse brugen af strafcelle over for voksne indsatte.
3