Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1820178_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
17. november 2017
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Simon Toft Kristjansen
Sagsnr.: 2017-0030-0464
Dok.:
566444
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 132 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. november 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om det vil være ulovlig diskrimination kun at overføre udenlandske indsatte til et lejet fængsel i udlandet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 132 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er
ministeren enig med det norske justitsdepartement i, at det
vil være ulovlig diskrimination kun at overføre udenlandske ind-
satte til et lejet fængsel i udlandet, og at etablering af et dansk
fængsel i f.eks. Rumænien derfor i givet fald skal kunne benyt-
tes til både danske og udenlandske indsatte? Der henvises til
side 10-11 i Prop. 92 LS (2014–2015), jf. proposisjon til Stor-
tinget (forslag til lovvedtak og stortingsvedtak) om endringer i
straffegjennomføringsloven (straffegjennomføring i annen stat)
mv.”
Svar:
1.
Det fremgår bl.a. af det norske lovforslag, der henvises til i spørgsmålet,
at Norge og Holland har indgået en aftale om leje af fængselspladser i Hol-
land, og at der er tale om et midlertidigt tiltag, som hurtigt skal øge fæng-
selskapaciteten, da der er mangel på fængselspladser i Norge, jf. lovforsla-
gets pkt. 1 og 2.
Under pkt. 4 i det norske lovforslag er forholdet til menneskerettighederne
behandlet. Det fremgår
bl.a. heraf, at ”
(f)or at en ordning med overføring av
innsatte til straffegjennomføring i et fengsel som Norge leier i en annen stat
ikke skal komme i konflikt med likhetsprinsippet i Grunnloven, norsk diskri-
mineringslovgivning eller diskrimineringsbestemmelsene i EMK, SP og FNs
rasediskrimineringskonvensjon (CERD), mener departementet at utgangs-
punktet bør være at både norske og utenlandske innsatte skal kunne overfø-
res.
Som det fremgår, angår det norske Justits- og Beredskabsdepartements vur-
dering spørgsmålet om forskelsbehandling mellem norske og udenlandske
indsatte og ikke forskelsbehandling mellem udvisningsdømte og ikke-ud-
visningsdømte. Det norske tiltag er således generelt og har til formål at af-
hjælpe kapacitetsmanglen i de norske fængsler. Det er ikke et tiltag, der ta-
ger sigte på udvisningsdømte indsatte.
Regeringens arbejde med at etablere danske fængselspladser i udlandet ad-
skiller sig fra det norske initiativ, da arbejdet tager sigte på
udvisningsdømte
udlændinge. Initiativet omfatter alene udlændinge, som er udvist, og ikke
andre indsatte udlændinge.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om det vil være ulovlig diskrimination kun at overføre udenlandske indsatte til et lejet fængsel i udlandet, til justitsministeren
2.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er ikke til hin-
der for, at der oprettes fængselspladser i udlandet. En dømt person har såle-
des ikke efter EMRK krav på at afsone sin fængselsstraf et bestemt sted.
Det bemærkes, at indsatte, der afsoner straf på danske fængselspladser i ud-
landet, vil skulle behandles på samme måde som indsatte i danske fængsler
og have samme rettigheder efter straffuldbyrdelsesloven mv., som hvis de
afsonede på fængselspladser i Danmark.
Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte ret-
tigheder og friheder sikres uden forskel på grund af bl.a. statsborgerskab.
Bestemmelsen indebærer, at personer i sammenlignelige situationer som ud-
gangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget,
hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette
formål.
Efter Justitsministeriets opfattelse befinder udvisningsdømte sig ikke i en
sammenlignelig situation med andre indsatte i forhold til, om afsoningen
finder sted i Danmark eller i udlandet, da de ikke skal reintegreres i det dan-
ske samfund og ikke har behov for at opretholde kontakt til det omgivende
samfund.
Efter Justitsministeriets vurdering er EMRK artikel 14 derfor ikke til hinder
for, at eventuelle danske fængselspladser i udlandet kun anvendes til udvis-
ningsdømte indsatte. Det samme gør sig efter Justitsministeriets opfattelse
gældende for så vidt angår diskriminationsforbuddet
i artikel 26 i FN’s kon-
vention om borgerlige og politiske rettigheder.
3