REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om at oplyse, hvad den svenske ordning angående såkaldt bevistalan i sager om børn under 15 år, der mistænkes for at have begået forbrydelse, nærmere går ud på, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

30. november 2017

Kontor:

Forebyggelseskontoret

Sagsbeh: Maria Aviaja Sander

Holm

Sagsnr.: 2017-0030-0473

Dok.:

582209

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 129 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. november 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om at oplyse, hvad den svenske ordning angående såkaldt bevistalan i sager om børn under 15 år, der mistænkes for at have begået forbrydelse, nærmere går ud på, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 129 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvad den svenske ordning angående så-

kaldt ”bevistalan” i sager om børn under 15 år, der mistænkes

for at have begået forbrydelse, nærmere går ud på, og om ord-

ningen efter ministerens mening har fungeret tilfredsstillende?”

Svar:

Som oplyst i Justitsministeriets foreløbige besvarelse af 17. november

2017 har Justitsministeriet med bistand fra Udenrigsministeriet anmodet de

svenske myndigheder om oplysninger til brug for besvarelsen af spørgsmå-

let.

Det svenske Justitsministerium har i den forbindelse bl.a. oplyst, at

”bevis-

talan” er en særlig bevisproces, som kan anvendes i sager, hvor unge under

15 år mistænkes for at have begået meget alvorlige forbrydelser, som mand-

drab eller forsøg herpå, grove røverier, grove voldtægter eller særdeles grov

mishandling.

”Bevistalan”

indebærer, at en domstol tager stilling til skylds-

spørgsmålet, uden at der fastsættes straf. Eventuelle foranstaltninger over

for den unge vil i stedet blive iværksat af de sociale myndigheder.

Det svenske Justitsministerium har endvidere oplyst, at de praktiske erfarin-

ger med

”bevistalan”

er begrænsede. De svenske domstole har i perioden

2014-2016 alene taget stilling til skyldsspørgsmålet i medfør af reglerne om

”bevistalan” i to sager.

Begge sager vedrørte manddrab, og i begge sager

fandt domstolene, at der ikke var ført det tilstrækkelige bevis for, at den

unge var skyldig i manddrab.

Det svenske Justitsministerium har peget på en række mulige årsager til, at

”bevistalen”

kun sjældent anvendes.

For det første har lovgiver ved indførelse af reglerne

om ”bevistalan”

for-

udsat, at bestemmelsen skal anvendes restriktivt og alene ved meget alvor-

lige forbrydelser, hvor der er en betydelig interesse i at få sagen prøvet.

For det andet kan prøvelse undlades i en række tilfælde. Det gælder f.eks.,

hvis skyldsspørgsmålet er tilstrækkeligt belyst, hvis der er forløbet lang tid

siden forbrydelsen, eller hvis det mistænkte barn er meget ungt.

For det tredje

peges der på, at ”bevistalan”

ved domstolene alene kan finde

sted efter begæring fra de sociale myndigheder eller den unges forældre eller

værge. Anklagemyndigheden kan således ikke på eget initiativ

begære ”be-

vistalan”.

Endelig anføres det, at anklagemyndigheden kun indbringer en sag for dom-

stolene med henblik på stillingtagen til skyldsspørgsmålet i medfør af reg-

lerne om ”bevistalan”, hvis det vurderes, at der kan føres bevis for den unges

skyld. Begrænsninger i forhold til hvilke efterforskningsmæssige skridt, der

kan foretages i forhold til unge under 15 år, kan gøre det vanskeligt at opnå

det fornødne bevisgrundlag.

Som det fremgår af oplysningerne fra Det svenske Justitsministerium, an-

vendes reglerne om ”bevistalan”,

hvor domstolene tager stilling til skylds-

spørgsmålet i sager vedrørende unge under 15 år, kun i ganske få sager, som

vedrører meget alvorlige forbrydelser.

Med udspillet ”Alle handlinger har konsekvenser” ønsker regeringen

sætte tidligere og mere håndfast ind over for unge, inden de havner i den

hårde kerne af kriminelle.

Vi foreslår derfor bl.a., at der indføres en ungelavalder på 12 år, og at der

oprettes et ungdomskriminalitetsnævn i hver politikreds, der hurtigt og ef-

fektivt kan behandle sager vedrørende unge fra 12-17 år, der vurderes at

være i fødekæden til den hårde kerne af kriminelle.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal ikke have fokus på at fastslå den unges

skyld, men skal på baggrund af oplysninger om den unges situation

–

her-

under oplysninger om den kriminalitet, som den unge er mistænkt for at

have begået, familieforhold og skolegang

–

kunne skræddersy et forløb med

målrettede og kriminalitetsforebyggende reaktioner til den unge. Behand-

ling af skyldsspørgsmål i disse sager risikerer at fjerne fokus fra det vigtig-

ste, som er at sikre, at den unge ikke ender i en kriminel løbebane.